Bent Vinn Nielsen skriver socialrealistisk litteratur. Det betyder ikke, at vi har at gøre med et gravalvorligt forfatterskab, sat i verden for at give borgerskabet dårlig samvittighed og opildne proletariatet til klassekamp. Faktisk kan Bent Vinn Nielsens debut ”Arbejdssky” ses som et opgør med arbejderlitteraturen som agiterende venstrefløjsprotest. Derimod er der tale om humoristiske og æstetisk forfinede analyser af de forhold, den mindre privilegerede del af den danske befolkning lever under; vel at mærke uden at forfalde til idealiserende hyldest. Bent Vinn Nielsen forfalder ikke til firkantet marxistisk determinisme, men lader i stedet de indbydes relationer mellem figurerne komplicere tingene.
Her er man fremme ved Bent Vinn Nielsens egentlige ærinde: Med Udkants- og Underdanmark som ramme undersøges spillet mellem mennesker på mikroplan. Nielsen benytter sig ofte af figurer, der netop gør dette subtile spil tydeligt, fordi de simpelthen er dårlige til at følge spillereglerne. Derfor er det ofte lokalsamfundenes ballademagere og fuskertyper, der skildres, fordi de forstørrer vores omgang med hinanden ved at træde ved siden af. Samtidig kan man, nok især i de senere udgivelser, også finde små moraliserende pointer i forfatterskabet, som ellers er fattigt på løftede pegefingre eller storladne moraler. F.eks. kommer landsbyens rebel i ”En skidt knægt”, der ellers ofte ville have vundet sin frihed fra lokalsamfundets klaustrofobiske bur, ned med nakken, simpelthen fordi han ikke er i stand til behandle andre ordentligt. Til gengæld kommer en godhjertet, men også forsagt type som Bønne i ”Godheden selv” i sidste ende til ære og værdighed.
Ved at beskrive og analysere de sociale taberes vilkår og opførsel uden et gran af hverken fordømmelse eller idealisering, må Bent Vinn Nielsens virke betegnes som socialrealisme med tryk på realisme.