Peter Tudvad

Artikel type
voksne
cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen og iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Main image
Tudvad, Peter
Foto: Sofie Amalie Klougart

Indledning

Den 5. maj 2013 ville den danske filosof Søren Aabye Kierkegaard være fyldt 200 år, og det fejres med en række bogudgivelser i 2013. En af dem er skrevet af Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad, som med romanen ”Forbandelsen” debuterer som skønlitterær forfatter. Den biografiske roman er et tidsbillede af datidens København og et psykologisk portræt, der inddrager Kierkegaards radikale teologiske overvejelser i sin skildring af den danske tænkers liv og selvforståelse.

   

29910308

Blå bog

Født: 27. april 1966 i Holme syd for Aarhus.

Uddannelse: Cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet, 1997.

Debut: Kierkegaards København. Politikens forlag, 2004.

Litteraturpriser: Hotelejer Andreas Harboes Fonds hæderslegat for sit virke som Søren Kierkegaard-forsker og formidler.

Seneste udgivelse: Manteuffel. Rosinante, 2016. Roman.

Inspiration: Jean-Paul Sartre.

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Nej, der var ikke noget mord at hævne som i Shakespeares tragedie, men nok en unaturlig død at betænke. For i huset på Nytorv havde Kierkegaards far regeret som en prøvet patriark, mens hans børn døde omkring ham som forbandelsens rådne frugter. Det kunne han ikke tale med nogen i familien om, ej heller sin kødelige bror.”
”Forbandelsen”, s. 87.

Peter Tudvad blev født den 27. april 1966 i Aarhus-forstaden Holme. Hans far var ingeniør og hans mor hjemmegående. Ifølge et interview var han som barn en begavet men også lidt uregerlig dreng. Efter drengeårene og gymnasiet overvejede Tudvad at blive skolelærer men endte med at søge ind på filosofistudiet. Han påbegyndte sine studier på Aarhus Universitet men flyttede i 1993 til København. Samme år blev han anholdt under urolighederne på Nørrebro den 18. maj, som han dog kun havde været tilskuer til. Han blev da også siden frikendt for alle anklager, men oplevelserne omkring den voldsomme anholdelse og de efterfølgende retssager påvirkede Peter Tudvad dybt og blev en medvirkende årsag til et brud med hans daværende, gravide kæreste. Foruden dette barn har Tudvad siden fået en datter med et lesbisk par.

I 1997 tog Tudvad sin afsluttende eksamen som cand.mag. i filosofi med sidefagsstudier i statskundskab og teologi fra Københavns Universitet. De næste to år var han ansat som underviser på Folkeuniversitetet. Det blev hurtigt Kierkegaard og hans samtid, som Tudvads interesse samlede sig omkring. Fra 1999-2002 var han sekretær for Søren Kierkegaardselskabet og herefter, fra 1999-2005, videnskabelige medarbejder på Søren Kierkegaard Forskningscentret. Det er ligeledes blevet til en række fagbøger om Kierkegaard, bl.a. bogen ”Stadier på antisemitismens vej. Søren Kierkegaard og jøderne” fra 2010, som skabte en del polemik, da den udkom.

Peter Tudvad valgte i 2005 at opsige sin stilling på forskningscentret efter en længerevarende strid om kollegaen Joakim Garffs Kierkegaard-biografi ”SAK”, som Tudvad kritiserede for at være videnskabelig uredelig. Om striden siger Tudvad i et interview en del år efter de ophedede diskussioner, at det har været et af udgangspunkterne for at skrive ”Forbandelsen”: ”Den (”SAK”, red.) er fantastisk velskrevet, meget omfattende, trænger ind i mange gode ting, men den havde en mangel, nemlig det teologiske. Den vinkel ville jeg gerne selv tage fat i. Noget af det, der fascinerer mig mest ved Kierkegaard, er radikaliteten i hans teolog (…) Den Kierkegaard, jeg skildrer i min bog, er ikke så meget den opbyggelige Kierkegaard som den uhyggelige. Det er ham, der egner sig til at blive skildret i en roman.” (Peter Wivel: Forfatter har Kierkegaard i blodet: ”Han er sågu uhyggelig”. Politiken, 2013-02-17).

