Øyvind Torseters brug af collage, som især er fremtrædende i serien om Hasse og Ine, hvor han blander tredimensionelle papirklip, tegning og fotografi, ses også hos illustratorens norske kollega Stian Hole. I Stian Holes serie om drengen Garmann, der bl.a. tæller ”Garmanns sommer” (2008) og ”Garmanns hemmelighed” (2010), blandes forskellige elementer af tegning og fotografi i flere lag også. Med forskellig grad af fokus på detaljer er karaktererne i begge børnebogsserier fantasifulde og viser tydeligt, hvordan de er konstrueret af forskellige elementer – både analogt og digitalt.
Den danske illustrator og forfatter Cato Thau-Jensen tegner, ligesom Øyvind Torseter, frihåndstegninger med et forholdsvist enkelt udtryk. Cato Thau-Jensen viser i sit arbejde som illustrator, hvordan visualitet i sammenspil med ord kan give en tydeligere forståelse af fortællingen. F.eks. bliver en stor, ildspyende drage et symbol på en lille drengs følelse af vrede i ”Snitten og Kis” (2014) af Hella Joof. På samme måde bruger Øyvind Torseter det visuelle til at fortælle og udtrykke fantasi og følelser.
Den danske Charlotte Pardis illustrationer er, ligesom Øyvind Torseters værker, lavet gennem lette stregtegninger og flere forskellige materialer og værktøjer. Charlotte Pardi bruger f.eks. blyant, farveblyant, akvarelmaling med mere i sit arbejde som børnebogsillustrator, hvor hun bl.a. har illustreret ”Rend mig i agterstavnen” (2004) af forfatter Glenn Ringtved. Bogen er en humoristisk fortælling om en gammel sørøverkaptajn, hvor der, ligesom i Øyvind Torseters værker, bruges farver aktivt til at forstærke effekter. Begge illustratorer bruger også deres visuelle rum til at forstærke og skabe humoristiske og satiriske elementer i fortællingerne.