Foto: Sarah Scott

Kim Thúy

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Top image group
Foto: Sarah Scott

Indledning

Kim Thúys debutroman ”Ru” er blevet rost af kritikere både i Canada, hvor den udkom på fransk i 2009, i USA, hvor den er udkommet på engelsk og i Europa, hvor den er oversat til adskillige sprog. Forfatteren, der er født i Saigon og flygtet til Canada med sin familie som 10-årig, er blevet rost for både at have sin helt egen poetiske skrivestil og samtidig sætte fokus på et aktuelt emne: Livet som immigrant.

I ”Ru” giver forfatteren sin fiktionaliserede udgave af sin og familiens flugt fra Vietnam til Québec. Sprog, tone og struktur følger sin egen logik og gør ”Ru” til en fortættet, sanselig læseoplevelse.

 

29953678

Blå bog

Født: 19. september 1968 i Saigon, Vietnam.

Uddannelse: Bachelor i lingvistik, oversættelse og jura fra Université de Montréal.

Romandebut: Ru, 2009.

Litteraturpriser: ’Governor General’s Award’, Canada, 2010. Grand Prix RTL-LIRE, Frankrig, 2010.

Seneste udgivelse: Ru. Gads Forlag, 2013. Oversat af Else Henneberg Pedersen.

Inspiration: Hele hendes store familie, for som hun siger: ”Jeg ville slet ikke være den, jeg er, uden min familie”.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Et Vietnamesisk mundheld siger: ”Det er kun folk med langt hår, der er bange, for der er ingen, der kan trække en skaldet i håret.” Så jeg prøver så vidt muligt kun at anskaffe ting, der ikke overskrider min krops begrænsninger.”
”Ru”, s. 51.

Kim Thúy er født i 1968 i Saigon i Sydvietnam. Hun kom til verden i en velhavende familie, der ud over mor, far og to brødre også talte adskillige tanter og onkler, som alle boede under samme tag i en kæmpe villa. Familien oplevede krigen og Nordvietnams magtovertagelse, der først betød, at de skulle dele deres hus med soldater, senere at de måtte flytte og overlade deres ting til magthaverne. Forfatterens forældre følte ikke, at deres børn havde en fremtid i kommunistregimets Vietnam og besluttede sig for at flygte. De forlod Vietnam som bådflygtninge, da Kim Thúy var ti år gammel. En beslutning Thúy forestiller sig må have været svær. Hun siger: ”For mine forældre må det have været svært. Tænk at skulle beslutte at tage hele familien med på en båd, når de vidste, at det ikke engang var halvdelen, der overlevede flugten, for to tredjedele af bådene sank. De vidste, at de måske havde 30 procents chance for at klare sig, men de gjorde det alligevel.” (Lars Hedebo Olsen: Jeg skal hurtigt kunne komme videre. Politiken, 2013-07-28).

Heldigvis klarede hele familien flugten, som endte i Montreal i Canada efter fire måneder i en beskidt og overfyldt flygtningelejr i Malaysia. I Canada lærte Kim Thúy både et nyt sprog og en ny kultur, og hun har siden ankomsten både gjort karriere og stiftet familie i det nye land. Hun er uddannet jurist og lingvist og har både arbejdet som jurist på et stort anerkendt advokatkontor og som oversætter, samt ejet og drevet en restaurant i fem år, før hun begyndte at skrive.

Spørger man hende, hvad der fik hende til at kaste sig over skriveriet, svarer hun: ”Jeg begyndte faktisk at skrive som en straf. Min mand sagde til mig, at nu skulle jeg sætte mig ned i en måned og tænke over, hvad jeg egentlig havde lyst til at lave. Han var træt af, at jeg skiftede job og karriere hvert femte år. Du ved, som indvandrer tænker man aldrig rigtig over, hvad man egentlig har lyst til at lave. Man tænker kun på, hvad man kan gøre for at få et job. Så det var et svært spørgsmål, han stillede mig. Jeg havde ikke noget svar på det, derfor snød jeg og begyndte at skrive i stedet for.” (Carin Ståhlberg: Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04).

Det blev til debutromanen ”Ru”, der er oversat til mere end 15 sprog og har vundet adskillige priser. I marts 2010 modtog Kim Thuy Grand Prix RTL-Lire, der blev fulgt op af den prestigefyldte pris Governor General’s Literary Award i november 2010. Siden har hun udgivet yderligere to romaner, som indtil videre kun er udkommet på fransk, men som er solgt til oversættelse. ”Á toi” er en samtalebog, der udkom i 2011, og som hun har skrevet sammen med forfatteren Pascal Janojvak, der er halv fransk og bor i Ramallah med sin familie. Hendes tredje roman kom i 2013. Den hedder ”Mãn”, og den handler om et forældreløst, vietnamesisk barn. Selv siger hun om bogen: ”Den handler om at lære at leve.” (Carin Ståhlberg: Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04).

