vibeke marx
Foto: Forlaget Modtryk

Vibeke Marx

stud.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
vibeke marx
Foto: Forlaget Modtryk
Main image
Marx, Vibeke
Foto: Forlaget Modtryk

Indledning

Det uudsagte har det med at hobe sig op i Vibeke Marx’ bøger. Med social og psykologisk skarphed skildrer hun kvinde- og familielivet i dets kompleksitet og viser, at der bag en families normale facade kan gemme sig hemmeligheder og absurditeter. Vibeke Marx skriver med en dybfølt social indignation, og hendes bøger er befolket af samfundets udstødte eksistenser og selvudslettende mennesker. Hendes karakterer kan sagtens arbejde sig ud af deres sociale arv, men aldrig for alvor gøre sig fri af den.

 

47045665

Blå bog

Født: 9. marts 1948.

Uddannelse: Uddannet pædagog i 1971.

Debut: På den anden side. Gyldendal, 1991.

Litteraturpriser: Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence, 1990. Edvard Pedersen Biblioteksfonds Forfatterpris, 1999 (sammen med Kirsten Thorup).

Seneste udgivelse: Neja for alvor. Byens Forlag, 2019. Ungdomsroman.

Inspiration: Martha Christensen.

 

Hør lydklip fra 'Den der hvisker'

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

Vibeke Marx blev født den 9. marts 1948 og er vokset op i et rækkehuskvarter i Lyngby. Hendes mor var rengøringsdame og hendes far murerarbejdsmand. Selvom familien hverken var religiøs eller særlig litterær, voksede hun op med et ønske om at blive salmedigter – måske inspireret af hendes mor, der lagde små vers og rim i hendes madkasse hver dag. At se sine egne ord trykt på papir fascinerede hende som barn, og drømmen om at blive salmedigter udviklede sig til forestillingen om at blive forfatter.

Som ung havde Vibeke Marx svært ved at finde sig selv og droppede både en kontorplads og en studentereksamen, før hun fandt sig til rette på pædagoguddannelsen. En mangel på selvtillid har forfulgt hende hele livet. I flere interviews har hun beskrevet sig selv som et usikkert menneske, der altid har haft svært ved at tro på sig selv – et personlighedstræk, som ifølge hende selv bunder i hendes forældres arbejderklassementalitet: ”Jeg tror, denne følelse er nedarvet. Mine forældre troede heller ikke meget på sig selv. Det smitter. De var småkårsfolk med holdningen: 'Vi er jo ingenting. Vi er så almindelige.'” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

I 1971 blev hun færdiguddannet som fritidspædagog og arbejdede sidenhen med handicappede, socialt udsatte og var i en årrække leder af en børnehave i Brenderup på Fyn. Parret flyttede til Fyn i 1982 og ind i en firlænget gård med høns, ko, får og heste. Udover deres egen datter, som blev født i 1977, havde de i perioden mellem 1977 og 2002 også plejebørn boende.

I 1990 vandt Vibeke Marx med bogen ”Held og lykke, Robinson” Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence. Med anerkendelsen fulgte en præmie på 100.000 kr., og det gav hende modet til at sige sit job op for at komme i gang med at skrive på fuld tid. Gyldendal udgav i 1991 hendes første roman for voksne, ”På den anden side”. Siden har hun på skiftende forlag udgivet romaner til både voksne og børn samt en håndfuld novellesamlinger. I alt er det blevet til over 45 udgivelser, og hun har prøvet kræfter med flere forskellige genrer, f.eks. science fiction med ”Ingen fortrydelsesret” (1997) og krimigenren med ”Blodigt regnskab” (2000).

På den anden side

Jeg holder aldrig op med at undre mig over, at liv er så forskellige, i position, længde, indhold, men er det ikke hovmodigt at tro, at lige min tid, min verdensdel, min klasse er de lykkelige? Tanken opstår selvfølgelig af medlidenhed, men hvad er medlidenhed andet end ringeagt, når det kommer til stykket? Hvem ved, om ikke tjenestepigens korte liv var fuldt af lykke, om hun havde sunget mere på sine sytten eller fjorten år, end jeg i mine toogfyrre? Hvorfor forestiller jeg mig det værste?”

”På den anden side” er Vibeke Marx’ debutroman fra 1991 og foregår i Berlin umiddelbart inden Berlinmurens fald i 1989. En dansk familie på tre er taget på sightseeing for at opleve både øst- og vestdelen af byen, mens en østtysk familie lever deres daglige liv på den kommunistiske side. Bogen fortælles dels af moren i den danske familie, der af angst for det fremmede og usikre har lagt låg på en affære for at vende hjem til ægteskabet med Thor; dels af faren i den østtyske familie, som altid er i tvivl om sin kone Rosis kærlighed.

