Søren Ulrik Thomsen er født i Kalundborg og vokset op på Stevns, nærmere bestemt i ”Store fucking Heddinge”, som han engang har kaldt sin hjemby. Han flyttede med sin familie til København som 16-årig og blev straks imponeret over storbyens fart, tempo, liv, som han bl.a. betragtede fra sin lejlighed i St. Kongensgade 23. Bevægelsen fra St. Heddinge til St. Kongensgade har været altafgørende for udviklingen af hans forfatterskab, der i debutsamlingen ”City Slang” helt op på titelniveau tematiserer byen og byens sprog. Thomsen har læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet, men har brugt det meste af sit voksne liv på at skrive.
I Jørgen Leths portrætfilm ”Jeg er levende” fortæller Søren Ulrik Thomsen om sin opvækst, at oplæsning og aftensange ”var med til at skærpe hans interesse og sans for musikken og rytmen i det poetiske sprog.” (Rasmus Bo Sørensen: Noget af Søren Ulrik Thomsen. Information, 2011-02-17). Denne opmærksomhed på sprogets rytme og klange er en del af Søren Ulrik Thomsens bevæggrunde for at skrive, og adspurgt om, hvad der fik ham til at blive forfatter, svarer han: ”Måske man kan se nogle spor i min mors gren af familien. Både min mor og min bror skriver sange, min bedstefar var journalist, min oldefar havde Kalundborg Avis, indtil hele byen krakkede og hans forretning genopstod som Albert Vejløs Bogtrykkeri, og endelig var min tipoldefar bogbinder. Så i min mors del af slægten har interessen for skrift og tekst været drivende meget langt tilbage.” (Rasmus Bo Sørensen: Noget af Søren Ulrik Thomsen. Information, 2011-02-17).
Hvor Thomsen tidligt i forfatterskabet tog afstand fra sin opvækst på Stevns, vender han i forbindelse med den nyeste udgivelse tilbage til barndommens land med en anderledes rummelighed: ”Med hensyn til Stevns, hvor jeg voksede op … Jeg brød mig ikke særlig meget om det sociale liv i provinsen, men som voksen er det gået op for mig, hvor dybt det stevnske landskab har sat sig i mig. Jeg tager derned hvert eneste år og cykler rundt ude langs klinten. Dér har du det igen. At ting, som ligger langt tilbage, pludselig begynder at betyde noget.” (Rasmus Bo Sørensen: Noget af Søren Ulrik Thomsen. Information, 2011-02-17).
Inden debutsamlingen ”City Slang” udkom, havde Søren Ulrik Thomsen haft seks digte i tidsskriftet Hvedekorn i 1977. Sideløbende med sit skønlitterære forfatterskab har Thomsen udgivet poetikkerne ”Mit lys brænder” (1985) og ”En dans på gloser” (1996), to essaysamlinger og en erindringsbog over det forsvindende København. Endvidere markerer han sig ofte i den offentlige debat om forskellige emner som byfornyelse, kunstkritik, tidsånd mm. Sammen med kritikeren Erik Skyum-Nielsen stiftede Thomsen i 1985 det litterære tidsskrift Den Blå Port, og han har siden 1995 været medlem af Det Danske Akademi.
Dette portræt omhandler forfatterskabets skønlitterære værker.