Så er der de to berømmelige Mississippi-romaner Tom Sawyer og Huckleberry Finn . Som titlerne antyder, er det to drenge, der er hovedpersonerne, to meget forskellige drenge. Bøgerne er også meget forskellige.
I den første danner Tom og Huck en bande i en lille by ved den store flods bred i Missouri. På en af deres natlige udflugter overværer de et mord, forfølger senere gerningsmanden i underjordiske huler, flygter selv, skjuler sig på en ø i floden, erobrer en skat.
Aldrig er der blevet digtet mere romantisk forskønnende og samtidig ganske spændende om drømmen om en flugt fra de voksnes besværlige verden. Rigtigt er det blevet sagt om den, at den er en hyldest til selve det at være barn. En dejlig historie.
Huck Finn er en langt mere personlig bog, også mere spændende og særdeles handlingsbevæget.
Den er Mark Twain´s absolutte mesterværk, i hvert fald de første to tredjedele af den. Her er Huck Finn på flugt ned ad Mississippi, væk fra sin fordrukne far, der tæver ham og vil overtage den skat af gulddollars, som Huck Finn blev belønnet med i den forrige roman. Her er de voksnes verden endnu mere afskyelig og brutal end i Tom Sawyer .
Som medpassager på sin tømmerflåde har den hvide dreng Huck Finn en bortløben sort slave. Romanen foregår inden den amerikanske borgerkrig, der bl.a. drejede sig om slaveriets afskaffelse. På den tid var hjælp til en undvegen en grov forbrydelse. Og nu glider tømmerflåden tilmed længere og længere sydpå, ind i de områder, hvor lynchning kunne true den hvide person, der støttede en bortrømt.
Huck er en outsider i en verden af skinhellighed, dømmesyge og hykleri, en typisk Mark Twain-figur. Der er meget af et selvportræt i den. Samtiden opfattede den som en forargende provokation - biblioteker nægtede f.eks. at købe den. Følgelig blev den en enorm publikumssucces. Selv har jeg netop gennemlæst den tredje gang. Det fortrød jeg ikke.