Portræt af Anne-Marie Vedsø Olesen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Anne-Marie Vedsø Olesen

stud.mag. Katrine Malthe, iBureauet/Dagbladet Information, 2013. Opdateret af cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, august 2022.
Top image group
Portræt af Anne-Marie Vedsø Olesen
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Indledning

Anne-Marie Vedsø Olesen udgiver bøger i en tid, hvor fantasygenren boomer både i bøgernes og filmens verden. ”Harry Potter”, ”Game of Thrones” og ”Ringenes Herre” er blevet kæmpesucceser med deres levende gengivelse af det overnaturlige og/eller forhistoriske samfund, og det samme ser Vedsø-Olesens nye serie ”Vølvens vej” ud til at blive. Her giver Vedsø Olesen læseren et kursus i den nordiske mytologi sideløbende med, at blodige kampe udkæmpes i jernalderens Danmark. Fælles for Vedsø Olesens romaner er, at de maler fortiden og myterne frem, sådan som de kunne have set ud.   

134042222

 

Blå bog

Født: 18. august 1962 i København.

Uddannelse: Læge fra Københavns Universitet, 1993.

Debut: Salernos sol. Gyldendal, 2000.

Litteraturpriser: Gyldendal og Det Kongelige Biblioteks andenplads for bedste middelalderroman, 1999. Niels Klim-prisen, 2021. DR Romanprisen, 2022.

Seneste udgivelse: Vølvens vej - Misteltenen. Lindhardt og Ringhof, 2022. Roman.

Inspiration: Alexandre Dumas, George R.R. Martin og Richard Wagner.

 

 

 

Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller her om arbejdet med "Vølvens vej"-serien i et interview til Forfatterstafetten med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg, september 2022.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Vågne drømme flimrede for hendes blik, en lysalf på lette fjed fór forbi et asketræ, han skinnede grønligt af giftigt forår, over skovsøens is dansede hans børn som drillende ildfluer, sommersolhvervets lysende orme, nu var de vinterens skabninger, kolde glimt flakkede lokkende gennem endeløse nætter, prikker af ildleg og falsk varme.”


”Snehild”, s. 140.

Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993. Hun debuterede som forfatter i 2000 med romanen ”Salernos sol”, som foregår i 1139 på tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens lægefaglige baggrund har gjort sig gældende flere gange siden i forfatterskabet, blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).

Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. For slet ikke at tale om ”Vølvens vej”, der ligesom Wagners ”Ringen” tager afsæt i nordisk mytologi.

Tydeligst i forfatterskabet er dog hendes livslange interesse for kulturhistorie og myter, som hun har taget udgangspunkt i flere gange: ”Enhver kultur har en grundfortælling, og det er interessant at dykke ned i den og finde ud af, hvad vi har med os,” sagde hun i forbindelse med et fødselsdagsportræt op til hendes 60 års-fødselsdag i august 2022. (Annette Hyllested: Anne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis, 2022-08-14).

Efter en årrække i København er Anne-Marie Vedsø Olesen flyttet til Stevns. Her bor hun midt i naturen, og lige netop den natur er hendes bogserie ”Vølvens vej” sat i. Byen Himlinge ligger nemlig i Sialand (Sjælland) tæt ved Tryggevælde å, som i bogserien er blevet til floden Trygvel.

Salernos sol

”Skæbnen er en forunderlig størrelse. Alle de store og små hændelser, der skal til, for at den kan fuldbyrdes. (…) Og alligevel har jeg vel hele tiden anet min egen skæbne. For vidste jeg ikke fra det øjeblik, jeg så Eleonore, at jeg var fortabt (…)”
”Salernos sol”, s. 126.

Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne-Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må underlægge sig sin tids kønsrollemønster.
Den unge dronning Eleonore er gift med den franske kong Ludvig og er derfor hans ledsagerske på det andet korstog i årene op til 1150. Mens den unge konge blindt lader sig føre af kirkens ledende magter, besidder Eleonore det kølige overblik, den rette sans for manipulation og den heftige lidenskab, der skal vise sig at blive den unge læge Edgars skæbne.

