Øyvind Torseter går i sit arbejde som illustrator ud over blot at illustrere teksten. Han skaber et ekstra lag til historien, der fortæller mere end teksten i sig selv ville. Derfor er mange af bøgerne også oplagte som højtlæsningsbøger, da deres detaljerige universer rummer en masse at kigge på og fantasere ud fra.
Med mange forskellige materialer og tydelige klippeteknikker giver de tredimensionelle collager i serien om Hasse og Ine især et stort rum til opdagelse, undersøgelse og forundring af, hvordan tingene er lavet.
Det er også især i serien om Ine og Hasse, at illustratoren begynder at udfolde det taktile element, der ofte spiller en stor rolle i børnebøger. Han bruger det til en vis grad i konstruktionen af de tredimensionelle universer af papirklip. I nogle af sine nyere bøger, der endnu ikke er oversat til dansk, udnytter han i endnu højere grad bogens taktilitet. I ”Hullet” har han lavet et hul ca. på størrelse med en blyant igennem hele bogen. Her bruger han hullet som en aktiv del i historien, hvor det ændrer betydning fra side til side. Dette store fokus på det fysiske og taktile i bogen er med til at markere hans bøger som stærke konkurrenter til den populære e-bog.
Selvom de danske udgivelser, som Øyvind Torseter har illustreret, er skrevet af forskellige forfattere og lavet med forskellige arbejdsmetoder – f.eks. ren illustration i ”Brune” og tredimensionel papirklip i bøgerne om Ine og Hasse – så ses der alligevel et klart fælles udtryk i arbejdet. Han bruger meget simple stregtegninger og giver også god plads til, at læseren kan se, hvordan de forskellige elementer og figurer er skabt. Ikke alle stregerne er udfyldt, bølgepappet på traktoren er ikke farvet for at ligne en traktor mere, og karaktererne er heller ikke fuldt ud farvelagte. Denne tydeliggørelse af skabelsesprocessen bringer læseren tættere på værket og er med til at inspirere til selv at skabe.