Jakob Vedelsbys ”Menneskeloven” fra 2011 er en blanding af spændingsroman og dystopisk undergangsfantasi, hvor menneskets arrogance og grådighed får både samfundet og kloden til at kollapse.
Efter at have mistet sin bedste ven og bofælle, Kassandra, i et voldsomt terrorangreb i København, får romanens hovedperson Carl Bernstein tilbudt at vikariere som Danmarks ambassadør i Athen, den vestlige civilisations vugge. Hans rejse til Athen bringer ham både nærmere magtens kolde og mandsdominerede tinde i udenrigstjenesten og terrorangrebets bagmænd, terrorgruppen Kapitalismens Sidste Dag, der viser sig at forgrene sig internationalt. Og det er ikke kun krudt og kugler, de bruger som våben – også naturen bliver sat i værk som en selvdestruerende kraft.
I Athen kommer Carl desuden på sporet af den mystiske og profetiske græker Alexandros, som før terrorangrebet i København opsøgte ham med en kryptisk meddelelse: rumvæsener er på vej for at destruere og i samme bevægelse redde menneskeheden fra sig selv.
Alt imens verden går af lave, går det op for Carl, at det tempofyldte og følelseskolde liv, han fører i sin higen efter magt og prestige, måske ikke er den bedste måde at leve på. Det er især de to kvindeskikkelser i hans liv, Katharina og Kassandra, der hjælper ham til denne erkendelse.
28911661
Trods Kassandras død allerede i begyndelsen af romanen er hun en vigtig stemme i fortællingen. Meget sigende for Carls personlige udvikling åbner hun netop romanen med ordene: ”Menneskeloven fortæller os, at livet er som en labyrint med blinde veje og låste døre. Indimellem må du vende om og gå et stykke tilbage, vælge en anden retning, bevare håbet.” (s. 7).
Håbet synes i romanen at være håbet om kærlighed mellem mennesker, og det er dette overordnede tema, som sammenfletter Carls personlige historie og den store historie om et samfund, der er ved at undergrave sit eget fundament i mellemmenneskelig mistillid. Ifølge Jakob Vedelsby er hovedpersonen netop et symptom på en verden ude af balance: ”Det er jo helt tydeligt, at det er de hårde, maskuline værdier, der dominerer fuldstændig. Kontrol, dominans, magt, penge. Feminine værdier, såsom intuition, medfølelse og nærvær har en meget ringere værdi. Romanen er dybest set et opråb om denne ubalance.” (Lene Nytoft Laursen: De feminine værdier skal redde os. Litteratursiden.dk, 2011-09-14).