50811514

Mødet med dronningen bliver den unge hovedpersons uskyldstab i mere end én forstand. Edgar bliver efter endt lægestudie tilbudt en stilling som kongelig livlæge og drager derfor med i den franske konges kristne korstog mod Det hellige Land. Undervejs lader han sig forføre af den betagende dronning, der kræver både hans kærlighed og loyalitet og derfor leder ham til at træffe et valg, hvormed han svigter både sit lægelige hverv og sin konge.
Romanen er en beretning om middelalderens store strid mellem konge og kirkemagt og om lægevidenskaben sidst i det 12. århundrede.

Fra sit mørke fangekammer gengiver jeg-fortælleren Edgar sin historie i form af tilbageblik og genovervejelser af sine valg, og gennem hele første del af bogen fastholdes læseren i en detaljeret, men fredelig beretning om tilværelsen som lægestuderende. Midtvejs i historien foretager romanen imidlertid et stilskift. Korstogene fører hovedpersonerne ind i en blodig strid, der i sidste ende handler mere om personligt magtbegær end om hellig krig. Her brydes drengens naive harmoniske verden til fordel for den erfarne voksnes kynisme og selvransagelser. 

Forfatterens valg af en førstepersonsfortæller understreger romanens pointe om den personlige lidenskab som det væsentligste element i et menneskets virkelighed. Stilskiftet midtvejs i romanen er derfor også et skift fra en historie, der udspiller sig på det ydre plan i form af samtidsberetningen, til at blive en historie, der i langt højere grad udspiller sit væsentligste drama på det indre plan.

Dronningens dame-serien

”Endelig talte dronningen: »Hvordan endte historien om Diana og Callisto så, Madeleine? Var Callisto illoyal over for sin herskerinde?« Påmindelsen om Callisto gjorde hende skamfuld. Hun skyldte Catherine meget. Hendes bedste chance var at være ærlig.”
”Dronningens dame”, s. 107.

I 2013 påbegyndte Anne-Marie Vedsø Olesen trilogien om den fiktive karakter Madeleine de Montdidier, der gennem tre romaner oplever 1500-tallets religionskrige og magtkampe i Europa på nært hold.

Første bind er ”Dronningens dame” (2013), og handlingen udspiller sig i Frankrig. Året er 1567, og Reformationens oprørske kræfter har bredt sig ud over Europa og ind over grænserne til det franske hof i opgøret med den latinske, katolske kirke. Titelpersonen, den unge Madeleine de Montdidier, datter af en lavadelig katolik, bliver tilfældigt vidne til et komplot mod den franske konge, og som følge af dette føres hun til den inderste kreds af det franske hof. Hendes naive eventyrlyst konfronteres dog snart med den barske virkelighed, da hun forelsker sig i det katolsk-franske hofs erklærede fjende, prinsen af Condé, og dermed ufrivilligt begår forræderi mod sin dronning.

Romanen er komponeret efter en klassisk opskrift med skildringen af et fiktivt, intimt kærlighedsdrama midt i konteksten af historiske stridigheder.

51494083

I ”Bastarden” fra 2015 er Madeleine blevet forvist fra Frankrig. Ved romanens begyndelse er hun på vej mod Madrid og det spanske hof. Med sig har hun et brev fra den franske dronningemoder, der lover hendes beskyttelse. Madeleine er gravid, og faderen til hendes barn er den nu afdøde prins af Condé. Madeleine indser hurtigt, at hun må opdigte en historie om sin graviditet. At bære en bastard, hvis far ovenikøbet er en afdød fjende af hendes franske beskytter, vil kun skabe problemer. Men da hun indleder en romance med den spanske konges bror, don Juan af Østrig, begynder Madeleines problemer at vokse hurtigere end hendes gravide mave.

Videnskabens verdensanskuelse stillet over for kirkens er et tema, der føres videre fra første til anden roman i serien. Madeleines opgør med de herskende normer underbygges af hendes store interesse for især alkymi. Hendes hunger efter videnskaben bliver lige dele nyttig og problematisk for hende. Problematisk fordi hun endnu engang udfordrer det almindelige og acceptable og tager parti med potentielle fjender af magthaverne.

