Christos Tsiolkas’ forældre emigrerede til Australien i fyrrerne. Her voksede han op i en forstad til Melbourne som wog (nedsættende betegnelse om indvandrer fra middelhavsområdet) og oplevede at være splittet imellem de to kulturer: ”Ens forældre har medbragt særlige traditionelle værdier fra én kultur, imens man selv vokser op i en helt anden. Når man veksler imellem dem, er man nødt til at have to facader.” (Angela Meyer: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. www.crikey.com, 2009-01-29).
Da han som barn af en græsk patriarkalsk kultur senere opdagede sin homoseksualitet, var han yderligere fanget mellem linjerne i et multikulturelt Australien. Om opvæksten siger han: ”Da jeg voksede op, troede jeg, at græsk var hovedsproget i Australien. I den gade, som vi boede i, var der næsten kun grækere, og jeg kendte dem alle sammen.” (Geraldine Doogue: Christos Tsiolkas: Man behind The Slap. Compass ABC, 2011-10-09).
Christos Tsiolkas’ forældre var fabriksarbejdere, men de gjorde alt for at få Christos til at få en uddannelse. Han blev fodret med bøger og udviklede tidligt interesse og kendskab til litteratur og film, før han senere læste på universitetet og fandt sin metier.
Med sine fire romaner og adskillige teaterstykker er han blevet en markant stemme i diskussionen af de sociale udfordringer i nutidens Australien, hvor han mener, at de senere års velstand har kastet en skygge over landet: ”Vi australiere bilder os selv ind, at vi er et samfund, hvor alle er lige, at vi er godmodige, pudsige og tolerante. Men vi har aldrig været mere egoistiske, xenofobiske og uvenlige end i halvfemserne og i starten af det 21. århundrede.” (Stephen Sackur: Christos Tsiolkas, Australian novelist. HARDtalk, BBC, 2011-21-12). Tsiolkas’ stemme har vundet stor genklang, ikke bare i Australien, men også i andre tidligere Commonwealth-lande, og to af hans fire romaner er blevet filmatiseret, senest ”Lussingen” som tv-serie.