Vibeke Marx’ ”Nederste skuffe” fra 2013 er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Sortehusene”, der udkom i 2011, og Kirstens datter, Tine, er nu blevet hovedperson. Tine droppede medicinstudierne efter at have fået datteren Mejse for i stedet at arbejde som hjemmehjælper på et plejehjem. Kun i sin arbejdsuniform føler Tine, at hun er nogen, og samtidig slås hun med alle forventningerne fra omgivelserne, der vil have hende til at genoptage sine studier – inklusive hendes mor og manden Christians snobbede venner. Kendetegnende for Tine er, at hun lader andre overtage styringen, og hun føler sig ikke tilpas nogen steder. Kun med sin datter og de ældre på plejehjemmet tør hun træde i karakter.
Familiehemmelighederne hober sig op og er som en underliggende støj ved familiemøderne, der får Tine til at gå med listesko. Hendes manipulerende bror, Thomas, er hele tiden klar med ondskabsfuldheder og spydigheder, og hun tør ikke stå ved, at hun afskyer dagligstuen, som han har indrettet til hende og Christian. Og så er der Tines egen hemmelighed, som alle i familien kender til, men aldrig taler om: hendes afsky for mad og skuffen på efterskolen, hvor hun lod sin mad ligge og rådne.
50651010
”Nederste skuffe” er en roman om tabuer i familien, og om hvad der sker, når problematiske emner bliver trukket op af skuffen eller ud af klædeskabet. Tine bliver bogen igennem konfronteret med sin egen usikkerhed, men bliver også tvunget til at handle for sig selv, da rammerne om hendes familie på dramatisk vis bryder sammen.
Familiehemmeligheder og -fortielser, der påvirker en familie gennem flere slægtled er et stort tema i bogen og i hele Vibeke Marx’ forfatterskab. Vibeke Marx har øje for, hvordan de sociale omstændigheder har indflydelse på en persons psykologiske tilstand og identitet. Forholdet mellem mor og datter er ligeledes et genkommende fokus i forfatterskabet, hvilket i ”Nederste skuffe” kommer til udtryk i Tines nærmest sygelige tilknytning til sin datter Mejse og omvendt Tines eget kølige forhold til sin mor.