Cato Thau-Jensen har både skrevet og illustreret ”Kanuld på Mammutsletten” (2012). Kanuld er en neandertaler-dreng, der bor sammen med sin familie på Mammutsletten. Kanulds far Grabonk burde gå på jagt og skaffe mad til familien, men han tænker kun på at opfinde ting, så derfor sulter familien ofte. Kanulds mor Mums bebrejder Grabonk, at han spilder sin tid på at være opfinder, når familien sulter, men Grabonk mener, at ”nogen må ofre sig for fremskridtet”. En dag, da den store vulkan i nærheden går i udbrud, får de alligevel brug for én af Grabonks opfindelser, nemlig en slæde. Kanuld er opfindsom ligesom sin far og tegner hulemalerier, så han ikke kan mærke sulten og heller ikke kede sig, for hverken børnefjernsyn eller computerspil er opfundet. Kanulds bedste ven hedder Onk, og sammen finder de på narrestreger med at sælge snebolde for nødder og gode historier.
29681996
Bogens sort-hvide illustrationer passer godt til istidens univers, hvor Kanuld og hans familie går klædt i dyreskind. På forsiden ser man lille Kanuld sidde på en kæmpe mammuts ene stødtand. De mange dyr på Mammutsletten er ofte skræmmende store som f.eks. hjorte med kæmpegevir og et frygtindgydende næsehorn, som fylder størstedelen af et dobbeltopslag i bogen, mens neandertalerne fremstår ret små. Over et andet dobbeltopslag ser man en flok moskusokser komme løbende, og lille Onk må vende ryggen til dem og lukke øjnene, så skræmmende et syn er det. Når det er nat, illustreres det på et dobbeltopslag med, at Kanuld og hans søster står i bælgravende mørke, og der er en uhyggelig skygge på væggen. Sjovt er det til gengæld, når ulveungerne i deres kådhed efter at trække slæden får viklet Grabonk ind i et reb.
Cato Thau-Jensen beskriver en hverdag i istiden, hvor hverken hjulet, elektriciteten, cykler eller gummistøvler er opfundet. Det handler om overlevelse for Kanuld og hans familie, og det gælder om at være opfindsom og kunne forudse farer, men det er fortalt med masser af humor. Bogen egner sig som højtlæsning for børn fra 6 år.