Foto: Forlaget Klim

Andrew Taylor

stud.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
Foto: Forlaget Klim
Main image
Foto: Forlaget Klim

Indledning

Som en sporhund graver Andrew Taylor de personlige fortællinger frem af historiens dyb. Storbritanniens fortid endevendes gennem en prisme af kærlighedsdramaer, familieintriger og selvfølgelig mord. Taylors romaner tager ofte afsæt i virkelighedens personlige vidnesbyrd. I virkelighedens krige, konflikter og personlige dramaer er intet blot sort eller hvidt, det samme gælder Taylors fiktive universer. En morder kan også være en omsorgsfuld søn, som det er tilfældet i ”De dødes måned”. Billedet er aldrig enkelt, og det uanset om scenen er sat under Den Amerikanske Uafhængighedskrig eller i efterkrigstidens England.

 

50642674

Blå bog

Født: 14. oktober 1951 i East Anglia, England.

Uddannelse: Emmanuel College, Cambridge og University College London.

Debut: Caroline Minuscule. Hodder, 1982.

Litteraturpriser: Ellis Peters Historical Dagger Award, 2001, 2003 og 2013. Cartier Diamond Dagger Award, 2009.

Seneste danske udgivelse: Færten af død. Klim, 2013. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Inspiration: Krimiforfatterne Arthur Conan Doyle, Josephine Tey og Edgar Allan Poe.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Intellektet har en forunderlig evne til at gøre pludselige opdagelser. Eller rettere, til i en blændende klar åbenbaring at nyfortolke de informationer, det allerede har til rådighed. Er det det, digterne kalder for inspiration?"
”Færten af død”, s. 373

Andrew Taylor voksede op i landlige omgivelser i East Anglia i det østlige England. Han arbejdede blandt andet som bådbygger, bibliotekar og freelance forlagsredaktør, inden han fra 1981 kastede sig ud i tilværelsen som fuldtidsforfatter. Lysten til at blive forfatter har fulgt ham, fra han var tolv år gammel. Hans første møde med kriminallitteraturen var Arthur Conan Doyles ”Sherlock Holmes”.

Taylor studerede på universitetet i både Cambridge og London. I Cambridge læste han engelsk på Emmanuel College. Via sit arbejde på et bibliotek i Londons West End blev han tildelt en plads på informationsvidenskab på University College London. Året der benyttede han til at fordybe sig i tekster fra middelalderen, og det arbejde kom til at danne baggrund for hans første krimi ”Caroline Minuscule”.

I sit arbejdsværelse, i hjemmet på landet i Forest of Dean, har han samlet en imponerende mængde værker. De er del af det katalog af historisk inspiration, som han trækker på i sit arbejde med romanerne. Han bor med sin kone og to katte og er far til to voksne børn.

Andrew Taylor er ordblind. Det har dog ikke forhindret ham i at skabe sig en omfattende bibliografi. Han får hjælp til arbejdet fra en diktafon og sin kone Caroline. Når han ikke selv skriver krimier, anmelder han andres for avisen The Spectator.

                     

Færten af død

”Jeg hørte en klagen ved mine fødder. Jeg bøjede mig ned. Noget blegt og uformeligt bevægede sig i dunkelheden og mindede mig helt absurd om havmanden, jeg havde set i det grågrønne vand i New Yorks havn den første morgen. (…) Månen smuttede ud af skyggerne. Jeg så en mand ligge på ryggen med udspredte arme og ben. (…) Jeg så det hvide i hans øjne flakke frem og tilbage.”
”Færten af død”, s. 221.

Andrew Taylors historiske krimi fra 2013 ”A Scent of Death”(”Færten af død”, 2013) blander det personlige drama med sanselig historietime. Den historiske scene er New York i den dramatiske tid under Uafhængighedskrigen, hvor byen oplevede stor tumult som kastebold mellem de britiske loyalister og Kongressens hær.

