Anne-Marie Vedsø Olesen

Artikel type
voksne
stud.mag. Katrine Malthe, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Main image
Vedsø Olesen, Anne-Marie
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Anne-Marie Vedsø Olesen debuterede i 2000 ved indgangen til et årti, hvor fantasygenren boomede med udgivelser som ”Harry Potter”, ”Twilight” og filmatiseringen af ”Ringenes Herre”. Flere af Vedsø Olesens romaner bevæger sig inden for fantasygenrens rammer, mens andre holder sig til faktuelle historiske begivenheder som kontekst. Fælles for romanerne er, at de handlings- og temamæssigt lægger sig tæt op af fantasy. 

 

52123739

Blå bog

Født: 1962 i København.

Uddannelse: Læge fra Københavns Universitet, 1993.

Debut: Salernos sol. Gyldendal, 2000.

Litteraturpriser: Gyldendal og Det Kongelige Biblioteks andenplads for bedste middelalderroman, 1999.

Seneste udgivelse:  Mordersken. Politiken, 2016. 3. del af Dronningens dame. Roman.

Inspiration: Alexandre Dumas, George R.R. Martin og Richard Wagner.

 

 

 

 

 

Baggrund

”Catherine betragtede sit seneste maleri. Niccolo Dell’ Abbates ’Proserpinas rov’ var et mesterværk, et dramatisk øjeblik indfanget til fuldkommenhed, og hun nikkede anerkendende. Det var et glimrende eksempel på et vellykket sammenstød mellem italiensk og flamsk kunst. Det var det, hun så gerne ville have opnået med Frankrig.”
”Dronningens dame”, s. 202.

Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993, før hun i 2000 debuterede med romanen ”Salernos sol” – en skæbnefortælling om en ung lægestuderende. Tiden er dog rykket til år 1139, og stedet er ikke Københavns universitet, men derimod tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens baggrund som medicinstuderende gør sig gældende flere gange siden i forfatterskabet blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).

Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner ligeledes igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. 

Forfatterens barnedrøm om at blive operadirigent endte i stedet i et succesfuldt forfatterskab. Selv sammenligner hun det at skrive bøger med dirigentens opgave ved teatret: I dag dirigerer jeg i stedet mine fortællinger og alle personerne deri. At skrive er lidt som at dirigere musik, synes jeg. Denne følen efter om udtrykket er præcist, hele tiden frem og tilbage, hente følelsen, file til, slibe teksten, indtil den rammer præcis det, man har inde i sig og gerne vil udtrykke.” (Anne-Marie Vedsø Olesen: Forfatteren. www.amvo.wordpress.com).

 

Salernos sol

”Skæbnen er en forunderlig størrelse. Alle de store og små hændelser, der skal til, for at den kan fuldbyrdes. (…) Og alligevel har jeg vel hele tiden anet min egen skæbne. For vidste jeg ikke fra det øjeblik, jeg så Eleonore, at jeg var fortabt (…)”
”Salernos sol”, s. 126.

Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne-Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må underlægge sig sin tids kønsrollemønster.
Den unge dronning Eleonore er gift med den franske kong Ludvig og derfor hans ledsagerske på det andet korstog i årene op til 1150. Mens den unge konge blindt lader sig føre af kirkens ledende magter, besidder Eleonore det kølige overblik, den rette sans for manipulation og den heftige lidenskab, der skal vise sig at blive den unge læge Edgars skæbne.

22877380

Mødet med dronningen bliver den unge hovedpersons uskyldstab i mere end én forstand. Edgar bliver efter endt lægestudie tilbudt en stilling som kongelig livlæge og drager derfor med i den franske konges kristne korstog mod Det hellige Land. Undervejs lader han sig forføre af den betagende dronning, der kræver både hans kærlighed og loyalitet og derfor leder ham til at træffe et valg, hvormed han svigter både sit lægelige hverv og sin konge.
Romanen er en beretning om middelalderens store strid mellem konge og kirkemagt og om lægevidenskaben sidst i det 12. århundrede.

Fra sit mørke fangekammer gengiver jeg-fortælleren Edgar sin historie i form af tilbageblik og genovervejelser af sine valg, og gennem hele første del af bogen fastholdes læseren i en detaljeret, men fredelig beretning om tilværelsen som lægestuderende. Midtvejs i historien foretager romanen imidlertid et stilskift. Korstogene fører hovedpersonerne ind i en blodig strid, der i sidste ende handler mere om personligt magtbegær end om hellig krig. Her brydes drengens naive harmoniske verden til fordel for den erfarne voksnes kynisme og selvransagelser. 

Forfatterens valg af en førstepersonsfortæller understreger romanens pointe om den personlige lidenskab som det væsentligste element i et menneskets virkelighed. Stilskiftet midtvejs i romanen er derfor også et skift fra en historie, der udspiller sig på det ydre plan i form af samtidsberetningen, til at blive en historie, der i langt højere grad udspiller sit væsentligste drama på det indre plan.