Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov

Citat
”Blot et par ting interesserer os inden byens kirkeklokker begynder at ringe det nye århundrede ind (…): Den sorte charabanc som med hjulene slingrende i snesjappet nærmer sig huset i Sadovaja-gaden hvor Josef Nikolaj bor til leje hos en officersenke på tredje sal, samt de lombardiske spillekort som ligger parat til at blive blandet og kuperet på bordet i hans værelse.”
”Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov”, s. 14.

 I Carl-Johan Vallgrens roman fra 1996, ”Dokument rörande spelaren Rubashov” (”Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov”, 2002), tager fortællingen fart en kold nytårsnat i Skt. Petersborg. I 1800-tallets sidste timer får den forgældede spiller Josef Rubashov besøg af en sælsom gæst, der udfordrer ham i et skæbnesvangert spil kort. For spændingens skyld har han sat selveste Djævelen stævne, og Josef må se nederlaget og en skæbne som udødelig i øjnene.

Herfra går det en tid strålende for den unge Rubashov. Han kommer til penge ved at spille russisk roulette, hvor udfaldet i hans tilfælde er givet på forhånd eller ved at optræde med den kontrakt, han fik af Djævelen. Den kan ikke destrueres, så der er penge i væddemål om at få papiret ødelagt. Josef gifter sig og får en søn og elsker sit evige liv, indtil lykken vender, og 100 års mareridtsagtig søvngængertilværelse begynder. Josef indleder en jagt på Djævelen for at få ophævet kontrakten, og det leder ham gennem et grusomt århundrede i Europas historie.

24295079

Som mundskænk for Rasputin, frivillig i første verdenskrig, aktiv i et frikorps under anden verdenskrig, vidne til systematisk jødeudryddelse, journalist under Nürnbergprocessen, landflygtig i Berlinmurens ingenmandsland og overlevende på Balkan overværer han den moderne civilisations grufuldheder og menneskelig ondskab.

”Dokumenter vedrørende spilleren Rubashov” er fortalt af en tydelig fortæller, der til hver en tid ved mere end både Rubashov og læseren. Fortællingen er stykket sammen af de episoder, fortælleren har været vidne til eller involveret i, og af dokumenter, som redegør for Rubashovs dramatiske liv. Som en komprimeret Europahistorie tager romanen læseren med på en temmelig nedslående rejse gennem krig, vold og hensynsløs egoisme. Den tegner et billede af en verden, der er på vej mod sin egen ødelæggelse, et mistrøstigt og undergangstruet Europa. Fortælleren er efter alt at dømme djævelen, der i en majestatis pluralis beskriver sit værk som et ”luciferbrev fra os til jer mennesker for at henlede opmærksomheden på nogle af jeres problemer” (s. 270). Som sådan fungerer romanen som en nærmest eventyrlig fortælling om en mand, der ikke kan dø, såvel som en grum civilisationskritik af den vestlige verden.