Eva Tind er født i 1974 i Pusan, Korea. Hun blev som etårig adopteret og kom til Danmark, hvor hun voksede op med sin adoptivfamilie i den jyske by Låsby. Som 14-årig fik hun via adoptionsbureauet kontakt til sin familie i Korea, og syv år senere besøgte hun dem. I 1994 blev hun optaget på Arkitektskolen i København, hvor hun, efter at have bestået sin kandidateksamen, fortsatte med en Ph.d. Hun forskede i systemer og poesi i arkitekturen. Selvom hun altså på daværende tidspunkt ikke var forfatter, spillede poesi en vigtig rolle i hendes arbejde som arkitekt, scenograf og kunstner.
Egentlig var det tilfældigheder, der gjorde, at Tind blev forfatter. Hun arbejdede med en serie fotografier og begyndte at skrive billedtekster til. Undervejs fik hun besked om, at hendes biologiske far var død, og langsomt voksede teksterne til en hel bog, debuten ”do”. ”Min biologiske fars død gjorde, at der blev åbnet op for nogle gamle spørgsmål i forhold til mit koreanske ophav. Jeg har tidligere prøvet at skrive om det, men ofte blev det for stort og for følelsesladet for mig. Jeg kunne ikke genkende mig selv i det, jeg skrev. Men tabet af min far i Korea tvang mig ind i en tid, hvor jeg måtte give slip på strukturerne. (…) Tingene behøvede ikke at hænge sammen. Jeg skrev bare.” (Mirian Due Steffensen: Jeg kan blive overrasket over at se mig selv i spejlet. Information, 2009-09-16). To år efter debuten udkom ”eva+adolf”. Begge bøger undersøger kontraster: mellem Øst og Vest, mellem land og by og mennesker imellem.
I 2012 rejste Eva Tind til Nordkorea i seks dage for at opleve det land, hendes biologiske far blev født i. Med sig på rejsen havde hun et kamera og en notesbog, hvormed hun dokumenterede og beskrev sine oplevelser. Rejsen resulterede i udstillingen Panorama og romanen ”HAN”. ”HAN” er en rejseroman i dokumentarisk dagbogsform, der kobler elementer af det private med fiktive forestillinger og dialoger mellem forfatteren og hendes afdøde far.
Eva Tind har arbejdet parallelt som forfatter og billedkunstner. Med voksne børn har hun helliget sig sit kunstneriske arbejde og sit identitetsarbejde - hun er også blevet skilt. Denne nye livsfase er afspejlet i romanen ”Citronbjerget” fra 2023. Den har et vist selvbiografisk afsæt, men er mere fabulerende og symbolsk i sin skildring af forfatterjegets rejse væk fra Danmark, manden og familien for at slå sig ned i et arvet hus på Citronbjerget for at fortsætte en bedstefars virke som lokal shaman.