I dag bor forfatteren i Montreal med sin mand og deres to sønner.

 

Ru

”Jeg foretrækker at mindes sommerfuglene i maven, min svimmelhed, min venden op og ned på tingene, min tøven, min omskiftelighed, de ting jeg har forsømt … Dem foretrækker jeg, fordi jeg kan forme dem alt efter tiden, hvorimod det konkrete forbliver ubøjeligt, stivnet og pladskrævende.”
”Ru”, s. 112.

”Ru” fra 2009 (”Ru”, 2013) er Kim Thúys debutroman. Romanens ca. hundrede korte tekststykker springer frem og tilbage i tid og giver et fragmenteret billede af en kvindes liv, der begynder med en barndom i Saigon i en rig familie. I poetiske tekststykker beskrives livet i et splittet Vietnam i slutningen af 1960’erne og op igennem 70’erne. Vi hører om slidte, arbejdsomme kvinder, der bærer Vietnam på deres ryg. Vi hører om geværer, blod, guld og diamanter. Der er beretninger om flugten som bådflygtning først til en ildelugtende, summende flygtningelejr i Malaysia, efterfølgende til et koldt og venligt Québec i Canada. Der er erindringsbilleder fra livet i Saigon, hvor især onklerne og tanterne dominerer. Vi hører om skøre, selvoptagede og modige onkler og tanter – nogle klarer sig godt, andre mindre godt. Der er passager, der handler om kærlighed og om hovedpersonens to børn. Der er erindringer, der handler om, hvor anderledes livet i Québec er for en vietnamesisk familie.

29953678

Således fremstår romanen som en collage af fortættede erindringer, der både fokuserer på detaljerne og på det store billede, på nutid og fortid. Det er refleksioner over livets store spørgsmål – som døden og kærligheden. Og det er refleksioner over uretfærdighed, fattigdom og næstekærlighed. Det er en collage, der handler om, hvad det vil sige at høre til et sted eller ikke at høre til, at være menneske og være lykkelig.

Romanens indhold ligger snublende nær forfatterens biografiske liv, så selvom ”Ru” er en roman, placerer den sig som en del anden nutidig litteratur i gråzonen mellem fiktion og virkelighed.

Romanen er uden kronologi. Den indeholder hverken plot eller en fremadskridende fortælling. Tekststykkerne hopper ubesværet i både tid og sted, så det er op til læserne at stykke en fortælling og en kronologi sammen. Dog er kronologien ikke afgørende for forståelsen. Hvert tekststykke kan fint stå alene som en kort poetisk erindring eller refleksion. Sprog og sætninger er gennemarbejdede, så der kun siges præcist det, der skal. Intet overflødigt. På samme måde er billedsproget enkelt og rammende.

 

Genrer og tematikker

Debutromanen ”Ru” er både fiktion og fakta. Kim Thúy skriver om sit liv, som hun husker det. Hun skriver tæt på virkeligheden, når hun beskriver historiske begivenheder fra Vietnam, men forholder sig ikke til, hvordan sammenhængen egentlig var. Hun skriver om onkler og tanter, der egentlig ikke findes, men som er en blanding af forskellige personer, hun har kendt. Romanens jeg-fortæller er en kvinde som Kim Thúy med to sønner og en canadisk mand. Fortælleren er som forfatteren flygtet fra Vietnam med sin familie til Canada for at få et bedre liv. Således skriver Kim Thúy imellem det fiktive og biografiske, og hun bruger virkelighedens materiale og egne oplevelser i en litterær bearbejdning. ”Ru” er derfor både en roman og erindringer.   

Selv er Kim Thúy ikke sikker på, om ”Ru” i det hele taget er en bog, for som hun siger i et interview med Shelagh Rogers: ”Det er ikke en bog, fordi den er så kort. Den er kun 140 sider.” Og hun tilføjer: ”Jeg gav mig selv friheden til alene at stole på min hukommelse. Er det fiktion? Det ved jeg ikke?” (Shelagh Rogers: Shelagh's Summer Specials: Kim Thuy. CBCBooks, 2012-08-02).

Udover at være en hybrid, der balancerer på grænsen mellem fiktion og fakta, er ”Ru” også et opgør med den lineære, fremadskridende fortælling. Bogens korte passager mimer erindringens væsen, hvor tid og sted ikke er kronologisk. Det giver bogen en særegen, poetisk stil, hvilket netop er det, der har givet den stor international anerkendelse.

