Anne-Marie Vedsø Olesen maler verdener frem, som ingen med sikkerhed ved, hvordan ser ud. Enten fordi de er forgået for mange år siden, eller fordi de aldrig har fandtes som andet end mytologiske fortællinger. Hendes forfatterskab spænder over flere genrer. Fantasy, historiske romaner med virkelige personer som bipersoner og romaner med mytologiske figurer flettet ind. Om at bruge mytologiens verden som parallel til handlingen i ”Vølvens vej”-serien siger hun: ” … menneskets grundvilkår, eksistentielle problemstillinger, filosofiske betragtninger og værdisæt for civilisationer finder man i mytologier. Det er noget af det mest substantielle, man kan interessere sig for.” (Maria Kentorp: Ragnarok er evigt aktuel. Børsen Weekend, 2021-12-23). Myterne er tidløse, og det er dilemmaerne i Vedsø Olesens romaner også. ”Det kan få fatale konsekvenser for alle, hvis magthaverne ikke overholder deres egne lov og løfter,” siger Vedsø Olsen videre i samme artikel. Den pointe gælder både i jernalderens kongedømmer og i nutidens demokratier og diktaturer.
Hovedkaraktererne i hendes romaner er ofte stærke og handlekraftige kvinder, der forstår at tale klogt og tage deres plads i et patriarkalsk samfund. Det er karakterer, der tager til genmæle, udvikler sig, men som også tvivler og fejler. De fungerer som forbilleder, selvom de begår fejl undervejs. At agere er nemlig altid bedre end ikke at gøre noget, påpeger Vedsø Olesen. Om persongalleriet i ”Misteltenen” siger hun eksempelvis: ”I værket perspektiverer jeg meget bevidst alle mine karakterer ud fra, om de handler. Eller om de undlader at handle … Selv i svære krisetider må vi mennesker finde overskud til at agere. Det er min pointe.” (Christine Christiansen: ”Jeg føler mig som en moderne skjald”. Jyllands-Posten, 2022-08-17).
Et af de steder, hvor det skinner tydeligt igennem, er i romancerne, som også er centrale i Vedsø Olesens romaner. Men det er alt det, en kærlighedsrelation kan føre til eller bruges til, der er i fokus. Kærligheden og begæret skildres som menneskelig og væsentlig, men også som en brugbar brik i magtspillet mellem mennesker. Vedsø Olesens kærlighedshistorier bryder derfor stilmæssigt med den klassiske Romeo og Julie-kærlighedshistorie, der traditionelt fremstiller kærligheden som rendyrket god og som et offer for den kyniske verden.