I sin litterære debut ”Koordinater” fra 2013 skriver Amalie Laulund Trudsø sig ind på København og storbyerfaringen set fra en ung tilflytters perspektiv. Bogen er en samling af tres små kortprosatekster, der hver fylder en lille side i bogen med et stykke af det unge og yderst selvbevidste kvindelige digterjegs københavnerliv.
Hver enkelt tekst tager navn efter og udgangspunkt i en gade i København, som jeget lærer at kende, da hun efter at have forladt barndomshjemmet forsøger at navigere i byen og tilegne sig den som sin egen. Dette lykkes gradvist i bogen, som digterjeget møder og bryder med kærester, flytter ind og ud af lejligheder og glider ind og ud af beruselser, forelskelser og årstider og på den måde forvandler byens steder til scener i hendes egen fortælling. Bogens titel synes på den måde at henvise til jegets personlige markering af forskellige steder i København som pejlemærker i et spirende og forvirrende voksenliv.
29734151
I ”Koordinater” fremskrives livet ikke som en naturligt sammenhængende fortælling, men som en række af tilfældigheder, der retrospektivt viser sig skelsættende. Dette ses f.eks., da hun møder det første dragende maskuline ”du” til en tilfældig fest i hans lejlighed i Skydebanegade, hvilket få sider senere fører til, at jeget, som det passivt formuleres, sidder og får sig en kæreste i Folkets Park – en kæreste der viser sig at bringe et ukendt mørke ind i hendes liv.
Denne tematiske behandling af livet, som noget der bare overgår individet, understreges på bogens formside, hvor teksterne, når de læses i forlængelse af hinanden, bliver til et kronologisk men yderst fragmentarisk hele med mange uforklarede elementer, der peger på jegets livsfortælling som en kompleks og sammensat enhed.
Det, der binder de forskellige tekster sammen, er foruden en smittende bittersød kærlighed til København også kærligheden til de skiftende kærester, som fører digterjeget fra euforisk forelskelse til frustration og forladthed. Alt fremskrives med lige dele selvironi og alvor i et let, lyrisk og sansemættet sprog, der gnidningsfrit forener metaforer, ordspil og rytme med umiddelbart uskønne ord som pik og bræk. Trudsø slår på den måde sproglige krøller på det hverdagslige, så de til tider ynkværdige ungdomserfaringer forvandles til poesi.