Foto: Dan Møller

Jakob Vedelsby

cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Foto: Dan Møller

Indledning

Jakob Vedelsby har fingeren på pulsen i sine samtidsromaner, når han skildrer en verden i ubalance. I sin roman ”Skyggespor” fra 2015 er hovedskurken en international medicinalorganisation, som med lyssky midler vil bremse befolkningstilvæksten i Afrika for at beskytte Europas grænser, og i ”Menneskeloven” fra 2011 er det terrorfrygten, der er fundamentet for forestillingen om menneskehedens undergang. Jakob Vedelsby skildrer ikke kun et samfund i ubalance, men også den moderne mands utilpassethed, og han spørger til, om vi har glemt de traditionelt feminine værdier som medfølelse og nærvær.

 

51623282

Blå bog

Født: 13. marts 1965 i København.

Uddannelse: Cand.phil. i film- og medievidenskab i 1989 fra Københavns Universitet.

Debut: Himlen må vente. Samleren, 2002.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Skyggespor. Tiderne skifter, 2015.

Inspiration: Amerikanske forfattere som John Steinbeck, Cormac McCarthy og Paul Auster, som alle har en stor sproglig kvalitet samt film af Alfred Hitchcock, Orson Welles og Stanley Kubrick.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Hans ord gemte sig i mig og borede stier på kryds og tværs i min hjerne. Stierne har jeg fulgt de gange, jeg er blevet forladt, og det har ikke hjulpet mig. Hver gang er jeg endt i en tilstand af grænseløs forvirring og en i hele kroppen prikkende angst for fremtiden.”
”Skyggespor”, s. 117.

Jakob Vedelsby blev født i 1965 i Københavns Nordvestkvarter, men tilbragte den største del af sin barndom i Birkerød. Allerede i folkeskolen begyndte han at skrive, opfordret af en dansklærer, der bad ham om at læse sine stile op i timerne. Som barn havde Jakob Vedelsby ønsker om både at blive kok, flysteward, koncertpianist og læge, men efter at være blevet matematisk-musisk student fra Birkerød Statsskole i 1983 valgte han som 19-årig at flytte til København for at læse film- og medievidenskab.

Han færdiggjorde sit studie i 1989 og mødte samme år sin kone. Året efter fik de deres første barn og deres næste i 1993. I dag bor familien på Nørrebro. Efter studiet arbejdede Vedelsby en overgang med dokumentarfilm i et lille filmselskab på Christianshavn, men blev siden freelanceskribent. I dag holder han udover skribentarbejdet skrivekurser og foredrag. Fra 2011 til 2013 var han formand for Den Skønlitterære Gruppe i Dansk Forfatterforening, og siden 2014 har han været formand for Dansk Forfatterforening. Som formand for foreningen har han arbejdet aktivt for at forbedre den økonomiske gevinst for forfatterne.

Som forfatter debuterede Jakob Vedelsby i lyriktidsskriftet Hvedekorn med digte i 1990, siden med sin første roman ”Himlen må vente” i 2002 på forlaget Samleren. Vedelsby er blevet tildelt en lang række legater af Statens Kunstfond – både arbejdslegater og rejselegater. I 2011 udgav han ”Menneskeloven”, som gav ham et internationalt gennembrud med oversættelse til flere sprog, blandt andre kinesisk. Hans seneste bog ”Skyggespor” udkom i 2015 på forlaget Tiderne skifter.

Himlen må vente

”Dernedefra fik han øje på brandmanden, der skvulpede i vandspejlet, svulmende stor med rødlilla krop og lange mørkorange fangarme. Jackson bevægede sig hurtigt opefter og greb fat om den, åh, den var blød som gele og gjorde ingen modstand da han kørte den rundt i ansigtet, åbnede munden og bed af den, smurte sine ømme kæbeled med dens brændende safter.”
”Himlen må vente”, s. 45.

Vedelsby debuterede allerede i 1990 med digte i Hvedekorn, men romandebuterede først i 2002 med ”Himlen må vente”. Det er en fragmenteret fortælling om drømmeren Jackson Neander, en ung mand som vandrer rundt på kirkegården og engagerer sig i udsigtsløse arbejdsopgaver ved sit skrivebord. I bogens første kapitel er vi med Jackson hos en astrolog. Hans samleverske, der i romanen omtales som hans elskede, har sendt ham af sted for at få ham til at finde en retning i sit liv. Herefter bliver læseren i glimt introduceret for Jacksons liv i en række små kapitler, der nærmest kan ligne ultrakorte noveller: korte oprids af en ungdomsforelskelse, hans søns – Drengens – fødsel, en svømmetur i havet. En barndomserindring om at være skilsmissebarn dukker op flere gange i romanen, men bliver aldrig rigtig konkret. Det er, som om berøringen af emnet undgås, som ved et ubearbejdet traume.

