Forfatteren Edgar Allan Poe gik fra 1819-1820 på kostskole i landsbyen Stoke Newington nær London. Den omstændighed er afsæt for handlingen i Andrew Taylors ”The American Boy”, 2003 (”Den amerikanske dreng”, 2004). Skolen er kulisse for romanens første scene, men herfra tager fiktionen over.
Thomas Shield, en ung lærer med krigsar på sjælen, bliver ansat på skolen, hvor han møder den unge Poe og Poes ven Charlie Frant. Charlies familie er velhavende, bestyrere og ejere af Wavenhoes Bank. Tidligt i romanen rives gulvtæppet væk under dem. Banken krakker, og to dødsfald, det ene af naturlige årsager, det andet mord, samt en mands forsvinden, sætter skub i et mysterium, som bringer Shield helt tæt på familien.
Alle de begivenheder, der derefter udspiller sig, peger tilbage på banken, men også på den unge Poe. Og midt i det hele står Thomas Shield, af omstændighederne placeret i rollen som detektiv. Som privatlærer for Charlie Frant bliver han hevet ind i et net af bedrag af både økonomisk og emotionel karakter. To mystiske amerikanere passerer hans vej – den ene har forbindelse til den unge Poe, den anden et personligt ærinde, der vedrører Wavenhoes Bank. Samtidig kommer Shield i nærkontakt med både Charlies mor, Sophia, og hendes kusine Flora Carswall.
25409256
Bag alle handlinger synes at ligge et personligt motiv, båret af såvel hævngerrighed som grådighed og kærlighed. Især kærligheden er en bærende kraft i plottet. Kærligheden findes i Thomas Shields følelser for Sophia Frant, men den gør sig også gældende som motiv for andre karakterers handlinger.
Thomas Shield er historiens fortæller. I et afsluttende appendiks flytter synsvinklen imidlertid over på en bifigur, Kaptajn Ruispidge, som også var draget af Sophia Frant. Appendikset er hans kommentar til Thomas Shields manuskript, den roman, man som læser netop har afsluttet. Manuskriptet er kommet ham i hænde mange år efter romanens handling har fundet sted. Taylor indfører derved et metarefleksivt lag, som leger med idéen om romanen som et historisk vidnesbyrd, og som også sætter spørgsmålstegn ved fortælleren Shields troværdighed. Taylor overfører mystikken omkring virkelighedens Poe til romanen, selvom han i en kommentar understreger vigtigheden af at skelne mellem fiktion og realitet.