Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning

Citat
”Mange gode oplevelser og rasende god underholdning foran skærmen. Det gør det bestemt ikke ringere, at det jo er lyslevende virkelighed. Sådan lever og bor mennesker virkelig, både dem fra Proletarengland og dem fra Århus.”
”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning”, s. 120.

Bent Vinn Nielsen har siden 1998 haft en fast klumme i Dagbladet Information. Idéen er at lade Udkantsdanmark komme til orde gennem Bent Vinn Nielsen, som passer perfekt med sit socialt engagerede forfatterskab, sin arbejderbaggrund og sin bopæl i den rådne banans hovedstad, Nykøbing Falster. Her kan Informations pæne og kulturelt bevidste læsere få et indblik i, hvordan verden tager sig ud fra velskrivende og intelligent bondeknolds synspunkt. ”Dysfunktionelle proletarer” (2010) er en slags greatest hits med et udvalg af klummer helt tilbage fra dengang, Danmarks statsminister hed Poul Nyrup Rasmussen og indtil 2009.

Der er også tale om utallige finurlige dagligdagsbetragninger fra et Danmark, hvor man handler i Harald Nyborg, har en Webergrill (ægte!) og får leveret tv-signal af et firma ved navn Stofanet (”hvordan kan noget hedde noget så grimt som Stofanet” (s. 145)).

28458746

Samlet set står det klart, at Vinn Nielsens klummer med tiden er blevet mere og mere engagerede i kulturkampen med et relativt nyt standpunkt i den danske kulturkamp: Højrefløjen i kulturkampen gør oprør imod en kulturradikalisme, som ovenfra dikterer den gode smag overfor arbejderklassen (af mangel på bedre ord), samtidig med, at den samme stand af kulturradikale ikke har villet stå ved sin kulturelle magtudøvelse. Faktisk har de kulturradikale tit, uden belæg, identificeret sig med den nedre del af samfundet. Dette gør sig gældende lige fra P.H. til Klaus Rifbjerg, og her ligger kimen til Dansk Folkepartis succes, ifølge Vinn Nielsen: ”Det er slet ikke rart at tænke på, hverken for kunstnere – herunder den allesteds allermest progressive Klaus Rifbjerg – eller andre gode og rettænkende mennesker, der altid har haft svært ved at afkode hvad der simrer i folkedybet.” (s. 158).

Dette standpunkts selvransagende karakter (for man skal ikke tage fejl af Vinn Nielsens politiske standpunkt til venstre for midten) er temmelig unik og for en yderligere uddybning af dette, kan man med held ty til Information-redaktøren Rune Lykkebergs debatbog ”Kampen om sandhederne” (2008), som i øvrigt i vid udstrækning tyr til Bent Vinn Nielsens forfatterskab for en italesættelse af sin problemstilling.