Dan Turèll står som en særegen skikkelse i dansk litteraturhistorie – manden med den skaldede isse og skarpe pen, som udviklede sig fra at være en syret avantgardedigter til en mere folkelig forfatter, som holdt af dagligdagens eksistenser. Dan Turèll var en ener med sans for selviscenesættelse og med udgivelser, som både placerer ham i den smalle eksperimentelle lyrik og de mere folkelige og bredere appellerende krimier og stemningsbilleder fra barndommens land. Især i begyndelsen af sit forfatterskab inkorporerer Dan Turèll ikke blot referencer til filmens, billedkunstens og musikkens verden i sine tekster, men også mange henvisninger til andre forfattere og fiktive, litterære figurer – som her i et digt fra ”Drive-in-Digte”, hvor det er detektiver fra kriminallitteraturen, der refereres til: ”Åh, jeg tror såmænd også jeg kunne leve/ som Ellery Queen (…)/ eller som dr. Gideon Fell/ C. Auguste Dupin/ Sam Spade eller Philip Marlowe/ åh, jeg kunne såmænd lære at strikke/ og blive Miss Marples nevø og efterfølger”. (”Storby-trilogien”, s. 113).
Ligesom en forfatter som Tove Ditlevsen tager en stor del af Dan Turèlls litteratur udgangspunkt i Vesterbro i København, som i datiden var en bydel befolket af både kunstnere og ludere, lommetyve og bodegaejere. Stemningsbilleder fra storbyen har også optaget flere senere danske digtere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen, som i deres udgivelser fra 1980’erne også skildrer byens rum og puls. Søren Ulrik Thomsens debutdigtsamling ”Cityslang” (1981) blev også omskabt til en plade med musik af Lars H.U.G. i 1983 – ligesom mange af Dan Turèlls digte blev kendt af et bredere publikum med de tre plader af Halfdan E, som tager udgangspunkt i Turèll-digte.
Den danske forfatter Peter Laugesens lyrik har noget af det samme anarkistiske og fandenivoldske præg, som man finder i Dan Turèlls digte. Både hos Turèll og Laugesen er en særlig tanke- og talestrøm ligeledes et kendetegn. De to forfattere var også gode venner og skrev i 1973 bogen ”Dobbeltskrift” sammen.
Da Dan Turèll i 1980’erne kastede sig over kriminallitteraturen, var det ikke mindst med inspiration fra den amerikanske forfatter Raymond Chandler, der har skrevet både digte og noveller, men især er kendt for sine syv krimier om privatdetektiven Philip Marlowe, som han skrev i perioden 1939-58. Chandlers krimiserie betegnes ofte som den hårdkogte krimistil, der indfanger storbyens kynisme, råhed og moralske fordærv. Ligesom Chandler benytter Dan Turèll sig af et talesprog i sine krimier, der medvirker til bøgernes faktuelle realisme. Hos Turèll er der dog også en del usandsynlige hændelser, men det synes at være helt med vilje hos en forfatter, som især var optaget af at skildre de skæve eksistenser i storbyens skyggesider og en hærget men romantisk hovedperson.
En forfatter som Jesper Stein kan siges at ligge i forlængelse af traditionen fra Dan Turèll. I Steins krimiserie på seks romaner om politimanden Axel Steen, der startede med ”Uro” i 2012, er hovedpersonen også en slags antihelt, som har sit at slås med, både professionelt og privat. I Jesper Steins krimiserie tager forbrydelserne også hovedpersonen rundt i den danske hovedstads forskellige miljøer. Mens det hos Turèll var med udgangspunkt i Vesterbro, er det hos Stein Nørrebro, der er i centrum af historierne.