Færten af død

Citat
”Jeg hørte en klagen ved mine fødder. Jeg bøjede mig ned. Noget blegt og uformeligt bevægede sig i dunkelheden og mindede mig helt absurd om havmanden, jeg havde set i det grågrønne vand i New Yorks havn den første morgen. (…) Månen smuttede ud af skyggerne. Jeg så en mand ligge på ryggen med udspredte arme og ben. (…) Jeg så det hvide i hans øjne flakke frem og tilbage.”
”Færten af død”, s. 221.

Andrew Taylors historiske krimi fra 2013 ”A Scent of Death”(”Færten af død”, 2013) blander det personlige drama med sanselig historietime. Den historiske scene er New York i den dramatiske tid under Uafhængighedskrigen, hvor byen oplevede stor tumult som kastebold mellem de britiske loyalister og Kongressens hær.

Fortælleren, en britisk embedsmand ved navn Edward Savill, havner midt i den armod, der præger New York på det tidspunkt. Modvilligt bliver han trukket ind i et mysterium, som starter ved fundet af en myrdet gentleman i byens slumkvarter Canvas Town. Mordet har forbindelser til Savills udlejere, familien Wintour. Jo længere tid han opholder sig i New York, desto mere bliver han inddraget i familiens fortid. Han lader sig også tiltrække af Arabella Wintour, hans vært, dommer Wintours smukke svigerdatter, hvis fortid får en særlig afgørende betydning for de fatale begivenheders gang.

50642674

I årene 1778-1779 havde briterne midlertidigt genvundet kontrollen over New York. Den skrøbelige kontrol kommer til udtryk i ”Færten af død”, hvor karakterernes indbyrdes forhold er præget af usikkerhed og mistillid. De er splittede mellem den uundgåelige løsrivelse og deres loyalitet over for den britiske trone. Edward Savill beskriver loyalisternes vanskelige position: ”En amerikaner kan kalde sig liberal eller konservativ, men i denne henseende gør en mands loyalitet mod hans majestæt hverken fra eller til. Pointen er (…) at uanset hvor loyal en amerikaner er, så er han ikke englænder længere. Han er blevet et helt andet væsen”, (s. 135).

Taylor filosoferer med romanen over begreberne loyalitet og patriotisme og disses flygtige størrelse. Romanens synsvinkel er den britiske, og derfor er Kongressens mænd beskrevet som oprørere, mens briternes amerikanske allierede er de loyale. Som Taylor selv skriver i romanens efterskrift, betragtede loyalisterne sig selv som patriotiske amerikanere, men krigens drejning og den endelig sejr til Kongressens hær fik omdefineret betydningen af, hvad det vil sige at være en patriotisk amerikaner.