Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993, før hun i 2000 debuterede med romanen ”Salernos sol” – en skæbnefortælling om en ung lægestuderende. Tiden er dog rykket til år 1139, og stedet er ikke Københavns universitet, men derimod tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens baggrund som medicinstuderende gør sig gældende flere gange siden i forfatterskabet blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).

Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner ligeledes igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. 

Forfatterens barnedrøm om at blive operadirigent endte i stedet i et succesfuldt forfatterskab. Selv sammenligner hun det at skrive bøger med dirigentens opgave ved teatret: ”I dag dirigerer jeg i stedet mine fortællinger og alle personerne deri. At skrive er lidt som at dirigere musik, synes jeg. Denne følen efter om udtrykket er præcist, hele tiden frem og tilbage, hente følelsen, file til, slibe teksten, indtil den rammer præcis det, man har inde i sig og gerne vil udtrykke.” (Anne-Marie Vedsø Olesen: Forfatteren. www.amvo.wordpress.com).

Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne-Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må underlægge sig sin tids kønsrollemønster.
Den unge dronning Eleonore er gift med den franske kong Ludvig og derfor hans ledsagerske på det andet korstog i årene op til 1150. Mens den unge konge blindt lader sig føre af kirkens ledende magter, besidder Eleonore det kølige overblik, den rette sans for manipulation og den heftige lidenskab, der skal vise sig at blive den unge læge Edgars skæbne.

22877380

Mødet med dronningen bliver den unge hovedpersons uskyldstab i mere end én forstand. Edgar bliver efter endt lægestudie tilbudt en stilling som kongelig livlæge og drager derfor med i den franske konges kristne korstog mod Det hellige Land. Undervejs lader han sig forføre af den betagende dronning, der kræver både hans kærlighed og loyalitet og derfor leder ham til at træffe et valg, hvormed han svigter både sit lægelige hverv og sin konge.
Romanen er en beretning om middelalderens store strid mellem konge og kirkemagt og om lægevidenskaben sidst i det 12. århundrede.

Fra sit mørke fangekammer gengiver jeg-fortælleren Edgar sin historie i form af tilbageblik og genovervejelser af sine valg, og gennem hele første del af bogen fastholdes læseren i en detaljeret, men fredelig beretning om tilværelsen som lægestuderende. Midtvejs i historien foretager romanen imidlertid et stilskift. Korstogene fører hovedpersonerne ind i en blodig strid, der i sidste ende handler mere om personligt magtbegær end om hellig krig. Her brydes drengens naive harmoniske verden til fordel for den erfarne voksnes kynisme og selvransagelser. 

Forfatterens valg af en førstepersonsfortæller understreger romanens pointe om den personlige lidenskab som det væsentligste element i et menneskets virkelighed. Stilskiftet midtvejs i romanen er derfor også et skift fra en historie, der udspiller sig på det ydre plan i form af samtidsberetningen, til at blive en historie, der i langt højere grad udspiller sit væsentligste drama på det indre plan.