Vibeke Marx

Artikel type
voksne
stud.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Main image
Marx, Vibeke
Foto: Forlaget Modtryk

Indledning

Det uudsagte har det med at hobe sig op i Vibeke Marx’ bøger. Med social og psykologisk skarphed skildrer hun kvinde- og familielivet i dets kompleksitet og viser, at der bag en families normale facade kan gemme sig hemmeligheder og absurditeter. Vibeke Marx skriver med en dybfølt social indignation, og hendes bøger er befolket af samfundets udstødte eksistenser og selvudslettende mennesker. Hendes karakterer kan sagtens arbejde sig ud af deres sociale arv, men aldrig for alvor gøre sig fri af den.

 

53364438

Blå bog

Født: 9. marts 1948.

Uddannelse: Uddannet pædagog i 1971.

Debut: På den anden side. Gyldendal, 1991.

Litteraturpriser: Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence, 1990. Edvard Pedersen Biblioteksfonds Forfatterpris, 1999 (sammen med Kirsten Thorup).

Seneste udgivelse: En god flygtning. Modtryk, 2017. Roman.

Inspiration: Martha Christensen.

 

Hør lydklip fra 'Den der hvisker'

 

 

 

Baggrund

Vibeke Marx blev født den 9. marts 1948 og er vokset op i et rækkehuskvarter i Lyngby. Hendes mor var rengøringsdame og hendes far murerarbejdsmand. Selvom familien hverken var religiøs eller særlig litterær, voksede hun op med et ønske om at blive salmedigter – måske inspireret af hendes mor, der lagde små vers og rim i hendes madkasse hver dag. At se sine egne ord trykt på papir fascinerede hende som barn, og drømmen om at blive salmedigter udviklede sig til forestillingen om at blive forfatter.

Som ung havde Vibeke Marx svært ved at finde sig selv og droppede både en kontorplads og en studentereksamen, før hun fandt sig til rette på pædagoguddannelsen. En mangel på selvtillid har forfulgt hende hele livet. I flere interviews har hun beskrevet sig selv som et usikkert menneske, der altid har haft svært ved at tro på sig selv – et personlighedstræk, som ifølge hende selv bunder i hendes forældres arbejderklassementalitet: ”Jeg tror, denne følelse er nedarvet. Mine forældre troede heller ikke meget på sig selv. Det smitter. De var småkårsfolk med holdningen: 'Vi er jo ingenting. Vi er så almindelige.'” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

I 1971 blev hun færdiguddannet som fritidspædagog og arbejdede sidenhen med handicappede, socialt udsatte og var i en årrække leder af en børnehave i Brenderup på Fyn. Parret flyttede til Fyn i 1982 og ind i en firlænget gård med høns, ko, får og heste. Udover deres egen datter, som blev født i 1977, havde de i perioden mellem 1977 og 2002 også plejebørn boende.

I 1990 vandt Vibeke Marx med bogen ”Held og lykke, Robinson” Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence. Med anerkendelsen fulgte en præmie på 100.000 kr., og det gav hende modet til at sige sit job op for at komme i gang med at skrive på fuld tid. Gyldendal udgav i 1991 hendes første roman for voksne, ”På den anden side”. Siden har hun på skiftende forlag udgivet romaner til både voksne og børn samt en håndfuld novellesamlinger. I alt er det blevet til over 45 udgivelser, og hun har prøvet kræfter med flere forskellige genrer, f.eks. science fiction med ”Ingen fortrydelsesret” (1997) og krimigenren med ”Blodigt regnskab” (2000).

På den anden side

Jeg holder aldrig op med at undre mig over, at liv er så forskellige, i position, længde, indhold, men er det ikke hovmodigt at tro, at lige min tid, min verdensdel, min klasse er de lykkelige? Tanken opstår selvfølgelig af medlidenhed, men hvad er medlidenhed andet end ringeagt, når det kommer til stykket? Hvem ved, om ikke tjenestepigens korte liv var fuldt af lykke, om hun havde sunget mere på sine sytten eller fjorten år, end jeg i mine toogfyrre? Hvorfor forestiller jeg mig det værste?”

”På den anden side” er Vibeke Marx’ debutroman fra 1991 og foregår i Berlin umiddelbart inden Berlinmurens fald i 1989. En dansk familie på tre er taget på sightseeing for at opleve både øst- og vestdelen af byen, mens en østtysk familie lever deres daglige liv på den kommunistiske side. Bogen fortælles dels af moren i den danske familie, der af angst for det fremmede og usikre har lagt låg på en affære for at vende hjem til ægteskabet med Thor; dels af faren i den østtyske familie, som altid er i tvivl om sin kone Rosis kærlighed.

Ligesom Berlinmuren i romanen deler mennesker fysisk og politisk i Tyskland, er der en usynlig mur i begge ægteskaber. Den danske kvinde har slået sig til tåls med den tillidsvækkende og sindige vognmand Thor på trods af deres forskelligheder, mens den østtyske fortæller har giftet sig med den kommunistiske idealist Rosi, selvom han kommer fra en familie, der er indædte modstandere af det østtyske styre. Begge ægteskaber er fyldt med konflikter, som oprulles på romanens 120 sider – men på en lavmælt og usynlig måde uden at bryde helt frem.

Selvom de to familier lever i hver deres verden på vest- og østsiden, skildres de med en forbavsende lighed. De er både sammen i en fælles historie og virkelighed, men samtidig også dybt adskilte. De to fortælleres veje krydses sporadisk ved grænsekontrollen Checkpoint Charlie, da den danske familie skal fra vest til øst: ”Den danske dame berører mig ganske let, da jeg giver hende passene tilbage. Berøringen gør hele kroppen varm, og jeg tænker på Rosi i morges.” (s. 20).

Udover at være en skildring af ægteskabet kredser romanen også tematisk om den overordnede konflikt mellem kapitalisme og kommunisme. Men ved at vise lighederne mellem mennesker, deres fælles skuffelser, glæder og anstrengelser sætter Vibeke Marx med sin debutroman et spørgsmålstegn ved det sort-hvide verdensbillede i tiden efter Anden Verdenskrig.