Ligesom Berlinmuren i romanen deler mennesker fysisk og politisk i Tyskland, er der en usynlig mur i begge ægteskaber. Den danske kvinde har slået sig til tåls med den tillidsvækkende og sindige vognmand Thor på trods af deres forskelligheder, mens den østtyske fortæller har giftet sig med den kommunistiske idealist Rosi, selvom han kommer fra en familie, der er indædte modstandere af det østtyske styre. Begge ægteskaber er fyldt med konflikter, som oprulles på romanens 120 sider – men på en lavmælt og usynlig måde uden at bryde helt frem.

Selvom de to familier lever i hver deres verden på vest- og østsiden, skildres de med en forbavsende lighed. De er både sammen i en fælles historie og virkelighed, men samtidig også dybt adskilte. De to fortælleres veje krydses sporadisk ved grænsekontrollen Checkpoint Charlie, da den danske familie skal fra vest til øst: ”Den danske dame berører mig ganske let, da jeg giver hende passene tilbage. Berøringen gør hele kroppen varm, og jeg tænker på Rosi i morges.” (s. 20).

Udover at være en skildring af ægteskabet kredser romanen også tematisk om den overordnede konflikt mellem kapitalisme og kommunisme. Men ved at vise lighederne mellem mennesker, deres fælles skuffelser, glæder og anstrengelser sætter Vibeke Marx med sin debutroman et spørgsmålstegn ved det sort-hvide verdensbillede i tiden efter Anden Verdenskrig.

Skygger fra Sprogø

”Når hun vågner om morgenen, har hun somme tider glemt det og er en kort stund lykkelig for dagen, der venter. Men så kommer det over hende, at hun er ligesom hende, de hørte om i bibelhistorien, som blev til salt. Uden fremtid. Det eneste, hun kan bestemme, er, om det skal være slut i dag eller i morgen.”
”Skygger fra Sprogø”, s. 74.

Vibeke Marx’ roman ”Skygger fra Sprogø” fra 2007 skildrer en familie i tre generationer og deres anstrengelser for at komme fri af de skygger, som kvindeanstalten på Sprogø kaster over deres liv og forhold til hinanden, og ikke mindst de familiehemmeligheder, der har hobet sig op.

Fra 1923 til 1961 husede kvindeanstalten på Sprogø kvinder, som af samfundet blev anset som åndssvage og seksuelt løsagtige. Kvinderne boede her isoleret fra omverdenen, så man undgik, at de førte deres dårligdomme videre i næste generation. Magda vokser op her og er hele sit liv stemplet som Sprogø-pige. Som voksen bliver hun placeret i familiepleje hos en ingeniør og hans syge kone i Kalundborg, og her er hun i huset i adskillige år uden at vide, at barnet Gunnar, som hun passer for sine værger, faktisk er hendes egen dreng, der blevet taget fra hende ved fødslen.

29398720

Løgnene og fortielserne præger Gunnar gennem hele livet og gør ham ude af stand til at elske – hverken sin kone Åse, der vist nok tager sit eget liv, eller de to sønner Georg og Ebbe og datteren Ursula. Særligt Ursula bliver offer for farens ondskabsfuldheder og manglende kærlighed, og på trods af adskillige sjælelige rejser ud i alternative terapiformer er hun ude af stand til at ryste følelsen af mindreværd af sig.

Selvom romanens plot kredser om og bindes sammen af drengen Gunnar, er det de to kvinder, Magda og Ursula, som er stemmerne i romanen. Bogens første to dele skildrer henholdsvis Magda og Ursulas skæbner, mens tredje del handler om Ursulas endelige opklaringsarbejde i virvaret af familiehemmeligheder. Modsat de første to dele, der fortælles af en tredjepersonsfortæller, berettes sidste del af Ursula som jegfortæller. At Ursulas jeg fremstår så tydeligt i romanens sidste del understreger, hvordan hun i opklaringsarbejdet accepterer sig selv og sin families fortid og tilegner sig en egen identitet – en identitet, som den Sprogø-stemplede Magda aldrig kunne få.

Sortehusene

”Det med Thomas lå som en kantet sten, jeg hver morgen skar mig på, når jeg svingede benene ud af sengen. Ikke en eneste dag gik jeg i møde, uden at den var der og mindede mig om det. Og når dagen var omme, og der ikke havde været livstegn, lagde jeg mig til hvile som en soldat, der har overlevet nok et slag, træt, taknemmelig og med kun et eneste håb: Lad det gå over.”
”Sortehusene”, s. 184.

