Andrew Taylors krimier falder i forlængelse af den klassiske britiske detektivroman, som for alvor blev defineret af Sir Arthur Conan Doyle og hans fortællinger om Sherlock Holmes. I Taylors historiske krimier er forbrydernes motiver sjældent udtryk for tilfældigheder eller en koldblodig psykopats irrationelle handling; der ligger altid komplicerede og udspekulerede overvejelser bag. Derfor handler det heller ikke så meget om hvem der gjorde det, som hvorfor de gjorde det. En lang række af uudgrundelige hændelser leder hen til en løsning, som ofte først udfoldes helt til sidst. Denne rationelle udredning deler Taylor med Conan Doyle.
Det danske makkerpar Christian Dorph og Simon Pasternak dyrker som Taylor den velresearchede historiske krimi. Dorph og Pasternaks research kommer til udtryk i indtil videre tre romaner, som rummer detaljerige miljøskildringer af det danske samfund fra 1975 og frem. Deres fortællinger er dermed ligeså meget et stykke danmarkshistorie som kriminallitteratur. For Taylor er fokus hans hjemland, England, og den historiske spændvidde er noget større. Den strækker sig fra Den Amerikanske Uafhængighedskrig i slutningen af 1700-tallet og frem til vores tid, men de nøjagtige og virkelighedstro miljøbeskrivelser, samt en balancegang, der vægter de historiske forhold ligeså højt som kriminalgåden, kan sammenlignes med Dorph og Pasternaks metode og stil.