Genremæssigt spænder Maren Uthaugs forfatterskab bredt, og hun har både udgivet tegneserier, graphic novels og mere klassisk prosa, herunder børnebøger, kortere bøger og tre romaner.
I sine tegneserier benytter Maren Uthaug sig af en stærkt udtryksfuld minimalistisk tegnestil, og den minimalistiske måde at fortælle på går igen i romanerne, hvor handlingen langsomt eller kun delvist afdækkes et lag ad gangen.
Det er stærke tematikker, Maren Uthaug med sin humoristiske og sarkastiske tone tager under behandling – både som tegneserietegner og som romanforfatter – og hendes underspillede ironi og sarkasme er med til at gøre hendes bøger provokerende og grænsesøgende.
Følelsen af at være fremmed og anderledes er et tema, der går igen i alle Uthaugs værker, og det behandles f.eks. ved, at værkerne handler om kultursammenstød, arv og miljø, tro og identitetssøgen og forskellige tabuer. I romanen “Hvor der er fugle” er det eksempelvis lyssky emner som blodskam og indavl, der bearbejdes særligt intenst, og i “En lykkelig slutning” skubber Maren Uthaug til sine læseres grænser ved at lade sin hovedperson være nekrofil.
Maren Uthaug begyndte sit forfatterskab som tegneserietegner, og hun mener, at tegneserieformen er et godt format til at udtrykke svære følelser som f.eks. ensomhed eller rodløshed – følelser, de fleste kender, men som mange kan have svært ved at sætte ord på: “[Jeg er] næppe den eneste, der føler ensomhed. Og jeg er heller ikke den eneste, der føler sig rodløs. Jeg har boet mange steder og har forældre fra forskellige lande. Men folk, der har boet i den samme by hele deres liv, kan også sagtens døje med de tanker og følelser. Det er derfor, jeg elsker at tegne. Tegne urmenneskelige følelser og gøre dem hverdagsagtige. Så både mine læsere og jeg selv kan forstå dem.” (Thomas Conradsen: Derfor tegner Maren livets småstore dilemmaer. Berlingske Tidende, 2014-11-01). På den måde bliver forfatterens personlige afsæt for værkerne gjort universelt gældende. Andre “urmenneskelige følelser”, der gøres “hverdagsagtige” med Maren Uthaugs pen, er ensomhed, forelskelse, begær, frygt og rastløshed.
Sarkasme, ironi og humor er helt afgørende særtræk ved Maren Uthaugs værker, og det skyldes måske netop de alvorlige temaer, hun tager op. I “Ellers går det godt” benytter hovedpersonen Maren sig af “en kappe af sarkasme” (s. 38) som værn mod alt det, hun ikke kan flygte fra, og det er fristende at overføre dette karaktertræk på forfatteren Maren. I et interview til Berlingske Tidende fortæller hun om sit forhold til sarkasmen: “Min største last er sarkasme. Jeg havde en kæreste, der ikke kunne holde ud, at jeg var så sarkastisk, at alt skulle kastes op i luften og spiddes. Hvis du vil have vitser om din døde mor, så kom til mig! Jeg forsøger at nøjes med at tænke de hårde vitser inde i mig selv. Men mine bedste venner bliver dem, der forstår det. Forstår, at jeg også bruger sarkasme til at tackle det hårde – det gør mig ikke mindre alvorlig som menneske.” (Thomas Conradsen: Jeg vil helst ikke møde nogen. Berlingske Tidende, 2014-10-08).