Vibeke Marx’ ”Sortehusene” fra 2011 er en fortælling om en familie i tre generationer. Bogens centrale hovedperson og jegfortæller er Kirsten, som netop er gået på efterløn og forsøger at finde sig til rette med sin nye tilværelse efter et travlt og ambitiøst arbejdsliv. I tilbageblik fortæller hun om sit eget liv, som har været præget af et stærkt begær efter at blive værdsat – ikke mindst af sin egen mor Agnes, som hun besøger jævnligt på plejehjemmet.

Agnes’ historie fortælles sideløbende med Kirstens og gør det klart, at de gennemgående misforstår hinanden: I Agnes’ øjne er Kirsten født som et arrigt væsen, mens Kirsten kun ser sin mors sjuskethed. Distancen mellem mor og datter bliver ført videre i forholdet mellem Kirsten og hendes datter, Tine, som lider under morens ambitioner og forventninger og må hentes hjem fra efterskolen, syg af spiseforstyrrelse.

29398690

Til gengæld har Kirsten et nærmest unaturligt tæt forhold til sin søn, Thomas, der som ung betror hende, at han holder af at klæde sig ud som kvinde. Hemmeligheder ulmer overalt i ”Sortehusene” ligesom i ”Skygger fra Sprogø”, hvor hovedpersonerne må navigere i familiens felt af underliggende landminer. Med Thomas’ karakter sniger det absurde sig ind i bogen; det, som ikke umiddelbart passer ind i den gængse opfattelse af det normale. Afvigeren er en genkommende skikkelse i Vibeke Marx’ bøger, som også skildres i ”Skygger fra Sprogø” i form af Sprogø-pigen Magda.

Det er forsøget på at dække over anormaliteten, der skaber familiens nedbrud. I ”Sortehusene” lægger hemmeligheden om Thomas en kile ind i familien, der knap nok kan være i rum sammen. Ikke mindst Kirstens ægteskab med den godmodige og tålmodige Poul bliver kvalt af alt det usagte.

Vibeke Marx har i sine bøger øje for familien som et socialt rum, der er fyldt med afstand, vrede og foragt, men også nærhed og kærlighed. Denne tvetydighed skildres i ”Sortehusene” især i forholdet mellem mor og datter: Selvom Kirsten på alle måder forsøger at blive til noget andet end sin mor, er hun samtidig også dybt afhængig af hendes billigelse. 

Nederste skuffe

”Mens hun er på arbejde, er kroppen hendes egen. Det er så snart, hun når ud til muren, at den gør opmærksom på andres andele i den, telefonbeskeden fra Maria et sted i nærheden af hjertet, Thomas i bunden af mavesækken, hendes forældre, alene med alle spekulationerne, gnaver i tarmene, løftet til Mejse om, at hun lægge en blomst på graven suser rundt i hovedet.”
”Nederste skuffe”, s. 161.

Vibeke Marx’ ”Nederste skuffe” fra 2013 er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Sortehusene”, der udkom i 2011, og Kirstens datter, Tine, er nu blevet hovedperson. Tine droppede medicinstudierne efter at have fået datteren Mejse for i stedet at arbejde som hjemmehjælper på et plejehjem. Kun i sin arbejdsuniform føler Tine, at hun er nogen, og samtidig slås hun med alle forventningerne fra omgivelserne, der vil have hende til at genoptage sine studier – inklusive hendes mor og manden Christians snobbede venner. Kendetegnende for Tine er, at hun lader andre overtage styringen, og hun føler sig ikke tilpas nogen steder. Kun med sin datter og de ældre på plejehjemmet tør hun træde i karakter.

Familiehemmelighederne hober sig op og er som en underliggende støj ved familiemøderne, der får Tine til at gå med listesko. Hendes manipulerende bror, Thomas, er hele tiden klar med ondskabsfuldheder og spydigheder, og hun tør ikke stå ved, at hun afskyer dagligstuen, som han har indrettet til hende og Christian. Og så er der Tines egen hemmelighed, som alle i familien kender til, men aldrig taler om: hendes afsky for mad og skuffen på efterskolen, hvor hun lod sin mad ligge og rådne.

50651010

”Nederste skuffe” er en roman om tabuer i familien, og om hvad der sker, når problematiske emner bliver trukket op af skuffen eller ud af klædeskabet. Tine bliver bogen igennem konfronteret med sin egen usikkerhed, men bliver også tvunget til at handle for sig selv, da rammerne om hendes familie på dramatisk vis bryder sammen.

