Dan Turèll debuterede i 1966 med en digtsamling og skrev i løbet af 1960’erne og 1970’erne lyrik af både den formeksperimenterende type og den mere prosaorienterede slags. Mange af hans første udgivelser udkom på små forlag og blev kun trykt i små oplag. I midten af 1970’erne vendte Dan Turèll sig imidlertid mod en ny genre, da han med et kærligt, ironisk og nostalgisk tilbageblik på barndommens land i Vangede nord for København skrev den selvbiografiske roman ”Vangede billeder”. Bogen blev en stor succes og Dan Turèlls store gennembrud. Med sin sorte humor og sit præg af talesprog er det næsten som at høre Dan Turèlls stemme for sit indre øre, når man læser bogen. ”Vangede billeder” indeholder også en skildring af de store klasseskel, som kendetegnede den nordsjællandske kommune. Med sine anekdoter om helt almindelige mennesker på den forkerte side af skellet er bogen også, som det hedder i en anmeldelse, ”røverhistorier fra den skumle ende af Gentofte” (Marie Hauge Lykkegaard: Røverhistorier fra den skumle ende af Gentofte – Dan Turèll Vangede billeder. Litteraturnu.dk, 2016-02-23). Bogen skildrer med stor solidaritet menneskeskæbner i 1950’ernes Vangede, men indeholder også en politisk pointe om ulige livsvilkår.
På trods af succesen med ”Vangede billeder” slap Dan Turèll ikke lyriksporet, hvilket bl.a. resulterede i digtsamlingen ”Karma Cowboy” i 1974 og de tre bøger ”Drive-in Digte” (1976), ”3-D Digte” (1977) og ”Storby-Blues” (1977), som siden blev udgivet samlet i ”Storby-trilogien”. I de tre digtsamlinger er et af de bærende elementer stemningsbilleder af storbyen og skildringer af kærligheden. Samlingen består af lange fortællende digte skrevet i et hverdagssprog, men indeholder også billedsprog og ironisk humor.
Skildringer af storbyen er også et vigtigt omdrejningspunkt i de krimier, som Dan Turèll skrev fra 1981 til 1990. Krimiserien, der startede med ”Mord i mørket”, tager udgangspunkt i den bydel, der på daværende tidspunkt var den mindst polerede i den danske hovedstad, Vesterbro. Flere af kriminalromanerne i serien foregår dog også i udlandet. ”Mord-serien” indeholder alle krimigenrens træk, men plottet er ikke det vigtigste. Det er derimod miljøskildringen, portrættet af den gennemgående hovedperson og beskrivelsen af storbyens mange skæbner.
Dan Turèll var avantgardistisk, eksperimenterede og intellektuel, men på samme tid en folkelig forfatter og performer med blik for alle slags eksistenser i samfundet og med en evne til at benytte sig af definerede genrer, men med et nyt tvist. Der er også få, der som Dan Turèll har gjort skellene mellem høj- og lavkultur så behageligt lave og ligegyldige. Turèll elskede at snakke om, at han havde gået i livets universitet og ikke på det sted for højere viden, hvor æggehoveder har deres gang. Umiddelbart er det meste af hans forfatterskab let at gå til, men det er samtidig præget af en stor viden fra nær og fjern, Øst og Vest.
I 1990’erne fik et nyt publikum øjnene op for Turèlls lyrik, da forfatteren indgik et samarbejde med musiker og komponist Halfdan E, som resulterede i spoken word-pladen ”Pas på Pengene!”, hvor man bl.a. finder hittet ”En hyldest til hverdagen”. Efter Turèlls død har Halfdan E udgivet yderligere to plader med musik og digte, oplæst af Dan Turèll. De to plader har titlerne ”Glad i åbningstiden” (1996) og ”Telefon fra afdøde” (2019). Halfdan E fremhæver i et interview, at det er en styrke ved pladerne, at de ikke har lagt sig op ad den tidstypiske lyd. ”Når de bliver ved med at være sjove, er det netop fordi, de fisker i fortiden. Der er en enorm romantik, både i Dans forfatterskab og min musik. Vi har begge let til tårer. Tag en tekst som ”Sidste tur gennem byen”. Folk tror, den er skrevet på hans dødsleje, men det er en tekst fra 70’erne,” fortæller Halfdan E. (David Jacobsen Turner: Når de døde ringer, må man svare. Weekendavisen, 2019-11-13).