Baggrund

Citat
”jeg var en dreng/og det er jeg stadig//jeg leger med dødningeverdenen/altid og stadig/jeg betræder farvevejenes støv/og forbliver/smådrengen fra udlandet//og nu”
”Mortis væsentligste digt” fra ”Vokseværk” i ”Morti Vizki – Samlede digte”, s. 49.

Forfatteren, digteren og dramatikeren Morti Vizki, med det borgerlige navn Morten Boeslund Poulsen, blev i 1963 født i Frederiksværk. Han spillede i punkband med sin storebror, og her tog han det kunstnernavn, som han blev kendt under. Efter gymnasiet sendte Morti Vizki et bundt digte med titlen ”Digtsamling” til Poul Borum. De mødtes i København, og Vizki flyttede efterfølgende ind hos Borum i Havnegade, hvor han blev boende i tre år og fik sin uddannelse som forfatter. Et år før sin død udtalte Vizki i et interview: ”Poul Borum lærte mig alt, hvad jeg ved om digtning. Det er ikke så lidt. Villy Sørensen lærte mig alt om filosofi, og Heino Byrgesen - produktionschef i Radioteatret - har lært mig alt om teater. Derfor er jeg den bedst uddannede forfatter i Danmark.” (Per Theil: Kroppens digter. Berlingske Tidende, 2003-01-18).

Efter sin debutudgivelse ”Digtsamling” fra 1984 fortsatte Morti Vizki de følgende år de med tre samlinger ”Vokseværk”, ”Så skal du finde lykken” og ”Himmelstormere”, før han udgav sin første roman, ”Peters revolution” i 1987. Herefter stiftede han desuden bekendtskab med novellegenren og begyndte ligeledes at skrive radiospil. Fra midten af 1990’erne trådte Vizki i karakter som dramatiker, hvor eksempelvis teaterstykker som ”Sne” (1994), ”Kains mærke” (1995) og ”Gray” (2002) fik succes.

Morti Vizki er blevet kaldt ”kroppens digter,” og hans værker indeholder ofte en rå og beskidt sanselighed. Hans øvrige temaer spænder over identitetstvivl, den marginaliserede rolle og kærlighedens svære vilkår. Han benytter sig ofte af en grimhedens æstetik, men formår at fremhæve skønheden ved hverdagen og at opløse den i abstrakte billeder.

På trods af, at Morti Vizki er digter fra firserne, er han ikke en generationsforfatter, der kan slås i hartkorn med Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen. Med sit særlige lyriske sprog er han helt sin egen, og med de alsidige og talrige værker er han svær at indfatte i litteraturhistorien. Med sin insisteren på det komplekse sprog fik han aldrig et folkeligt gennembrud.