Både ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” er handlingsmættede og tempofyldte spændingsromaner med et strejf af science fiction og undergangsfantasi. I ”Menneskeloven” er det terrorisme og naturen som en destruerende kraft, der er det tematiske omdrejningspunkt i forestillingen om den menneskelige civilisations endeligt. I ”Skyggespor” er det den globale befolkningstilvækst og uligheden mellem verdensdelene, som udgør kernen i en angstfyldt forventning om fremtiden. Jakob Vedelsby udgav ”Skyggespor” i 2015 – året, hvor de europæiske lande for alvor fik øjnene op for flygtningestrømme og frygtede at blive rendt over ende af immigranter og flygtninge, der ønskede en bedre tilværelse end flygtningelejre og deres konfliktramte hjemlande.
Et andet tema i begge romaner er den moderne mand og hans indre eksistentielle konflikt omkring, hvordan man lever sit liv bedst muligt. For begge hovedpersoner bliver løsningen en kvinde, der træder ind i hans liv og tilbyder ham det nærvær, som han ikke har evnet at blive i, men som han hele livet har søgt efter. I et interview i forbindelse med udgivelsen af ”Menneskeloven” beskriver Vedelsby, hvordan romanen som helhed er en efterlysning af et samfund, som i højere grad prioriterer såkaldte feminine værdier: ”Min hovedperson Carl er totalt hungrende efter at møde kærligheden. Han har undertrykt det behov i årevis, valgt en altædende karriere og er et halvt menneske. Men så møder han kærligheden og giver sig for første gang i sit liv hen. Déri består den måske allervigtigste feminine kvalitet. Evnen til at være i stedet for hele tiden at handle. Det skal vi blive bedre til!” (Lene Nytoft Laursen: De feminine værdier skal redde os. Litteratursiden.dk, 2011-09-14).
I begge romaner, men måske især i ”Skyggespor”, mærker man en inspiration fra filmens verden: dialogdreven og tempofyldt handling samt brug af flashbacklignende sekvenser til fortiden og pludselige sceneskift, som er med til at opbygge hovedpersonens karakter og psykologi. De pludselige skift i tid og rum karakteriserer også hans debutroman ”Himlen må vente” – i endnu højere grad. Her udgøres fortællingen af korte novellelignende tekster, der skildrer hovedpersonen Jackson på forskellige tidspunkter af hans liv.
Hvor Vedelsbys to seneste romaner er let afkodelige pageturnere, forekommer ”Himlen må vente” mere vanskelig, idet forskellige bevidsthedsplaner smelter sammen og gør det svært at skelne mellem drøm og virkelighed. Om denne linje i sit forfatterskab siger Jakob Vedelsby selv: ”Jeg skriver meget intuitivt og kan godt lide at skrive om flere slags virkeligheder fra drømme til dagdrømme, og mine egne bøger veksler mellem de former for virkeligheder. Selve råmaterialet kommer fra en bevidsthedsstrøm fra alle de virkeligheder, jeg lever i. Og jeg er ikke ked af at sige, at mine bøger også skal gøre verden til et bedre sted. Jeg vil gerne flytte noget.” (Daniel Øhrstrøm: Forfatteren der også kan skrive en faktura. Kristeligt Dagblad, 2014-05-02).