Donna Tartts debut ”The Secret History” (”Den hemmelige historie”, 1992) er lige dele tragedie, udviklingsroman og psykologisk thriller. Romanens omdrejningspunkt er mordet på collegedrengen Bunny Corcoran. Han findes død for foden af en skrænt i bogens prolog. Fortælleren, Richard Papen, afslører fra start, at mordet var planlagt og intenderet, og resten af romanen er hans fortælling om, hvad der får en gruppe universitetsstuderende til at myrde, og hvilke konsekvenser det får for deres fremtid.
Historien er fortalt i et tilbageblik og falder i to dele: før og efter Bunnys død. Richard møder Bunny på Hampden college, et fiktivt universitet i New England. Her bliver Richard udtaget til en eksklusiv og elitær klasse, der studerer klassisk græsk og latin hos den karismatiske professor Julian Morrow. Klassen består af tvillingerne Charles og Camilla, den snu og snaksaglige Bunny, Francis, der er homoseksuel, og den velbemidlede, arrogante Henry, der er selvudnævnt leder af gruppen og et lingvistisk geni.
24848620
På en udflugt til Francis’ sommerhus eksperimenterer kliken med alkohol, stoffer og sex, og i en dionysisk ekstase dræber Henry en fremmed mand i skoven. Hverken Bunny eller Richard medvirker, men de vikles alligevel uvilkårligt ind i de problemer, løgne og hemmeligheder, som mordet medfører.
Romanen er inspireret af den græske tragedie. Karaktererne kan ikke undslippe skæbnen, og Richard fremstår som en helt, hvorfor læseren føler sympati for ham. Heri ligger det tragiske, for Richard er både uærlig og amoralsk. Han er en ener, der lever afskåret fra sin familie. Fravær af forældre eller mangel på voksenkontakt er et tema, som går igen i hele Tartts forfatterskab, ligesom misbrug optræder i mange varianter i hendes bøger. I alle samfundslag er unge som voksne afhængige af piller, hash, kokain og alkohol.
”Den hemmelige historie” illustrerer, hvordan ungdommens venskaber sætter spor i voksenlivet. Den voksnes identitet må forstås i sammenhæng med ungdommens udskejelser, fejltagelser og relationer. Samtidig retter romanen en kritik mod den rige, privilegerede og veluddannede amerikanske overklasse, der under overfladen ikke nødvendigvis er moralsk og beundringsværdig.