Ungermann og klassikerne

Ungermanns billeder til børnebogen forbinder vi i dag ganske særligt med hans indsats indenfor billedbogen. Men Ungermann illustrerede også børnebogsklassikere, Baron von Münchhausens eventyr (1941), et udvalg a H.C. Andersens Eventyr, (1954), J.H. Campes Robinson Crusoe (1958) og Tusind og én nat for børn, bind 2(1970). Den senest genoptrykte er Tusind og én nat for børn, der kom i 2. udgave i 1991, mens de øvrige ikke længere er almindeligt tilgængelige, selvom man må sige, at de også står sig godt i dag. Så forskellige de end er i deres billedudtryk, så er der i alle tilfælde tale om, at Ungermanns illustrationer har den samme klassikerstatus som bøgerne i sig selv.

Ungermanns evne til at forny sig var legendarisk. Ikke sådan at forstå at han ”skiftede stil” blot for at prøve noget nyt. Der er snarere tale om, at han fandt frem til netop den udtryksform, der tillod ham selv at komme ind bagved teksten, så han kunne formidle den på sin egen personlige måde.

”Baron von Münchhausens Eventyr og Rejser” er originallitograferet på sten, ødselt og afvekslende illustreret i en vekslen mellem sort/grå tegninger, farvetegninger og litografiske farvetryk. Ungermanns illustrationer appellerer i lige så høj grad til børn som voksne med deres umiddelbare humor og overraskende billedsætninger af tekstens barokke og vanvittige hændelser.

I illustrationerne til H.C. Andersens ”Eventyr” tegner Ungermann med pen og sort tusch på godt papir. Han bruger selve papirets hvide flade som det hvide i billederne, fremhævet af pennens tætte skraveringer. Det er illustrationer, der har en hverdagslig ligefremhed af og til tider en blid poesi, og som overrasker ved uventede synsvinkler og beskæringer. Fx ses Hyrdinden og skorstensfejeren nedefra mens de klatrer op i skorstenen.

”Robinson Crusoe” er tegnet i tusch, akvarel og blyant. Det er interessant, at Ungermann lader Robinson blive ældre bogen igennem. Der er både fortælling og dramatik i illustrationerne, der veksler veloplagt mellem at være s/h og farvelagte.

Illustrationerne i ”Tusind og én nat for børn”, bind 2 indeholder al østens mystik i prægnante og afklarede tuschtegninger med akvarel, hvor farven holder billedet sammen i en vignetagtig helhed. Her kan man se et eksempel på, at der aldrig er langt fra tanken og idéen om billedet til selve billedet. Ofte er billedet tegnet i én streg – man kan ligefrem se, hvor pennens strøg begynder og ender.