Fortælleren, en britisk embedsmand ved navn Edward Savill, havner midt i den armod, der præger New York på det tidspunkt. Modvilligt bliver han trukket ind i et mysterium, som starter ved fundet af en myrdet gentleman i byens slumkvarter Canvas Town. Mordet har forbindelser til Savills udlejere, familien Wintour. Jo længere tid han opholder sig i New York, desto mere bliver han inddraget i familiens fortid. Han lader sig også tiltrække af Arabella Wintour, hans vært, dommer Wintours smukke svigerdatter, hvis fortid får en særlig afgørende betydning for de fatale begivenheders gang.

50642674

I årene 1778-1779 havde briterne midlertidigt genvundet kontrollen over New York. Den skrøbelige kontrol kommer til udtryk i ”Færten af død”, hvor karakterernes indbyrdes forhold er præget af usikkerhed og mistillid. De er splittede mellem den uundgåelige løsrivelse og deres loyalitet over for den britiske trone. Edward Savill beskriver loyalisternes vanskelige position: ”En amerikaner kan kalde sig liberal eller konservativ, men i denne henseende gør en mands loyalitet mod hans majestæt hverken fra eller til. Pointen er (…) at uanset hvor loyal en amerikaner er, så er han ikke englænder længere. Han er blevet et helt andet væsen”, (s. 135).

Taylor filosoferer med romanen over begreberne loyalitet og patriotisme og disses flygtige størrelse. Romanens synsvinkel er den britiske, og derfor er Kongressens mænd beskrevet som oprørere, mens briternes amerikanske allierede er de loyale. Som Taylor selv skriver i romanens efterskrift, betragtede loyalisterne sig selv som patriotiske amerikanere, men krigens drejning og den endelig sejr til Kongressens hær fik omdefineret betydningen af, hvad det vil sige at være en patriotisk amerikaner.

Den amerikanske dreng

”Jeg adlød som en mand i trance. Jeg formåede ikke at vende mit blik væk fra det, der lå på bordet. Frakken var tilsølet med mudder. En mørk plamage bredte sig som en dyster hagesmæk tværs over brystet. Jeg mente at kunne skimte fragmenter af blottede knogler i det røde, smadrede ansigt. Det enlige øje syntes at følge mig.”
”Den amerikanske dreng”, s. 108.

Forfatteren Edgar Allan Poe gik fra 1819-1820 på kostskole i landsbyen Stoke Newington nær London. Den omstændighed er afsæt for handlingen i Andrew Taylors ”The American Boy”, 2003 (”Den amerikanske dreng”, 2004). Skolen er kulisse for romanens første scene, men herfra tager fiktionen over.

Thomas Shield, en ung lærer med krigsar på sjælen, bliver ansat på skolen, hvor han møder den unge Poe og Poes ven Charlie Frant. Charlies familie er velhavende, bestyrere og ejere af Wavenhoes Bank. Tidligt i romanen rives gulvtæppet væk under dem. Banken krakker, og to dødsfald, det ene af naturlige årsager, det andet mord, samt en mands forsvinden, sætter skub i et mysterium, som bringer Shield helt tæt på familien.

Alle de begivenheder, der derefter udspiller sig, peger tilbage på banken, men også på den unge Poe. Og midt i det hele står Thomas Shield, af omstændighederne placeret i rollen som detektiv. Som privatlærer for Charlie Frant bliver han hevet ind i et net af bedrag af både økonomisk og emotionel karakter. To mystiske amerikanere passerer hans vej – den ene har forbindelse til den unge Poe, den anden et personligt ærinde, der vedrører Wavenhoes Bank. Samtidig kommer Shield i nærkontakt med både Charlies mor, Sophia, og hendes kusine Flora Carswall.