”Mordersken” (2016) er tredje og sidste roman i serien. Madeleine de Montdidier ankommer på et slaveskib til Konstantinopel (Istanbul). Her føres hun direkte til sultanens palads for at blive solgt. Hendes usædvanlige fremtoning i mandsklæder og som våbenbærer gør, at hun havner i månekorpset – et hemmeligt træningsprogram for snigmordere. I løbet af sin tid i Frankrig og Spanien har Madeleine fået et uvurderligt kendskab til kampteknikker, men hun bliver sat på en hård prøve i månekorpset, hvor det eneste alternativ til at klare sig igennem de fysiske kampe er døden. Samtidig kan flere parter omkring korpset se både fordele og farer i Madeleines råstyrke og hendes talent for at indgå magtalliancer. Hendes liv er i fare, både i og uden for kamparenaen.    

Trilogien er en udviklingshistorie, hvor Madeleine gradvist modnes og hærdes. Det er fortællingen om en heltindefigur, der kæmper – også i bogstavelig forstand – for at blive taget seriøst på lige fod med de mænd, hun møder på sin vej. De tre romaner er desuden en indføring i storpolitiske konflikter i et dramatisk og særdeles blodigt kapitel af Europas historie. Alle tre romaner har et omfattende persongalleri, hvor flere virkelige historiske karakterer fra fransk, spansk og tyrkisk historie optræder. 

Tip

”Merete parkerede bilen. Det var ikke sket… De gule klatreroser ved indgangen til hendes og Uffes hjem duftede, som de plejede. Verden lignede sig selv. Hun rakte hånden ud og rørte en af dem. Fløjlsblød. Men det var en løgn.”
”Tip”, s. 63.

Novellen ”Tip” fra 2013 er Anne-Marie Vedsø Olesens bidrag til novelleantologien ”360 grader”, der er en samling erotiske noveller, skrevet af 11 forskellige forfattere.

Merete er politiker og på vej mod sin karrieres første milepæl, en ministerpost, der skal hentes hjem på baggrund af hendes mærkesag om at indføre forbud mod prostitution. Endnu engang introducerer Vedsø Olesen modsætningsforholdet mellem den stærke kvindes ihærdige kamp for at vinde magten og hendes vage mandlige modstykke, som hænger fast i traditionerne, men langtfra besidder den kvindelige karakterfasthed.

50581675

Her er de historiske romaners royale kvinder dog erstattet af den moderne karrierekvinde, som både i og udenfor hjemmet mangler modstand fra den mandlige kant. Den finder hun så til gengæld i den unge thailandske kvinde Tip, dog langt mere end hun kunne ønske sig. Tip er prostitueret, og da Merete forføres af hende, er der lagt op til et vaskeægte etisk dilemma.

Som sædvanligt i Vedsø Olesens forfatterskab smelter magt og erotik sammen i et fælles begær, og endnu en gang skal menneskets personlige begær vise sig at overstige det etisk politiske, med fatale følger. I denne novelle er religiøse korstog og hellige slagmarker udskiftet med Danmarks nutidige politiske scene, men selvom spillet mellem politiske modstandere, mediestorm og spindoktorer måske nok er mindre blodigt end slagmarken, viser det sig lige så nådesløst.

”Tip” er konstrueret omkring berettermodellen; som mange noveller begynder den in medias res, hvorfra den bevæger sig frem mod point of no return – da Merete helt og aldeles forføres af sin femme fatale. Handlingen optrappes over et kortere etisk forløb, der skildrer en situation, snarere end et længerevarende livsforløb. Handlingsforløbet er baseret på novellegenrens traditionelle fortællergreb i form af fremmedelementet, som bryder forstyrrende ind i karakterens dagligdag og dermed ændrer dennes verden; i novellen ”Tip” har dette en fatal udgang. På baggrund af disse traditionelle genrekomponenter, samt den brede brug af symboler i novellen, egner ”Tip” sig fint som analyseeksempel i undervisningen.

Vølvens vej - Snehild

”Synerne vil ødelægge dig, hvis ikke du lærer at beherske dem. De skæbner findes rundtomkring, vanvittige kvinder, der lever som tiggere og bliver leet ad. De kunne alle være blevet vølver, hvis de havde fundet styrken.”
”Vølve? Er det min vej?”
”Din eneste vej. Ellers er du fortabt. Men du kan blive en storslået Vølve, Snehild. Der er kraft i dig. Jeg ser frøet i dig. Du er usædvanlig. Mere end du aner.”

”Snehild”, s. 229-230.

”Snehild” fra 2021 er første roman i Anne-Marie Vedsø Olesens bogserie ”Vølvens vej”, der foregår i Jernalderens Danmark på egnen Sialand og er inspireret af nordisk mytologi.