42877131

Fortællingen foregår på flere bevidsthedsplaner, hvorfor man som læser nemt kan blive forvirret over, om man sidder med Jackson hos en astrolog, eller om han er på vej op i en flyvemaskine. At virkeligheden kan være svær at fæstne i en menneskelig bevidsthed, der bevæger sig mellem fortid og nutid og drømme og mareridt, går i løbet af bogen også op for hovedpersonen. Og det synes at være en pointe i et af romanens handlingsspor, hvor Jackson jaloux genkender sin elskedes stemme i en kontaktannonces tekst. Er det virkelig hende, eller er det bare noget, der foregår i hans fantasi?

Jackson er fanget i livets limbo, altid flakkende på vej i sin bevidsthed og aldrig rigtig nærværende i øjeblikket. Kirkegården går igen som topos i romanen – som baggrundstæppe for Jacksons daglige vandringer og hans udspionering af kvinden ved busstoppestedet. Der er også kvinden på baren og kvinden i kontaktannoncen. Der er i det hele taget mange kvinder i Jacksons liv – om de så findes i virkeligheden eller kun i hans fantasi – i hans drømme om, hvad der kunne have været. I Jacksons rastløse flakken rundt – på kirkegården og i sin bevidsthed – er der et portræt af en ung mand, der søger efter kærlighed, men som samtidig har svært ved at finde hvile i den.

Menneskeloven

”Han tier en stund. ”I fremtiden er der kun plads på jorden til dem, der forstår, at livet handler om at give, fordi det er dét, der skaber udvikling og vækst. Alle andre går til i renselsesprocessen, hvor alt levende og menneskeskabt forsvinder i de altomfattende ødelæggelser. De vil opleve kortvarig smerte, og de vil forstå, at det har haft konsekvenser, at de brugte deres frie vilje til at føre krige, dræbe, ødelægge, undertrykke, hade, nedværdige.””
”Menneskeloven”, s. 51.

Jakob Vedelsbys ”Menneskeloven” fra 2011 er en blanding af spændingsroman og dystopisk undergangsfantasi, hvor menneskets arrogance og grådighed får både samfundet og kloden til at kollapse.

Efter at have mistet sin bedste ven og bofælle, Kassandra, i et voldsomt terrorangreb i København, får romanens hovedperson Carl Bernstein tilbudt at vikariere som Danmarks ambassadør i Athen, den vestlige civilisations vugge. Hans rejse til Athen bringer ham både nærmere magtens kolde og mandsdominerede tinde i udenrigstjenesten og terrorangrebets bagmænd, terrorgruppen Kapitalismens Sidste Dag, der viser sig at forgrene sig internationalt. Og det er ikke kun krudt og kugler, de bruger som våben – også naturen bliver sat i værk som en selvdestruerende kraft.

I Athen kommer Carl desuden på sporet af den mystiske og profetiske græker Alexandros, som før terrorangrebet i København opsøgte ham med en kryptisk meddelelse: rumvæsener er på vej for at destruere og i samme bevægelse redde menneskeheden fra sig selv.

Alt imens verden går af lave, går det op for Carl, at det tempofyldte og følelseskolde liv, han fører i sin higen efter magt og prestige, måske ikke er den bedste måde at leve på. Det er især de to kvindeskikkelser i hans liv, Katharina og Kassandra, der hjælper ham til denne erkendelse.

28911661

Trods Kassandras død allerede i begyndelsen af romanen er hun en vigtig stemme i fortællingen. Meget sigende for Carls personlige udvikling åbner hun netop romanen med ordene: ”Menneskeloven fortæller os, at livet er som en labyrint med blinde veje og låste døre. Indimellem må du vende om og gå et stykke tilbage, vælge en anden retning, bevare håbet.” (s. 7).

Håbet synes i romanen at være håbet om kærlighed mellem mennesker, og det er dette overordnede tema, som sammenfletter Carls personlige historie og den store historie om et samfund, der er ved at undergrave sit eget fundament i mellemmenneskelig mistillid. Ifølge Jakob Vedelsby er hovedpersonen netop et symptom på en verden ude af balance: ”Det er jo helt tydeligt, at det er de hårde, maskuline værdier, der dominerer fuldstændig. Kontrol, dominans, magt, penge. Feminine værdier, såsom intuition, medfølelse og nærvær har en meget ringere værdi. Romanen er dybest set et opråb om denne ubalance.” (Lene Nytoft Laursen: De feminine værdier skal redde os. Litteratursiden.dk, 2011-09-14).

