David Foster Wallace er mindst lige så kendt for sine reportager og sin essayistik, som han er for sine fiktive værker. Gennem hele sit forfatterskab skrev han for store, amerikanske publikationer som blandt andre Rolling Stone, Harper's og The New York Times. I 2014 udkom for første gang et dansk udvalg, ”Dette er vand”, på forlaget Klim.
Bogens første tekst er en tale, Wallace holdt for dimittenderne fra Keyton College i 2009. Titlen ”Dette er vand” stammer fra en lille fabel, Wallace indleder talen med: To unge fisk svømmer i havet og møder en ældre fisk, som spørger dem: ”Hvordan er vandet?”. Lidt efter spørger den ene unge fisk den anden: ”Hvad pokker er vand?” Wallace beskriver i talen, hvordan uddannelse kan give redskaber, der gør de studerende i stand til at være opmærksomme og se verden, se ud over egne egoistiske og smålige domme. For ikke at blive fanget i sin egen lille bevidsthed, mener Wallace, må man altid se sig omkring og minde sig selv om: Dette er vand. Dette er vand.
51222830
Et af samlingens mest kendte tekster er ”Noget muligvis sjovt jeg sikkert aldrig vil gøre igen”, en reportage fra en uges ophold på luksuskrydstogtskibet The Nadir. En uge, hvor alt hvad Wallace oplever, fra maden til skibets kasino til medarbejdernes ansigtsudtryk, er designet til at få ham til at føle sig afslappet, stimuleret, serviceret og glad. Han fremskriver de personer, han møder, tjenerne, pensionisterne og de forkælede teenagere, med både kærlighed og humor, og beskriver, hvordan al glæden og feriestemningen til tider kan synes både klaustrofobisk og manipulerende.
Teksterne i ”Dette er vand” varierer meget i tema. Ud over de førnævnte essays indeholder samlingen tekster om senator McCains præsidentkampagne, en hummerfestival, amerikansk TV-fiktion, et dyrskue, tennisstjernen Roger Federer og Wallaces egne oplevelser efter terrorangrebet 11. september 2001. Teksternes fællestræk er et klart sprog, en stor følsomhed over for detaljer, en lyst til at give plads til begivenhedernes bipersoner som lydmænd, piccoloer og rutsjebaneførere, og ikke mindst en meget nysgerrig, generøs og ydmyg tilgang til det stof, han beskriver.