Snehild fødes en iskold vinternat. Hendes mor Asdis er flygtet ud i skoven på grund af voldsomme kampe i hjembyen, og barnet hjælpes til verden af jættekvinden Hyrrokin. Mor og datter flygter videre til Sialands kongeby Himlinge, hvor Snehild vokser op. Hun opdager tidligt, at hun i syner kan spå om andres skæbne. Byens ypperstepræstinde Ragnfrid føler sig truet af den unge Snehilds evner. Da en dødelig epidemi bryder ud, befaler hun Snehild ofret til guderne, men mor Asdis hjælper sin datter med at flygte og ender selv med at blive skaffet af vejen på ypperstepræstindens befaling.

134039426

Snehild genforenes med Hyrrokin, som optræner hende i at blive det, hun er forudbestemt til: vølve – en spåkvinde, der kan skabe kontakt til alle mytologiens verdener. Da Snehild vender tilbage til Himlinge, er hun voksen og forandret. I byen forbereder man kongesønnen Roalds bryllup med krigerkvinden Berghild, men Berghild tænker kun på at hævne drabet på sin far, der for år tilbage blev dræbt i tvekamp af kongen af Sialand. Berghild vil altså slå sin kommende svigerfar ihjel. Bryllupsdagen bliver blodig. Mange flere end kongen bliver dræbt. Snehild ser konsekvenserne af bryllupsgæsternes ugerninger i et syn, og hun hjælper Berghild til at flygte ud af byen.

Sagnfigurer fra den nordiske mytologi indgår i romanen. Eksempelvis jættekvinden Hyrrokin, der bor i jernskoven og er mor til Hate, Månegarm og Skoll, der indtager ulveskikkelse om natten, fordi Hyrrokin har fået dem med Fenrisulven.

Romanens tre dele er navngivet efter nornerne, tre kvindelige sagnfigurer i den nordiske mytologi. Snehild møder dem en efter en, efterhånden som hun lærer at beherske sine syner: Nutidens norne Verdande lærer hende at se tilværelsen hjemme i Himlinge, mens hun selv er hos jætterne. Skuld lærer hende at se fremtiden og varsler Snehilds tilbagerejse til kongebyen. Og til sidst viser fortidens norne Urd hende, hvad der skete med mor Asdis, dengang Snehild måtte flygte. 

Vølvens vej - Misteltenen

”En indskydelse fik Snehild til at plukke bærret. Hun kastede et blik ud over mosesøen. Så forstod hun, at plukningen af bærret var mere end en indskydelse, et syn var på vej, og det havde med misteltenen at gøre. Morgensolen glimtede i morgenvandet, lyset trak døden med sig, Hel gjorde klar til gilde i dødsriget Helheim, for den fagre var på vej.”

”Misteltenen”, s. 20.

”Misteltenen” er andet bind i Anne-Marie Vedsø Olesens serie om vølven Snehilds vej og udkom i 2022. Romanen starter et halvt år efter den skæbnesvangre bryllupsfest, hvor kongen af Sialand blev dræbt. Nu er hans søn Aslak valgt som konge. Han styrer byen brutalt og er overbevist om, at nogen vil ham til livs. Snehild er kongens elskerinde og fortrolige, men Aslaks mistro og brutalitet bekymrer både hende og Aslaks tvillingebror Roald. Snehild bliver syg. Ypperstepræstinden Ragnfrid har kastet runer på hende i endnu et forsøg på at skaffe den unge vølve af vejen. Eneste kur er at drage til dødsriget Helheim og selv lære runemagien. For at komme dertil må hun udføre et ritual, hvor hun spiser misteltenens dødeligt giftige bær og drukner sig. Magiske kræfter giver hende en særlig forbindelse til misteltenen, som kan føre hende dertil levende. Ritualet og rejsen til Helheim bærer frugt. Snehild lærer sig runemagi og kan rejse hjem. 

134042222

Aslaks styre bliver stadig mere vanvittigt. Folk flygter, byportene er lukket. Kongen mishandler og dræber. Roald udfordrer ham til tvekamp om kongemagten, netop den dag Snehild vender tilbage. Snehild vil hjælpe Roald til at sejre, og smører uden hans viden Roalds sværd ind i misteltenens saft. Aslak dør ved et hug fra sværdet, og Roald bliver konge. Men da han erfarer, at Snehild har smurt gift på sværdet, ser han sig nødsaget til at forvise hende fra Himlinge. 