25409256

Bag alle handlinger synes at ligge et personligt motiv, båret af såvel hævngerrighed som grådighed og kærlighed. Især kærligheden er en bærende kraft i plottet. Kærligheden findes i Thomas Shields følelser for Sophia Frant, men den gør sig også gældende som motiv for andre karakterers handlinger.

Thomas Shield er historiens fortæller. I et afsluttende appendiks flytter synsvinklen imidlertid over på en bifigur, Kaptajn Ruispidge, som også var draget af Sophia Frant. Appendikset er hans kommentar til Thomas Shields manuskript, den roman, man som læser netop har afsluttet. Manuskriptet er kommet ham i hænde mange år efter romanens handling har fundet sted. Taylor indfører derved et metarefleksivt lag, som leger med idéen om romanen som et historisk vidnesbyrd, og som også sætter spørgsmålstegn ved fortælleren Shields troværdighed. Taylor overfører mystikken omkring virkelighedens Poe til romanen, selvom han i en kommentar understreger vigtigheden af at skelne mellem fiktion og realitet.

De dødes måned

”Der var ikke andet tilbage end en gulnet stump knoglevæv, et tegn på dødelighed, et håndgribeligt vidnesbyrd om en hændelse, som havde medført lidelse for i hvert fald ét individ, sandsynligvis for flere. Derved havde det naturligvis større betydning for ham end benet i en lammekotelet. Det strejfede Thornhill, om hans job havde taget noget vigtigt fra ham, kostet ham noget, hvis fravær gjorde ham en nuance mindre menneskelig end andre.”
”De dødes måned”, s. 39.

Første bog i Andrew Taylors Lydmouth-serie introducerer kriminalassistent Richard Thornhill og journalisten Jill Francis. Begge er de outsidere i den fiktive by Lydmouth på grænsen mellem England og Wales. Thornhill er tilflytter fra Cambridgeshire, Francis fra London.

I ”An air that kills”, 1994 (”De dødes måned”, 1996) ankommer Jill Francis for første gang til Lydmouth. Hun er på flugt fra dårlige minder og søger tilflugt hos venner i den lille by. Hun støder tidligt på kriminalassistent Thornhill. Han eftersøger fundet af et barneskelet i en nedrevet kro. Skelettet synes ved første øjekast at stamme fra victoriansk tid, da der ved knogleresterne også findes en sølvbroche og et avisudklip fra slutningen af 1800-tallet. Sideløbende er Thornhill involveret i opklaringen af en række tyverier begået i lokalområdet. Det lokale problembarn Charlie Meague kommer hurtigt i politiets søgelys. Han viser sig at have en forbindelse til den (tilsyneladende) harmløse og svagelige Major Harcutt, som bidrager med viden om det victorianske Lydmouth i sagen om barneliget. Små tegn får Thornhill til at tvivle på skelettets oprindelse – en tvivl han deler med Jill Francis.

21198404

Den rationelle, metodiske opklaring er udfordret af Francis og Thornhills følelsesmæssige tilstand, som blander sig i kriminalgådens forløb. Psykologien er også en vigtig brik i beskrivelsen af forbrydelserne.

Karaktererne rummer både tiltalende og utiltalende sider, og de handlinger, de begår, kan, om ikke undskyldes, så forklares ud fra deres følelsesmæssige forkrøbling og desperation. Synsvinklen skifter løbende. På den måde synliggøres karakterernes følelsesmæssige kvaler, og det gør dem til nuancerede væsner, som man hverken kan holde uforbeholdent af eller afvise totalt. Charlie Meague, for eksempel, er drikfældig og voldelig, men han er også fuld af kærlighed og omsorg for sin syge mor.

Tidsbilledet er et ligeså centralt tema som det psykologiske detektivarbejde. Med Lydmouth-serien tegner Andrew Taylor et portræt af en britisk provinsby i tiden efter Anden Verdenskrig. Han beskriver en overgangsfase mellem krigens spartanske år og den nye tids forbrugerisme og opgøret med konservative omgangsformer. Thornhill og Francis er til en vis grad repræsentanter for denne brydningstid.

