Foto: Dan Møller

Jakob Vedelsby

Artikel type
voksne
cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Foto: Dan Møller

Indledning

Jakob Vedelsby har fingeren på pulsen i sine samtidsromaner, når han skildrer en verden i ubalance. I sin roman ”Skyggespor” fra 2015 er hovedskurken en international medicinalorganisation, som med lyssky midler vil bremse befolkningstilvæksten i Afrika for at beskytte Europas grænser, og i ”Menneskeloven” fra 2011 er det terrorfrygten, der er fundamentet for forestillingen om menneskehedens undergang. Jakob Vedelsby skildrer ikke kun et samfund i ubalance, men også den moderne mands utilpassethed, og han spørger til, om vi har glemt de traditionelt feminine værdier som medfølelse og nærvær.

 

51623282

Blå bog

Født: 13. marts 1965 i København.

Uddannelse: Cand.phil. i film- og medievidenskab i 1989 fra Københavns Universitet.

Debut: Himlen må vente. Samleren, 2002.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Skyggespor. Tiderne skifter, 2015.

Inspiration: Amerikanske forfattere som John Steinbeck, Cormac McCarthy og Paul Auster, som alle har en stor sproglig kvalitet samt film af Alfred Hitchcock, Orson Welles og Stanley Kubrick.

Baggrund

”Hans ord gemte sig i mig og borede stier på kryds og tværs i min hjerne. Stierne har jeg fulgt de gange, jeg er blevet forladt, og det har ikke hjulpet mig. Hver gang er jeg endt i en tilstand af grænseløs forvirring og en i hele kroppen prikkende angst for fremtiden.”
”Skyggespor”, s. 117.

Jakob Vedelsby blev født i 1965 i Københavns Nordvestkvarter, men tilbragte den største del af sin barndom i Birkerød. Allerede i folkeskolen begyndte han at skrive, opfordret af en dansklærer, der bad ham om at læse sine stile op i timerne. Som barn havde Jakob Vedelsby ønsker om både at blive kok, flysteward, koncertpianist og læge, men efter at være blevet matematisk-musisk student fra Birkerød Statsskole i 1983 valgte han som 19-årig at flytte til København for at læse film- og medievidenskab.

Han færdiggjorde sit studie i 1989 og mødte samme år sin kone. Året efter fik de deres første barn og deres næste i 1993. I dag bor familien på Nørrebro. Efter studiet arbejdede Vedelsby en overgang med dokumentarfilm i et lille filmselskab på Christianshavn, men blev siden freelanceskribent. I dag holder han udover skribentarbejdet skrivekurser og foredrag. Fra 2011 til 2013 var han formand for Den Skønlitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening, og siden 2014 har han været formand for Dansk Forfatterforening. Som formand for foreningen har han arbejdet aktivt for at forbedre den økonomiske gevinst for forfatterne.

Som forfatter debuterede Jakob Vedelsby i lyriktidsskriftet Hvedekorn med digte i 1990, siden med sin første roman ”Himlen må vente” i 2002 på forlaget Samleren. Vedelsby er blevet tildelt en lang række legater af Statens Kunstfond – både arbejdslegater og rejselegater. I 2011 udgav han ”Menneskeloven”, som gav ham et internationalt gennembrud med oversættelse til flere sprog, blandt andre kinesisk. Hans seneste bog ”Skyggespor” udkom i 2015 på forlaget Tiderne skifter.

Himlen må vente

”Dernedefra fik han øje på brandmanden, der skvulpede i vandspejlet, svulmende stor med rødlilla krop og lange mørkorange fangarme. Jackson bevægede sig hurtigt opefter og greb fat om den, åh, den var blød som gele og gjorde ingen modstand da han kørte den rundt i ansigtet, åbnede munden og bed af den, smurte sine ømme kæbeled med dens brændende safter.”
”Himlen må vente”, s. 45.

Vedelsby debuterede allerede i 1990 med digte i Hvedekorn, men romandebuterede først i 2002 med ”Himlen må vente”. Det er en fragmenteret fortælling om drømmeren Jackson Neander, en ung mand som vandrer rundt på kirkegården og engagerer sig i udsigtsløse arbejdsopgaver ved sit skrivebord. I bogens første kapitel er vi med Jackson hos en astrolog. Hans samleverske, der i romanen omtales som hans elskede, har sendt ham af sted for at få ham til at finde en retning i sit liv. Herefter bliver læseren i glimt introduceret for Jacksons liv i en række små kapitler, der nærmest kan ligne ultrakorte noveller: korte oprids af en ungdomsforelskelse, hans søns – Drengens – fødsel, en svømmetur i havet. En barndomserindring om at være skilsmissebarn dukker op flere gange i romanen, men bliver aldrig rigtig konkret. Det er, som om berøringen af emnet undgås, som ved et ubearbejdet traume.

42877131

Fortællingen foregår på flere bevidsthedsplaner, hvorfor man som læser nemt kan blive forvirret over, om man sidder med Jackson hos en astrolog, eller om han er på vej op i en flyvemaskine. At virkeligheden kan være svær at fæstne i en menneskelig bevidsthed, der bevæger sig mellem fortid og nutid og drømme og mareridt, går i løbet af bogen også op for hovedpersonen. Og det synes at være en pointe i et af romanens handlingsspor, hvor Jackson jaloux genkender sin elskedes stemme i en kontaktannonces tekst. Er det virkelig hende, eller er det bare noget, der foregår i hans fantasi?

Jackson er fanget i livets limbo, altid flakkende på vej i sin bevidsthed og aldrig rigtig nærværende i øjeblikket. Kirkegården går igen som topos i romanen – som baggrundstæppe for Jacksons daglige vandringer og hans udspionering af kvinden ved busstoppestedet. Der er også kvinden på baren og kvinden i kontaktannoncen. Der er i det hele taget mange kvinder i Jacksons liv – om de så findes i virkeligheden eller kun i hans fantasi – i hans drømme om, hvad der kunne have været. I Jacksons rastløse flakken rundt – på kirkegården og i sin bevidsthed – er der et portræt af en ung mand, der søger efter kærlighed, men som samtidig har svært ved at finde hvile i den.