Tematisk spænder ”Ru” trods sine få sider bredt. Den handler både om kulturforskelle, om sprog, om immigration, om Canada og om Vietnam. Den handler også om de store eksistentielle spørgsmål som retfærdighed, næstekærlighed og død. Og så handler bogen om familie, ophav og om at kunne og ville overleve på trods. Den handler om alt det, der gør et menneske til det, det er. Kim Thúy skriver dog aldrig dogmatisk eller giver egentlige svar på de store spørgsmål. Hun beskriver nøgternt og detaljeret få udvalgte begivenheder og indhyller dem i poetiske refleksioner over det levede liv. Det lades op til læseren at give svar.

Selv om ”Ru” også handler om krig, død, flugt og forfølgelse, bliver tonen aldrig sentimental. Kim Thúy begræder ikke sin skæbne. Tværtimod. Selv siger hun om sit mål med bogen: ”Min intention med ”Ru” er, at den skal opleves som et kærtegn, som en fjer, der berører dig helt let – uden pres. Usynligt. Min beretning er en tak til alle dem, der har været og stadig er i mit liv, som mine forældre og dem i Quebec, der dengang tog imod os.” (Carin Ståhlberg: Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04).

 

Beslægtede forfatterskaber

Kim Thúy skriver sig med ”Ru” ind i bølgen af biografisk fiktion, der i øjeblikket præger en del af den litterære scene. Især norske Karl Ove Knausgård har gjort sig bemærket inden for den genre med sit 6-binds værk ”Min kamp”. De to forfattere deler det at skrive med udgangspunkt i det biografiske jeg, men stilmæssigt er de meget forskellige. Karl Ove Knausgård sætter en ære i at få det hele med – derfor skriver han meget lange bøger, mens Kim Thúy sætter en ære i kun at skrive det allermest nødvendige. Om det at nedbarbere sin tekst siger hun: ”For hvert eneste afsnit i bogen har der i udgangspunktet været tre eller fire sider. Min opgave var at fjerne alt overflødigt.” (Shelagh Rogers: Shelagh's Summer Specials: Kim Thuy. CBCBooks, 2012-08-02). Hendes mål var at skærpe bogens historie mest muligt og samtidig udfordre sig selv som forfatter.

At have forfatter-jeg’et som omdrejningspunkt for fiktionen er ikke et nyt fænomen. F.eks. skrev danske Karen Blixen også med udgangspunkt i sit liv og sit biografiske jeg. Karen Blixens ”Den afrikanske farm” er som ”Ru” biografisk fiktion, der bygger på forfatterens erindringer. Selv om Blixen ikke flygtede til Afrika, har de to bøger til fælles at handle om det at være fremmed og langt væk hjemmefra. Begge bøger omhandler det vanskelige og morsomme i både at prøve at forstå og falde ind i en fremmed kultur. De handler om sprog, om kulturforskelle, om kærlighed og om at lære at leve. Fortællermæssigt er de to bøger dog vidt forskellige, eftersom ”Den afrikanske farm” er en klassisk fortælling med en fremadskridende kronologi.

Om inspirationen til sin skrivestil siger Kim Thúy selv: ”Det var ikke et valg at skrive eller ikke skrive romanen, heller ikke strukturen var et valg. Det skrev nærmest sig selv, og jeg fulgte blot tekstens iboende rytme. For mig er bogen som et enkelt åndedrag.” (John Barber: Kim Thúy's river of life. The Globe and Mail, 2012-02-05).

 

Bibliografi

Romaner

Thúy, Kim:
Ru. Gads Forlag, 2013. Oversat af Else Henneberg Pedersen. (Ru, 2009).
Thúy, Kim sammen med Pascal Janovjak:
À toi. Éditions Libre expression, 2011.
Thúy, Kim:
Mãn. Éditions Libre expression, 2013.

Om forfatterskabet

Artikler

Bartley, Jim:
From riches to rags to riches. The Globe and Mail, 2012-02-10.
Hong, Terry: Kim Thúy’s Ru: An Apple for the Reader. Bloom, 2013-09-16.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kim Thúy

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Ståhlberg, Carin:
Ett offer för ödet. Dagens Nyheter, 2011-04-04.
Barber, John:
Kim Thúy's river of life. The Globe and Mail, 2012-02-05.
Rogers, Shelagh: Shelagh's Summer Specials: Kim Thuy. CBCBooks, 2012-08-02.
Olsen, Lars Hedebo:
Jeg skal hurtigt kunne komme videre. Politiken, 2013-07-28.