Hun er storbymenneske og arbejdende kvinde i en, på den tid, stadig mandsdomineret verden. Han inkarnerer nogle mere konservative værdier, med hjemmegående kone og børn, som arbejdet sjældent lader ham se. Begge bliver de udfordret på deres roller.

Genrer og tematikker

Andrew Taylor har et reflekteret forhold til sit valg af genre: "Jeg tror dels folk læser krimier for at få bekræftelse. I krimier, selv den slags jeg skriver, som bevæger sig i gråzoner, er der en løsning af en art. Krimifiktion tilbyder per definition at forvandle livets rodede kaos til et mønster.” (Katie Jarvis: Andrew Taylor: Crime Novelist. Cotswold Life, 2010-01-31. Egen oversættelse.). Hermed ikke sagt, at Taylors karakterer kan sættes ind i en skematisk opdeling af godt og ondt. Han skriver med en særlig sensibilitet, der nuanceret indfanger personernes følelsesliv ved hjælp af diskrete hentydninger.

Han er tro mod sine historiske kilder, som først og fremmest tæller almindelige menneskers dagbøger, journaler og andre dokumenter fra den tid, han beskæftiger sig med. Hans research er ifølge ham selv ikke styret af nogen særlig metode eller orden, men han forsøger så vidt muligt at skaffe sig førstehåndskilder: ”Jeg vil helst lytte til de dødes individuelle stemmer (Andrew Taylor answers your questions. Killer Reads, 2013-07-18. Egen oversættelse). På den måde kan han indsamle ikke blot viden om en særlig periodes udvendige miljø, men også få et indblik i tidens sprog, moral og mentalitet. Konkret betyder det, at han kopierer datidens diskretion omkring visse emner, som for eksempel sex, ind i sine romaners univers, for at være tro mod kilden og tiden.

Historiske dramaer er udgangspunktet for flere af Andrew Taylors romaner. Gennem kriminalgåderne får han fortalt flere kapitler i Englands både politiske og kulturelle historie. Han konfronterer det engelske samfund med dets blodige og moralsk anløbne fortid – og det er ikke milde eller nemme emner. Taylor behandler både Storbritanniens fortid som amerikansk kolonimagt, deltagelsen i krige og det britiske klassesamfunds menneskelige omkostninger.

Beslægtede forfatterskaber

Andrew Taylors krimier falder i forlængelse af den klassiske britiske detektivroman, som for alvor blev defineret af Sir Arthur Conan Doyle og hans fortællinger om Sherlock Holmes. I Taylors historiske krimier er forbrydernes motiver sjældent udtryk for tilfældigheder eller en koldblodig psykopats irrationelle handling; der ligger altid komplicerede og udspekulerede overvejelser bag. Derfor handler det heller ikke så meget om hvem der gjorde det, som hvorfor de gjorde det. En lang række af uudgrundelige hændelser leder hen til en løsning, som ofte først udfoldes helt til sidst. Denne rationelle udredning deler Taylor med Conan Doyle.

Det danske makkerpar Christian Dorph og Simon Pasternak dyrker som Taylor den velresearchede historiske krimi. Dorph og Pasternaks research kommer til udtryk i indtil videre tre romaner, som rummer detaljerige miljøskildringer af det danske samfund fra 1975 og frem. Deres fortællinger er dermed ligeså meget et stykke danmarkshistorie som kriminallitteratur. For Taylor er fokus hans hjemland, England, og den historiske spændvidde er noget større. Den strækker sig fra Den Amerikanske Uafhængighedskrig i slutningen af 1700-tallet og frem til vores tid, men de nøjagtige og virkelighedstro miljøbeskrivelser, samt en balancegang, der vægter de historiske forhold ligeså højt som kriminalgåden, kan sammenlignes med Dorph og Pasternaks metode og stil. 