Siden sin opsigelse på forskningscentret har Tudvad arbejdet som freelanceskribent, foredragsholder og forfatter. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, filmmagasinet Ekko og det jødiske tidsskrift Goldberg. Tudvad har i mange år været bosat på Nørrebro i København men har siden 2006 tilbragt det meste af sin tid i bydelen Kreuzberg i Berlin. I sin berlinerlejlighed forsøger han bl.a. at rekonstruere Søren Kierkegaards bibliotek.

Den produktive forsker og forfatter er efter sigende i gang med en ny bog, denne gang om den tyske teolog og Hitler-modstander Dietrich Bonhoeffer, der døde i en tysk kz-lejr i april 1945.

Forbandelsen

”Hun elskede ham, det var han ikke i tvivl om, og netop det lod ham mærke, at han egentlig ikke var forlovet men forbandet. Hendes kærlighed var alt, hvad han menneskeligt talt havde ønsket sig, men just som han havde den, bød Gud ham at ofre den.”
”Forbandelsen”, s. 156.

Peter Tudvads roman om Søren Kierkegaard fra 2013, ”Forbandelsen”, er inddelt i ni kapitler med titler som Kræmmeren, Herskerinden og Hyrdedrengen. Det første og det sidste kapitel fungerer som en ramme om fortællingen. I det første kapitel møder vi Søren Kierkegaards bror Peter, som efter sin lillebrors død plages af overvejelser om slægtens historie, om den teologiske uenighed mellem brødrene og om, hvorvidt broderens efterladte papirer skal udgives. Det sidste kapitel indeholder historien om faderen, der som lille fattig hyrdedreng forbander Gud. De midterste syv kapitler skildrer Kierkegaards liv kronologisk fra tiden som ung student til hans død. Tudvad benytter sig i romanen af en alvidende fortæller, til dels med indre synsvinkel, ordrette Bibel- og Kierkegaard-citater samt ord fra datidens sprog såsom ”salonfæhig”, ”visitats” og ”brynde”.

29910308

Romanen fletter tre vigtige omdrejningspunkter i Kierkegaards liv sammen og skildrer dem som uløseligt forbundne. Det første er faderens forbandelse af Gud på den jyske hede og hans profeti om at overleve alle sine børn som straf for sine synder. I Kierkegaards liv bærer han denne oplevelse af syndighed med sig og er fuldt overbevist om kun at blive 33 år. En anden skelsættende begivenhed er ophævelsen af forlovelsen med Regine Olsen: ”Refleksionen og religionen kommer til at amputere hans forhold til hende (…) Han mener ikke, han er god for hende, så han vil gøre hende fri til at forpligte sig til anden side.” (Rasmus Bo Sørensen: Forsonet i passionen for den magiske magister. Information, 2013-05-03). I Kierkegaards teologiske overvejelser synes det kun at være den kærlighed, som går gennem Gud for et troende menneske, som i sidste ende er den ægte kærlighed. Tudvad lader i sin roman desuden Regine være den ”Hiin enkelte”, som Kierkegaard tilegner hele sit forfatterskab og skriver det hele til: ”At Søren med sine taler ligesom strakte sine arme efter hende, hvem han kaldte sin læser.” (”Forbandelsen”, s. 187). Endelig fremhæves Kierkegaards opgør med den institutionaliserede kirke i den såkaldte kirkekamp. Det, der knytter de tre omdrejningspunkter sammen, er især det teologiske: ”Min roman er næsten en teologisk roman. Den handler om synd og nåde, om forbrydelse og straf. Jeg forsøger at give et psykologisk portræt af en person, som ikke bare har skrevet et af de største teologiske forfatterskaber i protestantismens historie, men som også selv i den grad har trukket dens dogmer ind i sit eget liv, i sin egen selvforståelse.” (Peter Wivel: Forfatteren har Kierkegaard i blodet: ”Han er sågu uhyggelig”. Politiken, 2013-02-17). 

Tudvad forklarer, at Kierkegaard bl.a. ikke selv evnede at tage imod tilgivelsen. Ifølge Tudvad er fortvivlelsen, forstået teologisk som en manglende tro på, at ens egen syndighed kan tilgives, et helt centralt begreb hos Kierkegaard: ”Kierkegaard siger: Jødedom er nydelse. Kristendom er lidelse. Den er forsagelse af alt godt i tilværelsen.” (Peter Wivel: Forfatteren har Kierkegaard i blodet: ”Han er sågu uhyggelig”. Politiken, 2013-02-17).