Familiehemmeligheder og -fortielser, der påvirker en familie gennem flere slægtled er et stort tema i bogen og i hele Vibeke Marx’ forfatterskab. Vibeke Marx har øje for, hvordan de sociale omstændigheder har indflydelse på en persons psykologiske tilstand og identitet. Forholdet mellem mor og datter er ligeledes et genkommende fokus i forfatterskabet, hvilket i ”Nederste skuffe” kommer til udtryk i Tines nærmest sygelige tilknytning til sin datter Mejse og omvendt Tines eget kølige forhold til sin mor.

Genrer og tematikker

Familie, tabuer og social udstødelse er centrale begreber i Vibeke Marx’ forfatterskab. I en klassisk psykologisk realisme skriver hun om de svage og udstødte mennesker i samfundet: ”Mennesker, der er opgivet. De har altid interesseret mig mest. Det er dem, jeg i virkeligheden holder af. De opfattes af de fleste som sølle, og deres liv er så elendigt, at ingen vil bytte med dem.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

Oftest er det en selvudslettende kvinde, som er hovedpersonen i Vibeke Marx’ romaner; en kvinde, hvis selvidentitet i høj grad bliver bestemt af hendes sociale relationer og samfundets fordomme og forventninger, som det f.eks. er tilfældet med Magda og Ursula i ”Skygger fra Sprogø”. Vibeke Marx har flere gange i interviews beskrevet, hvordan hun selv lider under følelsen af mindreværd som mange af hendes romankarakterer: Jeg er et melankolsk temperament og er tyndhudet og meget påvirkelig.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

I samme interview fortæller hun, at hun oplever sin egen følelse af mindreværd som en arv fra sine forældre, der heller ikke troede på sig selv. Det er da også en pointe i romanerne, at fortielser og berøringsangst er med til at gentage menneskers adfærdsmønster og nedarve en social skam. 

Både ”Skygger fra Sprogø”, ”Sortehusene” og ”Nederste skuffe” er slægtsfortællinger med kvinderne i centrum. Skildringen af kvindeskæbner, deres identitetskrise og deres centrale plads i familien på godt og ondt er et gennemgående træk i Vibeke Marx’ romaner. Ikke mindst forholdet mellem mor og datter får plads, og det bliver ikke kun beskrevet som kærligt, men også som forhold, der er fyldt med konflikter, manglende forståelse og distance: I ”Nederste skuffe” bekymrer Tine sig for datteren i en nærmest sygelig grad, mens Magda i ”Skygger fra Sprogø” konstant er optaget af, om hendes datter vil lide under mærkatet ”Sprogø-pige”. Og ”Sortehusene” beskriver tre generationer af kvinder, som knap nok kan tale sammen, endsige holde ud at være i samme rum.

Beslægtede forfatterskaber

Vibeke Marx fremhæves ofte som en forfatter, der evner at skildre sine personer med psykologisk skarphed, og som præcist tegner de miljøer, som de færdes i. Denne realistiske tradition har hun tilfælles med den danske forfatter Ida Jessen, i hvis forfatterskab den psykologiske personskildring står centralt. Begge forfattere interesserer sig for kvinders skæbne, deres personlige kriser og deres søgen efter identitet og i et mere overordnet perspektiv den dysfunktionelle familie med alle hemmelighederne. Dog adskiller Ida Jessen sig i sit forfatterskab ved i høj grad at inddrage et spor af symboler og mystik i sine romaner, som er fraværende hos Vibeke Marx, der i højere grad holder sig til den realistiske og sociale skildring af personer. 

Med sit fokus på de forsagte, selvudslettende og svigtede eksistenser i samfundet har Vibeke Marx en social dimension og indignation til fælles med sit store forbillede, den danske forfatter Martha Christensen. Begge forfattere skildrer menneskelige skæbner, der er kuldsejlede på grund af sociale omstændigheder, og begge skriver de på baggrund af personlige erfaringer fra arbejdet som pædagog.

