Kim Thúy skriver sig med ”Ru” ind i bølgen af biografisk fiktion, der i øjeblikket præger en del af den litterære scene. Især norske Karl Ove Knausgård har gjort sig bemærket inden for den genre med sit 6-binds værk ”Min kamp”. De to forfattere deler det at skrive med udgangspunkt i det biografiske jeg, men stilmæssigt er de meget forskellige. Karl Ove Knausgård sætter en ære i at få det hele med – derfor skriver han meget lange bøger, mens Kim Thúy sætter en ære i kun at skrive det allermest nødvendige. Om det at nedbarbere sin tekst siger hun: ”For hvert eneste afsnit i bogen har der i udgangspunktet været tre eller fire sider. Min opgave var at fjerne alt overflødigt.” (Shelagh Rogers: Shelagh's Summer Specials: Kim Thuy. CBCBooks, 2012-08-02). Hendes mål var at skærpe bogens historie mest muligt og samtidig udfordre sig selv som forfatter.
At have forfatter-jeg’et som omdrejningspunkt for fiktionen er ikke et nyt fænomen. F.eks. skrev danske Karen Blixen også med udgangspunkt i sit liv og sit biografiske jeg. Karen Blixens ”Den afrikanske farm” er som ”Ru” biografisk fiktion, der bygger på forfatterens erindringer. Selv om Blixen ikke flygtede til Afrika, har de to bøger til fælles at handle om det at være fremmed og langt væk hjemmefra. Begge bøger omhandler det vanskelige og morsomme i både at prøve at forstå og falde ind i en fremmed kultur. De handler om sprog, om kulturforskelle, om kærlighed og om at lære at leve. Fortællermæssigt er de to bøger dog vidt forskellige, eftersom ”Den afrikanske farm” er en klassisk fortælling med en fremadskridende kronologi.
Om inspirationen til sin skrivestil siger Kim Thúy selv: ”Det var ikke et valg at skrive eller ikke skrive romanen, heller ikke strukturen var et valg. Det skrev nærmest sig selv, og jeg fulgte blot tekstens iboende rytme. For mig er bogen som et enkelt åndedrag.” (John Barber: Kim Thúy's river of life. The Globe and Mail, 2012-02-05).