He he, Hasse

Citat
”Det passer lige. For elgen er skovens konge, og er der nogen der må have dynamit, så er det kongen”
”He He, Hasse”, s. 7.

I 2011 udkom ”He he, Hasse” (”He He, Hasse”, 2011) som del af en serie om søskendeparret Ine og Hasse skrevet af den norske forfatter Tore Renberg og illustreret af Øyvind Torseter. I 2010 udkom ”Gi gass, Ine” på norsk (”Gi den gas, Ine”, 2011), og efterfølgende ”He he, Hasse”, der omhandler børnenes dristige plan og mission for at ødelægge en sten, ”der ligger i vejen for det hele”. De mangler dynamit for at løse opgaven og kører rundt i skoven i en traktor for at få dyrene til at hjælpe dem med at finde noget. De fleste af dyrene har dog ikke dynamit ”på lager” for tiden.

I seriens illustrationer blandes traditionelle og mere gammeldags metoder på kreativ vis med det moderne, digitale fotografi og photoshopredigering. De tredimensionelle papirklip er udført i en meget enkel stil med simple materialer som pap, karton, papir og tusch og gennem tydelige og simple teknikker. F.eks. er der brugt en hullemaskine til at lave træets grønne blade, regnen er gennemsigtige snore, græssets og andre af skovens træer har fået struktur ved at klippe i kartonet med en saks eller tegne på træstammen med tusch.

28977476

Figurerne og traktoren i fortællingen er lavet af forskellige elementer, der gør at de kan bevæge sig igennem historien, og karakterernes humør og mimik ændres både gennem forskellige udklip af deres ansigter og tegning. Der er også eksempler på, hvordan bevægeligheden vises ved hjælp af Photoshop – f.eks. er en ugle sat ind over Ine og Hasse, så det ser ud, som om den flyver, hvilket er fremhævet af streger rundt om dens vinger. Billedredigering er også benyttet på bogens dobbeltside af den store eksplosion. Den er – ligesom resten af bogen – et fotografi af karton og farvet papir, men de små sten på billedet ligner billeder af rigtige sten, der er sat ind, da de ligger helt fladt både over og under pappet og papiret.

Bogens visuelle sider bidrager også til fortællingens humoristiske elementer. Når uglen og bjørnen står i skoven og drikker to-go kaffe, er det især en morsom detalje for de voksne læsere. Når bjørnen så tager kaffen med på tur, bliver det til en ekstra detalje i historien, som både børn og voksne kan følge med i.

Udførelsen af de visuelle elementer er langt fra snorlige men vild og uperfekt –ligesom den natur den gengiver. Denne tydeliggørelse af de simple teknikker og fokus på det uperfekte er blot med til at inspirere børn til selv at være kreative.