Bibliografi

Romaner

Taylor, Andrew:
The raven on the water. HarperCollins, 1991.
Taylor, Andrew:
The barred window. Sinclair-Stevenson, 1993.
Taylor, Andrew:
Den amerikanske dreng. Klim, 2004. (The American boy, 2004). Oversat af Ib Poulsen.
Taylor, Andrew:
A stain on the silence. Michael Joseph/Penguin, 2006.
Taylor, Andrew:
Miss Penhows blødende hjerte. Klim, 2009. (Bleeding Heart Square). Oversat af Ib Poulsen.
Taylor, Andrew:
Genfærdets anatomi. Klim, 2011. (The anatomy of ghosts). Oversat af Ib Poulsen.
Taylor, Andrew:
Færten af død. Klim, 2013. (A scent of death). Oversat af Hans-Jørgen Birkmose.

Dougal-serien

Taylor, Andrew:
Caroline Miniscule. Gollancz, 1982.
Taylor, Andrew:
Waiting for the end of the world. Gollancz, 1984.
Taylor, Andrew:
Our fathers’ lies. Gollancz, 1985.
Taylor, Andrew:
An old school tie. Gollancz, 1986.
Taylor, Andrew:
Freelance death. Gollancz, 1987.
Taylor, Andrew:
Blood relation. Gollancz, 1990.
Taylor, Andrew:
The sleeping policeman. Gollancz, 1992.
Taylor, Andrew:
Odd man out. Gollancz, 1993.

Blaines-trilogien

Taylor, Andrew:
The second midnight, Collins, 1988.
Taylor, Andrew:
Blacklist. Collins, 1988.
Taylor, Andrew:
Toyshop. Collins, 1990.

Lydmouth-serien

Taylor, Andrew:
De dødes måned. Klim, 1996. (An air that kills, 1994).
Taylor, Andrew:
Dødelig dårskab. Klim, 1997. (The mortal sickness, 1995)
Taylor, Andrew:
Galgetræet. Klim, 1999. (The lover of the grave, 1997)
Taylor, Andrew:
Morderisk mørke. Klim, 2000. (The suffocating night, 1998)
Taylor, Andrew:
Hvor rosen mister sin pragt. Klim, 2002. (Where roses fade, 2000)
Taylor, Andrew:
Blodrøde spor. Klim, 2003. (Death's own door, 2001)
Taylor, Andrew:
Seance med skæbnen. Klim, 2006. (Call the dying, 2004). Oversat af Ib Poulsen.

Roth-serien

Taylor, Andrew:
De sidste fire ting. Klim, 1998. (The four last things, 1997)
Taylor, Andrew:
De fremmedes ret. Klim, 1999. (The judgement of strangers, 1998)
Taylor, Andrew:
De dødes messe. Klim, 2000. (The office of the dead, 2000)
Taylor, Andrew:
Requiem for an angel. HarperCollins, 2002.

Børne- og ungdomsbøger

Taylor, Andrew:
Hairline cracks. Collins, 1988.
Taylor, Andrew:
Private nose. Walker Books, 1989.
Taylor, Andrew:
The invader. HarperCollins, 1994.
Taylor, Andrew:
Farligt snapshot. Klim, 1996. (Snapshot, 1989)
Taylor, Andrew:
Dobbelt eksponering. Klim, 1997. (Double exposure, 1990).
Taylor, Andrew:
Negativt billede. Klim, 1998. (Negative image, 1992)

Om forfatterskabet

Hjemmesider

Andrew Taylors hjemmeside med forfatterbiografi, bibliografi og gennemgang af de forskellige værker.
På den britiske The Crime Writers’ Associations hjemmeside kan man ved søgning på Andrew Taylor læse om de krimipriser, han har modtaget samt begrundelsen for tildelingen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Andrew Taylor

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Cotswold Life, 2010-01-31.
Killer Reads, 2013-07-18.