Skyggespor

”Jeg betragter parkeringspladsen foran hotellet, men det er ingen parkeringsplads, det er min barndoms have, jeg kan se, og skaderne er der i hobetal. Sådan var det. Hvis de ikke sad og gyngede årvågent i granerne, hoppede de hen over græsset og jog andre fugle væk eller hentede spiselige sager, de havde fået øje på fra udkigsposten.”
”Skyggespor”, s. 116.

Jakob Vedelsby udgav spændingsromanen ”Skyggespor” i efteråret 2015, og ligesom hans tidligere roman ”Menneskeloven” baserer den sig på forestillingen om den menneskelige civilisations vej mod sin egen undergang.

I ”Skyggespor” kommer hovedpersonen, filminstruktøren Peter Bellman, på sporet af en hemmelig verdensomspændende organisation, der har planer om at bremse befolkningstilvæksten i Afrika ved i det skjulte at sterilisere kvinder igennem ellers harmløse vacciner. Peter øjner en chance for at lave en dokumentarfilm, der kan puste nyt liv i hans karriere, og sammen med en tidligere kammerat går han i gang med at optrevle organisationen, som også har tråde til det danske medicinalfirma Rainbow Medicals. Arbejdet leder dem til Tyskland og siden hen også til Spaniens solkyst og Marokko.

51623282

”Skyggespor” er først og fremmest en spændingsroman med et hæsblæsende tempofyldt og handlingsmættet plot. Karakteristisk for romanen er en filmisk æstetik, snarere end sproglig poesi. Den er skrevet i aktiv nutid med masser af dialog, og Vedelsby gør brug af pludselige flashbacks og forskellige sceneskift, f.eks. da hovedpersonen på et tidspunkt danser rundt i sin lejlighed til et David Bowie-nummer (som desuden citeres i kursiv): ”Den slynger mig op i luften, og jeg lander på en natklub i Gdansk, hvor jeg giver den i rollen som turist på weekenddruk med en ven.” (s. 29).

Ligesom Jakob Vedelsby gjorde det højaktuelle tema terrorisme til omdrejningspunkt i ”Menneskeloven”, har han med ”Skyggespor” også fingeren på pulsen. I 2015 var flygtningestrømme det helt store debatemne, i særdeleshed i Europa, og romanen tager netop udgangspunkt i frygten for, at de europæiske grænser i fremtiden skal blive overrendt af mennesker fra Afrika og Mellemøsten, der er på flugt eller søger et bedre liv.

Samtidig med spændingsplottet skildrer Jakob Vedelsby den moderne mands problemer med at erkende behovet for nærvær. Med sig i bagagen har hovedpersonen en række af forliste kærlighedsforhold og to børn, som han aldrig ser. Peter Bellmans rejse mod at afdække sandheden om det hemmelige projekt viser sig derfor også at blive en rejse mod at konfrontere sin fortid – og på den måde være i stand til at tage imod en lykkelig fremtid.

Genrer og tematikker

Både ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” er handlingsmættede og tempofyldte spændingsromaner med et strejf af science fiction og undergangsfantasi. I ”Menneskeloven” er det terrorisme og naturen som en destruerende kraft, der er det tematiske omdrejningspunkt i forestillingen om den menneskelige civilisations endeligt. I ”Skyggespor” er det den globale befolkningstilvækst og uligheden mellem verdensdelene, som udgør kernen i en angstfyldt forventning om fremtiden. Jakob Vedelsby udgav ”Skyggespor” i 2015 – året, hvor de europæiske lande for alvor fik øjnene op for flygtningestrømme og frygtede at blive rendt over ende af immigranter og flygtninge, der ønskede en bedre tilværelse end flygtningelejre og deres konfliktramte hjemlande.

Et andet tema i begge romaner er den moderne mand og hans indre eksistentielle konflikt omkring, hvordan man lever sit liv bedst muligt. For begge hovedpersoner bliver løsningen en kvinde, der træder ind i hans liv og tilbyder ham det nærvær, som han ikke har evnet at blive i, men som han hele livet har søgt efter. I et interview i forbindelse med udgivelsen af ”Menneskeloven” beskriver Vedelsby, hvordan romanen som helhed er en efterlysning af et samfund, som i højere grad prioriterer såkaldte feminine værdier: ”Min hovedperson Carl er totalt hungrende efter at møde kærligheden. Han har undertrykt det behov i årevis, valgt en altædende karriere og er et halvt menneske. Men så møder han kærligheden og giver sig for første gang i sit liv hen. Déri består den måske allervigtigste feminine kvalitet. Evnen til at være i stedet for hele tiden at handle. Det skal vi blive bedre til!” (Lene Nytoft Laursen: De feminine værdier skal redde os. Litteratursiden.dk, 2011-09-14).