Mordet på Aslak er en spejling af myten om Balder, Odins smukke søn, der blev dræbt af sin bror med hjælp fra Loke. Myten om Balder flettes ind i romanens plot flere steder. Ypperstepræstinden Ragnfrid ser Balders død i et syn, og Snehild møder selv Balder ved ankomsten til Helheim.  

Romanen består af tre dele: Sleipner, Nidhug og Hel, som også er Snehilds vej til runemagien. Hun rider på Odins ottebenede hest, Sleipner, hun kæmper mod dragen Nidhug, og hun møder dødsrigets gudinde Hel. 

Synsvinklen i begge bøger ligger skiftevis hos Snehild og hos forskellige nøglekarakterer hjemme i menneskenes verden (Midgård). Stilistisk skiftes der mellem dialog og sansemættede beskrivelser af de forunderlige verdener, Snehild rejser på tværs af. Romanernes kursiverede passager med Snehilds syner er dels lange, handlingsmættede gengivelser af forudsigelser, dels korte, som vers eller trylleformularer: ”Hvide Snehild, grå som ulven, rød som solen, når verden ender.” (”Misteltenen, s. 45). 

Genrer og tematikker

Anne-Marie Vedsø Olesen maler verdener frem, som ingen med sikkerhed ved, hvordan ser ud. Enten fordi de er forgået for mange år siden, eller fordi de aldrig har fandtes som andet end mytologiske fortællinger. Hendes forfatterskab spænder over flere genrer. Fantasy, historiske romaner med virkelige personer som bipersoner og romaner med mytologiske figurer flettet ind. Om at bruge mytologiens verden som parallel til handlingen i ”Vølvens vej”-serien siger hun: ” … menneskets grundvilkår, eksistentielle problemstillinger, filosofiske betragtninger og værdisæt for civilisationer finder man i mytologier. Det er noget af det mest substantielle, man kan interessere sig for.” (Maria Kentorp: Ragnarok er evigt aktuel. Børsen Weekend, 2021-12-23). Myterne er tidløse, og det er dilemmaerne i Vedsø Olesens romaner også. ”Det kan få fatale konsekvenser for alle, hvis magthaverne ikke overholder deres egne lov og løfter,” siger Vedsø Olsen videre i samme artikel. Den pointe gælder både i jernalderens kongedømmer og i nutidens demokratier og diktaturer.

Hovedkaraktererne i hendes romaner er ofte stærke og handlekraftige kvinder, der forstår at tale klogt og tage deres plads i et patriarkalsk samfund. Det er karakterer, der tager til genmæle, udvikler sig, men som også tvivler og fejler. De fungerer som forbilleder, selvom de begår fejl undervejs. At agere er nemlig altid bedre end ikke at gøre noget, påpeger Vedsø Olesen. Om persongalleriet i ”Misteltenen” siger hun eksempelvis: ”I værket perspektiverer jeg meget bevidst alle mine karakterer ud fra, om de handler. Eller om de undlader at handle … Selv i svære krisetider må vi mennesker finde overskud til at agere. Det er min pointe.” (Christine Christiansen: ”Jeg føler mig som en moderne skjald”. Jyllands-Posten, 2022-08-17).

Et af de steder, hvor det skinner tydeligt igennem, er i romancerne, som også er centrale i Vedsø Olesens romaner. Men det er alt det, en kærlighedsrelation kan føre til eller bruges til, der er i fokus. Kærligheden og begæret skildres som menneskelig og væsentlig, men også som en brugbar brik i magtspillet mellem mennesker. Vedsø Olesens kærlighedshistorier bryder derfor stilmæssigt med den klassiske Romeo og Julie-kærlighedshistorie, der traditionelt fremstiller kærligheden som rendyrket god og som et offer for den kyniske verden.

