Handlingen i Jakob Vedelsbys seneste to romaner ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” tager begge udgangspunkt i et Danmark og et Europa, hvor vores samtid eller den nære fremtid udvikler sig til et uhyggeligt scenarie – i den første i form af samfundsomstyrtende (og naturødelæggende) terrorisme, i den anden i form af en hemmelig og magtfuld medicinalindustri, der tager uetiske metoder i brug for at bremse verdens stigende befolkningstal. En anden dansk forfatter, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder i samfundet, er Kaspar Colling Nielsen. I hans debutroman ”Mount København” er det en krisesituation som Finanskrisen i 2008, der igangsætter en dystopisk samtidsskildring af Danmark, og i ”Borgerkrigen 2018-2024” fra 2013 fremruller Colling Nielsen et decideret sci fi-tankeeksperiment om fremtidens Danmark fortalt af en flere hundrede år gammel rigmand 450 år ude i fremtiden.
En anden forfatter, der beskæftiger sig med globale udfordringer som Vestens udnyttelse af den tredje verden og skævvridningen mellem verdens i- og ulande er Kirsten Hammann. I ”En dråbe i havet” fra 2008 beslutter hovedpersonen Mette Mæt sig for at skabe opmærksomhed omkring de sultne børn i Afrika ved at skrive en bog. Hun kontakter en nødhjælpsorganisation for at få noget uddybende materiale til sin research på emnet, og hun forundres, da organisationen introducerer hende for et hemmeligt værelse på et hotel med en dør, der fører direkte ind i Afrikas mest hede og forpinte områder. I Jakob Vedelsbys ”Skyggespor” er det ikke Vestens dårlige samvittighed over for Afrikas kontinent, der er omdrejningspunktet i handlingen, men derimod egoismen – og frygten for, at Europa bliver løbet over ende af de afrikanske masser.
Udover terrorisme bærer ”Menneskeloven” desuden præg af et fokus på frygten for menneskeskabte klimaforandringer. I romanen igangsættes naturens altødelæggende kræfter, da terrorister udløser gigantiske bombesprængninger i undergrunden og provokerer vulkanerne under Grækenland til at gå i udbrud. Det er ikke blot samfundets sammenhængskraft, som terroristerne går efter, men kloden – menneskets hjem. På den måde sammenkæder Jakob Vedelsby det sociale sammenbrud med klimaforandringerne. Et lignende fokus på menneskeskabte klimaforandringer finder man i Kristina Stoltzs roman ”På ryggen af en tyr” fra 2014, hvor det hjælper til at male et dystopisk billede af en verden, hvor både mennesker og omgivelser er i ubalance. Klimaforandringerne er ikke selve genstanden for handlingen, men nærmere et baggrundstæppe og en kommentar til bogens tema.