Mette Vedsø læser selv mange børnebøger, især lidt mere eksperimenterende bøger: ”Jeg finder inspiration her og bliver ydmyg og duperet over, hvor fedt andre har fået skruet en historie sammen. Hverdag og følelser gør et stort indtryk på mig, plus det at kunne noget med sproget. Forfattere der kan det, sluger jeg råt – både voksen- og børneforfattere,” siger hun (Mød Mette Vedsø. Palles Gavebod, 2013-05). Blandt Mette Vedsøs yndlingsforfattere er Naja Marie Aidt, Astrid Lindgren og Kim Fupz Aakeson, der ligesom forfatteren selv skriver tekster med litterær kvalitet til børn og unge.
I sit forfatterskab skriver Mette Vedsø om hverdagen og følelser; om de første teenageår med kroppe, der forandrer sig, og om alvorlige emner såsom skilsmisse, alkoholisme, død og vold. Det er seriøse temaer, som forfatter Morten Dürr også kredser om i sit forfatterskab, blandt andet med bogen ”Hviskelegen” (2011), der handler om vold mod børn. Derudover skriver han også om ensomhed, sorg og frygt, hvilket er følelser, som karaktererne i Mette Vedsøs bøger også stifter bekendtskab med. En anden forfatter, der berører tunge og tankevækkende temaer, er Renée Toft Simonsen, der gennem sine bøger om pigen Karla, forholder sig til svære spørgsmål som mobning, religion og racisme.
Mette Vedsø skriver også om kulturforskelle i børnebøgerne ”Kærlighedskødboller” (2011) og ”Kaffe i kommoden” (2014), hvilket er et tema, som blandt andre Manu Sareen skriver om i ”Klods-Hassan” (2011) og bøgerne om Iqbal Farooq. Når hun i "Happy Happy" skriver om forskellen på rig og fattig, ligner det Sanne Munk Jensen og Kim Fupz Aakesons "Au pair" (2022), der har samme tema, tilsat et ekstra perspektiv om forskellene på land og by.