Første bog i Andrew Taylors Lydmouth-serie introducerer kriminalassistent Richard Thornhill og journalisten Jill Francis. Begge er de outsidere i den fiktive by Lydmouth på grænsen mellem England og Wales. Thornhill er tilflytter fra Cambridgeshire, Francis fra London.
I ”An air that kills”, 1994 (”De dødes måned”, 1996) ankommer Jill Francis for første gang til Lydmouth. Hun er på flugt fra dårlige minder og søger tilflugt hos venner i den lille by. Hun støder tidligt på kriminalassistent Thornhill. Han eftersøger fundet af et barneskelet i en nedrevet kro. Skelettet synes ved første øjekast at stamme fra victoriansk tid, da der ved knogleresterne også findes en sølvbroche og et avisudklip fra slutningen af 1800-tallet. Sideløbende er Thornhill involveret i opklaringen af en række tyverier begået i lokalområdet. Det lokale problembarn Charlie Meague kommer hurtigt i politiets søgelys. Han viser sig at have en forbindelse til den (tilsyneladende) harmløse og svagelige Major Harcutt, som bidrager med viden om det victorianske Lydmouth i sagen om barneliget. Små tegn får Thornhill til at tvivle på skelettets oprindelse – en tvivl han deler med Jill Francis.
21198404
Den rationelle, metodiske opklaring er udfordret af Francis og Thornhills følelsesmæssige tilstand, som blander sig i kriminalgådens forløb. Psykologien er også en vigtig brik i beskrivelsen af forbrydelserne.
Karaktererne rummer både tiltalende og utiltalende sider, og de handlinger, de begår, kan, om ikke undskyldes, så forklares ud fra deres følelsesmæssige forkrøbling og desperation. Synsvinklen skifter løbende. På den måde synliggøres karakterernes følelsesmæssige kvaler, og det gør dem til nuancerede væsner, som man hverken kan holde uforbeholdent af eller afvise totalt. Charlie Meague, for eksempel, er drikfældig og voldelig, men han er også fuld af kærlighed og omsorg for sin syge mor.
Tidsbilledet er et ligeså centralt tema som det psykologiske detektivarbejde. Med Lydmouth-serien tegner Andrew Taylor et portræt af en britisk provinsby i tiden efter Anden Verdenskrig. Han beskriver en overgangsfase mellem krigens spartanske år og den nye tids forbrugerisme og opgøret med konservative omgangsformer. Thornhill og Francis er til en vis grad repræsentanter for denne brydningstid.
Hun er storbymenneske og arbejdende kvinde i en, på den tid, stadig mandsdomineret verden. Han inkarnerer nogle mere konservative værdier, med hjemmegående kone og børn, som arbejdet sjældent lader ham se. Begge bliver de udfordret på deres roller.