Bent Vinn Nielsen skriver sig på samme tid ind i og op imod en tradition af socialt engageret dansk litteratur, hvor de prominente forfattere i litteraturhistorien hedder Martin Andersen-Nexø og Henrik Pontoppidan. I 1970'erne havde den opblomstrende socialrealistiske litteratur i Danmark en tendens til at være en dokumentaristisk skildring af sociale uretfærdigheder, som skyldtes samfundsstrukturen, eksemplificeret ved f.eks. Grete Stenbæk Jensens ”Konen og æggene” (1973). Allerede her skilte Bent Vinn Nielsen sig ud med en mere kunstfærdig tilgang til det skriftmæssige, men tematisk forholdt han sig også kritisk til en marxistisk forklaringsmodel om, at det alene var en kapitalistisk samfundsstruktur, som producerede tabere og vindere. Det så man allerede i debuten ”Arbejdssky” i 1978, hvor også de arbejdsløse må lide den tort at blive udsat for en kritisk analyse i stedet for per automatik at blive udråbt som offer.
Skildringen af det landlige og lidt oversete Danmark har Bent Vinn Nielsen til fælles med forfattere som Helle Helle og Erling Jepsen, der ligesom Nielsen i prosaform forsøger at skildre livet blandt de eksistenser, som i medierne som regel ignoreres, hvis de da ikke dukker op i omtaler af problemet Udkantsdanmark.
Især en forfatter som Erling Jepsen skriver ligesom Nielsen om de små isolerede samfunds mere eller mindre marginaliserede eksistenser, men hos Jepsen er dette Danmark også befængt med fortiede hemmeligheder og hengemte forbrydelser. Faktisk beskrives marsken i Sønderjylland i Erling Jepsens ”Frygtelig lykkelig” (2004) som en altædende sump, der kan sluge alle de hemmeligheder, som ikke tåler dagens lys. Bent Vinn Nielsens ”En bedre Verden” udkom samme år som ”Frygtelig lykkelig”, og de to bøger har slående mange ligheder. Alligevel synes Vinn Nielsen umiddelbart mindre fordomsfuld overfor sine figurer end Jepsen, der i højere grad udpensler provinsens råddenskab og fortielser. En anden forfatter, som i sin Horsens-trilogi har skildret landsbysamfundets fatale hemmeligheder, er Henning Mortensen, men Mortensen benytter sig i modsætning til Vinn Nielsen af langt mere dæmoniske og groteske scenarier.