Over for en ny virkelighed

Citat
”Der er endnu ingen anmelder i DK, der har vist, hvilke spørgsmål der skal stilles til litteraturen for at opdage hvor, hvordan og hvornår den har en ny erfaring at tilbyde (…)”
”Over for en ny virkelighed”, s. 29.

Essayet ”Over for en ny virkelighed” udkom i 2011 som pamflet nummer 33 i forlaget Afterhands serie ”Edition After Hand”. Mikkel Thykier har skrevet teksten i oktober 2010. Gennem eksempler fra sine egne erfaringer med at få udgivet bøger og anmeldelser af litteratur i dagblade, fremfører han den tese, at dansk litteratur i det 21. århundrede står over for en ny virkelighed. Forfattere, læsere og kritikere bør gentænke, hvad litteraturen er, kan og gør, for den er ifølge Thykier nået til et nulpunkt. ”Nulpunktet, det eneste at begynde fra, det eneste at vende tilbage til” hedder det på bogens første side.

”Over for en ny virkelighed” indledes med den personlige fortælling om, hvordan Thykier, da hans tidligere forlag Anblik lukkede, fik valget mellem at opkøbe restoplaget af sine udgivelser eller sende dem til makulering. Herefter oplistes tre konklusioner på udviklingen i den danske bogbranche: Det traditionelle forlagsarbejde overlades i højere grad til forfatterne selv, en bogudgivelses tilgængelighed er næsten lig nul, og professionen som forfatter er en ensom position ”der ikke tjener til andet end at løsrive én fra alle forbindelser til den fælles verden og dens værdi- og målsætninger.” (s. 11).

28680562

I essayets anden del kommer Thykier med tre eksempler på, hvordan han mener, at den danske presses håndtering af litteratur er overfladisk, ekskluderende og ukritisk. Kim Skottes anmeldelse af den chilenske forfatter Roberto Bolaños roman ”2666” nævnes som et eksempel på, at litteraturanmelderen ikke foretager en dybdegående analyse og ikke stiller relevante spørgsmål til værket, men i stedet blot gentager den skamros, som bogen har modtaget i andre lande, da den udkom der.

Afslutningsvis opfordrer Thykier alle til at være nysgerrige, lydhøre og diskussionsvillige i mødet med litteraturen. ”Så dårlige tider? Nej, det er spændende tider. Ingen de facto kvaliteter sikrer litteraturen. Der er ingen, der er afhængige af forfatterne, og der er ingen, forfatterne er afhængige af,” (s. 32) konkluderer han.