Med udgangspunkt i sin store viden om Søren Kierkegaards tænkning, teologiske refleksioner og tilværelse har Peter Tudvad skrevet sin fortælling om tænkerens liv og samtid. Bogen er forankret i Tudvads mangeårige forskning i Kierkegaard men er en fiktiv historie, som bl.a. også digter videre på, hvad der egentlig skete med Kierkegaards afdøde søskende.
Den biografiske roman er bl.a. et psykologisk portræt af Søren Kierkegaards eksistentielle kvaler og forfatterskabets forsøg på at nære sig en sandhed. Filosoffens syn på kristendommen spiller her en nøglerolle, da et vigtigt tema i romanen er radikaliteten i Kierkegaards teologiske synspunkter: ”Kierkegaard er et notorisk geni, men hans genialitet skal suppleres med galskaben. Det er det teologiske, der gør ham virkelig interessant.” (Peter Wivel: Forfatteren har Kierkegaard i blodet: ”Han er sågu uhyggelig”. Politiken, 2013-02-17).
De teologiske tanker hæfter Tudvad bl.a. op på Kierkegaard-slægtens urscene, hvor Herren forbandes, Kierkegaards ulykkelige kærlighedshistorie med Regine og tænkerens kritik af kirken og dens præstestab. Herudover er det en væsentlig pointe i romanen, at kærligheden til Regine for så vidt bliver hele grundlaget for Kierkegaards forfatterskab. Et forfatterskab, som tilegnes den tidligere forlovede, og som skabes på baggrund af bruddet med hende. Undervejs i fortællingen skildrer Tudvad desuden Kierkegaards samtid med bl.a. koleraepidemi og datidens provinsielle København, hvis sladder Kierkegaard blev offer for efter satiriske tegninger i tidsskriftet Corsaren.