Beslægtede forfatterskaber

”Vølvens vej”-bøgerne er af anmeldere blevet sammenlignet med George R.R. Martins fantasyroman ”A Game of Thrones” (på dansk ”Kampen om tronen”), som for alvor blev kendt, da den blev dramatiseret af HBO. Men allerede længe inden bogserien om Snehild blev til, var R.R. Martins verden, og den serie, der blev skabt på baggrund af den, en inspirationskilde for Vedsø Olesen. Kristeligt Dagblad besøgte hende, mens hun skrev på andet bind i serien om Madeleine de Montdidier, og her forklarede hun: ”Spillet om magt fascinerer mig. Jeg elsker for eksempel Game of Thrones. Det er befriende, at serien også lader kvinder deltage i det kyniske spil om magten, som jeg også beskriver i min egen romantrilogi.” (Daniel Øhrstrøm: Internettet er en luksusgave til forfattere. Kristeligt Dagblad, 2015-02-11). 

R.R. Martin viser menneskesindet som modtageligt for både godt og ondt. Også i hans bøger er forelskelsen og kærligheden både af det gode og det onde. R.R. Martins forfatterskab rummer således også et genremæssigt stilbrud i forhold til de klassiske romaner om kærlighed og historie.

Stilistisk forener Vedsø Olesens romaner historie og fiktion på en måde, som også hendes danske forfatterkollega Jette A. Kaarsbøl demonstrerer i romanen ”Den lukkede bog” (2005). Den er på lige fod med ”Dronningens dame” langt hen ad vejen historisk korrekt og gør brug af virkelige historiske personer dog med en løsrevet, selvstændig kærlighedshistorie.

”Snehild” indledes med et citat fra ”Vølvens spådom”, den første tekst i Den ældre Edda. Det er et digt udformet som en monolog, og forfatteren er ukendt, men digtet er oversat fra oldislandsk til dansk flere gange i nyere tid. I digtet taler vølven om verdens begyndelse og også om Balder, som Vedsø Olesen skriver om i ”Misteltenen”. Balders død peger ifølge ”Vølvens spådom” frem mod Ragnarok, verdens endeligt. 
En meget anderledes form for vølve møder vi i Andrea Hejlskovs selvbiografiske roman ”Vølve” fra 2021. Heri beskriver Hejlskov sit liv som asatroende i vor tid og vejen mod sin egen selvindvielse som moderne, nulevende vølve. 

Bibliografi

Romaner

Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Salernos sol. Gyldendal, 2000.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Djævelens kvint. Gyldendal, 2002.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Tredje Ikaros. Gyldendal, 2004.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Gudernes tusmørke. Gyldendal, 2007.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Glasborgen. Gyldendal, 2012.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Dronningens dame. Gyldendal, 2013.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Bastarden. Politiken, 2015. 2. del af Dronningens dame.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Mordersken. Politiken, 2015. 3. del af Dronningens dame.
Vedsø Olesen, Anne-Marie: Lucie. Politiken, 2018.
Vedsø Olesen, Anne-Marie: Månen over øen. Lindhardt og Ringhof, 2020.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Vølvens vej, Snehild. Lindhardt og Ringhof, 2021.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Vølvens vej, Misteltenen. Lindhardt og Ringhof, 2022.

Noveller

Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Orkestergraven. 2 Feet Entertainment, 2009.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Brangænes medicin. FADL, 2009.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Postulanten. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Tip. Lindhardt og Ringhof, 2013.
Vedsø Olesen, Anne-Marie: På månens horn. Unit e, 2015. Digital udgave. Novelle.

Opera libretto

Vedsø Olesen, Anne-Marie:
Orkestergraven. Den Fynske Opera, 2012.

Om forfatterskabet

Web

På forfatterens hjemmeside kan du danne dig et overblik over hele forfatterskabet, læse handlingsresume af hver enkelt roman samt litteraturanmeldelser og priser. Hjemmesiden giver desuden adgang til baggrundsviden om forfatteren og opdateres jævnligt med blogindlæg, hvorigennem du kan følge de seneste nyheder, læse om inspirationskilder og tanker fra forfatterens side.

Lyd

P1 lavede interviews med alle de nominerede til DR Romanprisen 2022. Dette er interviewet med Anne-Marie Vedsø Olesen, som siden modtog prisen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anne-Marie Vedsø Olesen

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Kristeligt Dagblad, 2015-02-11.
Kentorp, Maria: Ragnarok er evigt aktuel. Børsen Weekend, 2021-12-23.
Hyllested, Annette: Anne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis, 2022-08-14.
Christiansen, Christine: ”Jeg føler mig som en moderne skjald”. Jyllands-Posten, 2022-08-17.