Slagtehal fem

Citat
"Billy havde set den største massakre i europæisk historie, som var bombardementet af Dresden. Sådan går det. Så de prøvede at genopfinde sig selv og deres univers. Science fiction var en stor hjælp."
”Slagtehal fem”, s. 73.

Vonneguts hovedværk ”Slaughterhouse Five” fra 1969 (”Slagtehal fem”, 1970) handler om Billy Pilgrim, som er ”kommet løs i tiden”. Han oplever sit liv som et langt overskueligt forløb han kan overskue i sin helhed, og følgelig springer romanens kronologi frem og tilbage fra vigtige scener i hans liv. Han er soldat under Anden Verdenskrig, men bliver taget til fange af tyskerne og overværer som krigsfange bombardementet af Dresden, som han overlever i slagtehal fem. I hans civile liv er han optiker og gift med en svært overvægtig kvinde. Og så bliver han kidnappet af rumvæsener, Tralfamadorians, som placerer ham i deres zoologiske have sammen med en kendt kvindelig skuespiller.

Det er Tralfamadorianerne, som giver Billy evnen til at se tiden i fire dimensioner. ”Slagtehal fem” er Vonneguts mest berømte roman, og den der mest direkte afspejler den store formative begivenhed for forfatteren: bombardementet af Dresden. Som i ”Mother Night” indleder den biografiske Vonnegut romanen og forklarer, at han i lang tid har prøvet at skrive en roman om den oplevelse. Undervejs optræder han, i korte bemærkninger, som en krigsfange ved siden af Billy.

Vonnegut er igen ude i metafiktionen, hvor virkelighed og fiktion bliver blandet sammen. Metafiktionen og den ikke-lineære kronologiske fortælleform placerer romanen i postmodernismen, såvel som i science fiction-genren. Som i ”Da verden gik under” undersøges fri vilje versus determinisme. Billy kan se hele sit liv, inklusiv sin egen død, men i stedet for at prøve at ændre noget, accepterer han sin skæbne.

Hver gang Vonnegut skriver om døden, slutter han med vendingen ”Sådan går det”, som optræder ikke mindre end 106 gange i den 157 side lange roman. Den lakoniske vending understreger det fatalistiske spor, der underlægger ”Slagtehal fem” såvel som det meste af Vonneguts anden produktion, nemlig at krig og ødelæggelse er uundgåeligt, at menneskeheden vil destruere sig selv.