Portræt af digteren som ung proletar

Selv om Turèll i midten af 70erne var et navn man lagde mærke til på den danske digterscene, var det hans ungdomsroman Vangede Billeder, som i 1975 betød det folkelige gennembrud. Den blev hurtigt en bestseller, og i dag over tyve år efter er den faktisk en bibel for mange unge, som Turèll på det nærmeste kunne have været (bedste)far til.

22500600

Bogen om dengang i 50ernes Vangede, vrangen af det rige Gentofte, fortsætter temaet om livets visionære almindeligheder, tilsat de proletariske rødder fra dengang, verden både var naiv og dog vild, tryg og alligevel mystisk med dens mærkelige mytiske geografi og dens eget stolte miljø. Hvor et par høje omkring Gentofte Stadion fik navn efter Louis Armstrong-schlageren Blueberry Hill, og hvor hverdagens stille eksistenser gennem Turèlls pen blev gjort til homeriske helte.

Vangede Billeder er skrevet af en poet og svinger mellem intenst oplevede scener og lyriske passager, hvis versefødder er talesprog og rytmen stedets slang. "Vangede" ligner ikke andre bøger om den tabte ungdom og dens weltschmerz. For i modsætning til andre nationale ungdomsklassikere - Jørgen Stein, Midt i en Jazztid og Den kroniske uskyld - handler denne for en gang skyld ikke om den middelklasseungdom som går i gymnasiet, på universitetet eller står på borgerlige holdepladser i livet. Bogen drejede sig om den anden danske ungdom, som næppe var så forgyldt og næppe havde de samme vilkår som den mere eller mindre herskende klasses afkom. Vangede ligger lidt nord for København, men via bogen blev det sindbillede på alle småborgerlige forstæder over hele Danmark. Og blev guide på ruten ud i livet, en rute som ikke slavisk førte til studenterhue, men helt sikkert førte til forelskelse, kærestesorg og rodløshed.