Hvordan undslipper man landsbyens omklamrende rollefordeling uden at jokke folk for meget over tæerne? Det spørgsmål stilles i Bent Vinn Nielsens roste roman ”En skidt knægt” fra 1998.
Bjarne vokser i en lille nordjysk landsby, hvor man ikke skal skille sig meget ud fra mængden, før man bliver placeret i kategorien for folk, der ikke er helt rigtige oven i hovedet. Derfor holder den velopdragne Bjarne sig pænt inden for rammerne, men alligevel fascineres han af nabosønnen Kasper, som er fuldstændig ubekymret om omgivelsernes syn på ham.
Det moralsk udfordrede makkerpar med søde Bjarne og hensynsløse Kasper bliver som teenagere konfronteret med ungdomsoprørets krav om selvrealisering og individualisering. Spørgsmålet er så, om man kan realisere sig selv og gøre sig fri af landsbysamfundets rammer uden at overtræde moralske grænser for, hvordan man behandler sine medmennesker.
22285629
På en måde kan ”En skidt knægt” sammenlignes med Steen Steensen Blichers novelleklassikker ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824). Også her er der tale om et par venner, hvor den ene bryder ud af det omklamrende lokalsamfunds greb. Men det ender galt, mens den velopdragne Morten Vinge dog aldrig finder lykken, selvom han bliver på dydens smalle sti. ”En skidt knægt” tager i højere grad konsekvensen: Røvhullet Kasper kommer ned med nakken.
Bent Vinn Nielsen simulerer en mundtligt overleveret fortælling, eftersom Bjarne som voksen håndværksmester indtaler historien til en båndoptager (1. kapitel indledes med ”rec.play”, og bogen afsluttes med ”stop/eject”). Derfor er sproget meget mundret i tone og syntaks.
”En skidt knægt” foregår sidst i tresserne og kan tolkes som en kritik af ungdomsoprørets frigørelseskrav. Kasper har travlt med at realisere sig selv, men tilsidesætter hensynet til andre og går derfor ned med flaget. Frigørelsen er individualiserende, og slår den over i ren egoisme, er det bedre at blive ved sin læst, synes bogens grundlæggende budskab at være.