Beslægtede forfatterskaber

Tematiseringen af kultursammenstød findes også hos den finske forfatter Mikael Niemi, der blandt andet har skrevet den rørende og morsomme roman ”Populærmusik fra Vittula” fra 2000. Bogen handler om to drenges opvækst i 1960-70’ernes grænseland mellem Sverige og Finland og deres kamp for at finde sig til rette som hverken rigtig svenske eller rigtig finske. Identitetssøgen, tro, arv og miljø og ”det nye”, der tager over for ”det gamle”, er temaer, bogen også deler med Uthaugs udgivelser.

Sammenstød af kulturer og verdensopfattelser er også temaer hos flere danske forfattere, eksempelvis Stine Pilgaard, der har skrevet romanerne ”Min mor siger” (2012) og ”Lejlighedssange” (2015), eller hos Jens Blendstrup, der blandt andet er kendt for romanerne ”Gud taler ud” (2004) og ”Bombaygryde” (2010). Som det er tilfældet hos Maren Uthaug, skriver Jens Blendstrup med en blanding af alvor og humor, og de to nævnte Blendstrup-værker er desuden som Maren Uthaugs tidligere værker også biografisk forankrede.

Maren Uthaugs humoristiske fortælleform kan genfindes hos den svenske forfatter Jonas Jonasson, som bl.a. har skrevet den sjove og fantasifulde roman ”Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” (2010). Den hundredårige hovedperson Allan Karlsson har noget af det samme ’no bullshit’-agtige over sig, som mange af Maren Uthaugs karakterer har.

Både ”Hvor der er fugle” og ”En lykkelig slutning” er slægtsromaner, og er man interesseret i at læse flere nyere eksempler på denne romantype, kan man eksempelvis kaste sig over ”Folkets skønhed” (2016) af Merete Pryds Helle.

Romanen handler om et barskt liv på Langeland og baserer sig på forfatterens egen familiehistorie. Også Maria Helleberg lader sin egen familiehistorie danne grundlag for slægtsromanen ”Kvinderne fra Thy” (2016), der tegner et billede af den danske kvindes kår i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og hvis fortælling fortsætter i romanen ”Søstrene fra Thy” fra 2019.

”Hvor der er fugle” vækker desuden mindelser til Martin A. Hansens roman ”Løgneren” fra 1950 om enspænderen Johannes Vig. Ligesom Johannes er Maren Uthaugs fyrpasser Lassen en fremmed i sit lokalmiljø og har kun sine hunde som fortrolige. Desuden går tematiseringen af havafgrænset isolation og karakterernes åbenlyse splittelse mellem drift og forpligtelse på tværs af romanerne, og så er der en påfaldende navnelighed mellem Maren Uthaugs hovedperson ’Johan’ og Martin A. Hansens hovedperson ’Johannes’.