Bibliografi

Romaner

Marx, Vibeke:
På den anden side. Gyldendal, 1991.
Marx, Vibeke:
Suleima. Gyldendal, 1993.
Marx, Vibeke:
Morgenåbner. Rosinante, 1994.
Marx, Vibeke:
Døgneren. Gyldendal, 1994.
Marx, Vibeke:
Enebarn. Gyldendal, 1995.
Marx, Vibeke:
Ingen fortrydelsesret. Lindhardt og Ringhof, 1997.
Marx, Vibeke:
Jeg er Karin. Lindhardt og Ringhof, 1997.
Marx, Vibeke:
Den der hvisker – en slægtshistorie. Lindhardt og Ringhof, 1998.
Marx, Vibeke:
Urolige hjerte. Gyldendal, 1998.
Marx, Vibeke:
Blodigt regnskab. Aschehoug, 2000.
Marx, Vibeke:
Tusindkunstner. Lindhardt og Ringhof, 2001.
Marx, Vibeke:
Wonderland. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Marx, Vibeke:
Inez’ tårer. Modtryk, 2005.
Marx, Vibeke:
Mørkemøder. Modtryk, 2006.
Marx, Vibeke:
Skygger fra Sprogø. Modtryk, 2007.
Marx, Vibeke:
Bigballemordet. Specialpædagogisk forlag, 2008.
Marx, Vibeke:
Bjerget brænder. Modtryk, 2008.
Marx, Vibeke:
Lykkebo lukker. Høst, 2008.
Marx, Vibeke:
Efterskrift. Modtryk, 2009.
Marx, Vibeke:
Sortehusene. Modtryk, 2011.
Marx, Vibeke:
Nederste skuffe. Modtryk, 2013.
Marx, Vibeke: Af ingenting. Modtryk, 2014.
Marx, Vibeke: Fortællersken. Modtryk, 2016.
Marx, Vibeke: Havhesten. Historia, 2016.
Marx, Vibeke: En god flygtning. Modtryk, 2017.

Noveller

Marx, Vibeke:
Tre skorstene: en fortællingskreds. Hovedland, 1991.
Marx, Vibeke:
Bålet. Det Danske Spejderkorps, 1993.
Marx, Vibeke:
Morgenen er bedst. Gyldendal, 1993.
Marx, Vibeke:
Fedt. Dansklærerforeningens Forlag, 1998.
Marx, Vibeke:
Et godt og andre noveller. Lindhardt og Ringhof, 2000.
Marx, Vibeke:
Blodets bånd. Gyldendal Uddannelse, 2001.
Marx, Vibeke:
Musikken og kødet – et disharmonisk værk for otte stemmer. Lindhardt og Ringhof, 2004.
Marx, Vibeke:
Det er skide uretfærdigt: to noveller. Special-Pædagogisk Forlag, 2014.

Børne- og ungdomslitteratur

Marx, Vibeke:
Men jeg er ligeglad. Åløkke, 1983.
Marx, Vibeke:
Held og lykke, Robinson. Gyldendal, 1990.
Marx, Vibeke:
Marinus Menneskeven. Eget forlag, 1996.
Marx, Vibeke:
De bløde timer. Gyldendal, 2000.
Marx, Vibeke:
Den lille, store pige. Carlsen, 2000.
Marx, Vibeke:
Det er min gård. Carlsen, 2000.
Marx, Vibeke:
Den hvide dame. Gyldendal, 2001.
Marx, Vibeke:
Den lille dreng i kørestolen. Carlsen, 2001.
Marx, Vibeke:
Den usynlige dreng. Carlsen, 2001.
Marx, Vibeke:
Paolos brev (letlæsning). Gyldendal, 2002.
Bak, Mette-Kirstine og Vibeke Marx:
Et hus til Hope. Carlsen, 2004.
Marx, Vibeke:
Speeder. Carlsen, 2004.
Marx, Vibeke og Morten Nobel:
Godterotten. Carlsen, 2006.
Marx, Vibeke:
Jordbærmilkshake. Specialpædagogisk Forlag, 2006.
Marx, Vibeke:
Aldrig mere tirsdag. Forum, 2009.
Marx, Vibeke:
Vådeskud. Forum, 2010.
Marx, Vibeke:
Memory. Ravnerock, 2012.
Marx, Vibeke: Maskerne. Alrune, 2016.
Marx, Vibeke: Neja og børnefængslet. Byens, 2018. Ungdomsroman.
Marx, Vibeke: Neja for alvor. Byens, 2019. Ungdomsroman.

Andre udgivelser

Marx, Vibeke
Så længe du bor her…: en plejemors dagbog. Familiepleje, 1982.
Marx, Vibeke:
Alle har da en kæreste. Fyns Amt, Forebyggelsesrådet, 1996.
Marx, Vibeke: Helt ude i skoven. [S.l.] : [Vibeke Marx], 2017. (DK 56.1).

Om forfatterskabet

Links og artikler

– personlig hjemmeside med oversigt over hendes bøger
Jensen, Iben Friis:
Længslen er livets store drivkraft. Fyns Amts Avis, 2009-09-05.
Højgaard, Steen:
Lidt mere diskrete. Fyens Stiftstidende, 2007-08-27.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Vibeke Marx

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Thøgersen, Henning:
”Hun vinder på taberne”. Portræt af Vibeke Marx. Ekstra Bladet, 1994-10-23.