Maren Uthaug

Artikel type
voksne
stud.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Uthaug, Maren
Foto: Peter Nørby

Indledning

Maren Uthaug prøver at finde mening med livet. Eller med sig selv, til en start. Men nogle gange kommer hverdagen i vejen. Som forældremøder og situationen på netbank. Utrætteligt klør hun dog på i jagten, blandt andet gennem tegneseriestriben ”Ting jeg gjorde”, der siden 2013 har været til daglig glæde for Politikens læsere. Striben er en videreudvikling af bloggen Marensblog.dk, hvis succes også er fulgt op af to grafiske noveller og romandebuten ”Og sådan blev det”, hvor Uthaug viser sig lige så stærk uden illustrationer, som hun er med.

 

53130283

Blå bog

Født: 1972 i Kautokeino i Nordnorge.

Uddannelse: Den Danske Reklameskole.

Debut: Ellers går det godt. Maren Louise Uthaug, 2012.

Seneste udgivelse: Hvor der er fugle. Lindhardt og Ringhof, 2017. Roman.

 

 

 

 

 

 

 

Hør Maren Uthaug blive interviewet af journalist ved Politiken David Pepe Birch, 2014-11-20.

maren

Baggrund

Maren Uthaug blev født i 1972 i nordnorske Kautokeino i Finnmarken, hvor hun tilbragte sine første leveår med sin norske mor og samiske far. I 1980 måtte Maren Uthaug se de norske fjelde skiftet ud med danske villaveje, da hun med moren og dennes nye, danske kæreste flyttede til Haderslev. Det var dog ikke de geografiske forandringer, der voldte den otteårige Maren Uthaug de største problemer, men derimod fremmedheden ved dansk sprog og kultur, der ikke hjalp på den generthed, hun havde taget med sig fra de nordlige egne. Følelsen af at være anderledes holdt ved op igennem teenageårene – en følelse, der ikke var plads til i det snæversynede provinssamfund, og en følelse, der siden er blevet central for forfatterskabet.

Efter studentereksamen søgte hun mod Aarhus, hvor hun påbegyndte et aldrig færdiggjort studium i teologi. Interessen for religiøsitet blev skubbet i baggrunden, da hun i 1997 vandt en talentkonkurrence ved et reklamebureau og på baggrund heraf flyttede til København for at studere på Den Danske Reklameskole. På trods af gunstige forhold som tekstforfatter i årene efter Uthaugs færdiggjorte uddannelse valgte hun i 2001 at sige sit faste job op for i stedet at arbejde som freelancer og klummeskribent for blandt andre Jyllands-Posten og magasinet Vi forældre. Skriverierne førte i 2009 til oprettelsen af bloggen Marensblog.dk, hvor Uthaug gennem tegning, tekst og billede deler ud af sin hverdag med døtrene Kamille, Mynte og Anemone og sin kæreste Allan. At Maren Uthaug i 2013 deltog i og vandt Politikens tegneseriekonkurrence, kan hun delvist takke sine trofaste bloglæsere for, idet hun netop på opfordring fra disse valgte at deltage med striben ”Ting jeg gjorde”. Siden sejren har Maren Uthaugs streg dagligt været at finde i Politikens kultursektion.

Også på andre udtryksplatforme bygger hun videre på den stil, hun har lagt med bloggen – blandt andet med to udgivelser i aflangt tegneserieformat ”Ellers går det godt” og ”Den lyse side” fra hhv. 2012 og 2014, der begge er kombination af tekst og illustration. I 2013 kunne hun også kalde sig romanforfatter med debuten ”Og sådan blev det”.

Ellers går det godt

”Smukke Allan og jeg har været sammen længe. Vi er for længst færdige med at tale om alt det vigtige.
’Gad vide, om Kaja egentlig er pigeversionen af Kaj?’
’Veddetikke. Men jeg har tænkt en del på, hvorfor min næse skal være så stor. Altså, det er jo ikke fordi, jeg kan lugte mere end jer andre … Eller … Kæft jeg har en mærkelig fride i dag.’
’En mærkelig hvad?’
’Fride.’”
”Ellers går det godt”, s. 112-113.

Maren Uthaug debuterede i 2012 med selvudgivelsen ”Ellers går det godt – tankestreger”, der er en videreudvikling af forfatterens populære indlæg på bloggen Marensblog.dk. Som en grafisk novelle, gennem et forløb af enkeltstående situationer, skildres livet i sin hverdagslige udgave med en umulig mand og umulige børn, der viser sig at være umulige ikke at elske, når man selv er mindst lige så umulig.

Fortællingen er tydeligt selvbiografisk funderet. Således er fortælleren og hovedkarakteren Maren – på samme vis som forfatteren Maren –­­ oprindeligt fra Lapland, flyttet til Sønderjylland, mor til tre og gift med ”Smukke Allan” (s. 108). Lige som forfatteren har fortællingens Maren som barn lidt under følelsen af ikke at høre til. En følelse forstærket af hendes samisk rullende ’r’, der i danske omgivelser gør det nødvendigt at bede om ost, selvom man meget hellere vil have rullepølse, men heller ikke har lyst til at skille sig alt for meget ud.

Den voksne Maren/”neurosa” (s. 97) forsøger midt i tangotimer, kæresteweekender og frygten for fremtiden at finde meningen med det hele – eller i hvert fald på selv at give mening. Det meste af tiden. Men det er svært, når fremmede får én til at ville gemme sig, selvom man godt ved, man er for gammel til den slags og derfor bare hilser med et ”pik” (s. 44) – et resultat af den ”kappe af sarkasme” (s. 38), der må agere verbalt gemmested.

29756899

Den sort/hvide tegnestil er enkel, og ligeledes er skrivestilen. Sætningskompleksiteten varierer fra enkeltstående ord til lange talestrømme om eksempelvis, hvorvidt Tom Dooley egentlig har levet rigtigt og om, hvorfor hun ikke tidligere har været sådan én, der interesserer sig for fugle. Flere steder står Uthaugs tegninger selv og taler deres eget ærlige og humoristiske sprog uden brug af ord.

På trods af Uthaugs selvbiografiske vinkling af fortællingen er det umuligt for læseren ikke at projicere forfatterens selvironiske hverdagsbilleder over på eget liv, og tonens til tider tykke sarkasme udfordrer læserens egen grad af (selvironisk) selvindsigt.