I begge romaner, men måske især i ”Skyggespor”, mærker man en inspiration fra filmens verden: dialogdreven og tempofyldt handling samt brug af flashbacklignende sekvenser til fortiden og pludselige sceneskift, som er med til at opbygge hovedpersonens karakter og psykologi. De pludselige skift i tid og rum karakteriserer også hans debutroman ”Himlen må vente” – i endnu højere grad. Her udgøres fortællingen af korte novellelignende tekster, der skildrer hovedpersonen Jackson på forskellige tidspunkter af hans liv.

Hvor Vedelsbys to seneste romaner er let afkodelige pageturnere, forekommer ”Himlen må vente” mere vanskelig, idet forskellige bevidsthedsplaner smelter sammen og gør det svært at skelne mellem drøm og virkelighed. Om denne linje i sit forfatterskab siger Jakob Vedelsby selv: ”Jeg skriver meget intuitivt og kan godt lide at skrive om flere slags virkeligheder fra drømme til dagdrømme, og mine egne bøger veksler mellem de former for virkeligheder. Selve råmaterialet kommer fra en bevidsthedsstrøm fra alle de virkeligheder, jeg lever i. Og jeg er ikke ked af at sige, at mine bøger også skal gøre verden til et bedre sted. Jeg vil gerne flytte noget.” (Daniel Øhrstrøm: Forfatteren der også kan skrive en faktura. Kristeligt Dagblad, 2014-05-02).

Beslægtede forfatterskaber

Handlingen i Jakob Vedelsbys seneste to romaner ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” tager begge udgangspunkt i et Danmark og et Europa, hvor vores samtid eller den nære fremtid udvikler sig til et uhyggeligt scenarie – i den første i form af samfundsomstyrtende (og naturødelæggende) terrorisme, i den anden i form af en hemmelig og magtfuld medicinalindustri, der tager uetiske metoder i brug for at bremse verdens stigende befolkningstal. En anden dansk forfatter, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder i samfundet, er Kaspar Colling Nielsen. I hans debutroman ”Mount København” er det en krisesituation som Finanskrisen i 2008, der igangsætter en dystopisk samtidsskildring af Danmark, og i ”Borgerkrigen 2018-2024” fra 2013 fremruller Colling Nielsen et decideret sci fi-tankeeksperiment om fremtidens Danmark fortalt af en flere hundrede år gammel rigmand 450 år ude i fremtiden.

En anden forfatter, der beskæftiger sig med globale udfordringer som Vestens udnyttelse af den tredje verden og skævvridningen mellem verdens i- og ulande er Kirsten Hammann. I ”En dråbe i havet” fra 2008 beslutter hovedpersonen Mette Mæt sig for at skabe opmærksomhed omkring de sultne børn i Afrika ved at skrive en bog. Hun kontakter en nødhjælpsorganisation for at få noget uddybende materiale til sin research på emnet, og hun forundres, da organisationen introducerer hende for et hemmeligt værelse på et hotel med en dør, der fører direkte ind i Afrikas mest hede og forpinte områder. I Jakob Vedelsbys ”Skyggespor” er det ikke Vestens dårlige samvittighed over for Afrikas kontinent, der er omdrejningspunktet i handlingen, men derimod egoismen – og frygten for, at Europa bliver løbet over ende af de afrikanske masser.

Udover terrorisme bærer ”Menneskeloven” desuden præg af et fokus på frygten for menneskeskabte klimaforandringer. I romanen igangsættes naturens altødelæggende kræfter, da terrorister udløser gigantiske bombesprængninger i undergrunden og provokerer vulkanerne under Grækenland til at gå i udbrud. Det er ikke blot samfundets sammenhængskraft, som terroristerne går efter, men kloden – menneskets hjem. På den måde sammenkæder Jakob Vedelsby det sociale sammenbrud med klimaforandringerne. Et lignende fokus på menneskeskabte klimaforandringer finder man i Kristina Stoltzs roman ”På ryggen af en tyr” fra 2014, hvor det hjælper til at male et dystopisk billede af en verden, hvor både mennesker og omgivelser er i ubalance. Klimaforandringerne er ikke selve genstanden for handlingen, men nærmere et baggrundstæppe og en kommentar til bogens tema.

Bibliografi

Romaner

Vedelsby, Jakob:
Himlen må vente. Samleren, 2002.
Vedelsby, Jakob:
Du og jeg. Samleren, 2004.
Vedelsby, Jakob:
Verden i verden. Samleren, 2007.
Vedelsby, Jakob:
Bjergene i horisonten. Aronsen, 2009.
Vedelsby, Jakob:
Menneskeloven. Aronsen, 2011.
Vedelsby, Jakob:
Skyggespor. Tiderne skifter, 2015.

Om forfatterskabet

Web

Med biografi, interviews og oplæsninger.

Kilder citeret i portrættet