”Där vi en gång gått”, 2006 (”Der hvor vi gik engang: En roman om en by og om vores vilje til at blive højere end græsset”, 2015) er tredje bog i den såkaldte Helsingfors-kvartet, hvori Kjell Westö beskæftiger sig med Finlands samfundsudvikling i 1900-tallet. På 700 sider skildres Helsingfors fra 1910’erne og frem til 1938, en hektisk tid hvor byen langsomt forvandler sig til en pulserende metropol med jazzrytmer, varehuse og funkisbygninger, men også en tid præget af efterdønninger og slikken sår efter borgerkrigen i 1918 mellem det ”hvide” borgerskab og de ”røde” socialister, som kortvarigt tager regeringsmagten i Finland, indtil de hvide eksekverer en blodig gengældelse.
52035120
I centrum for fortællingen står på den ene side den borgerlige Eccu Widing, som i modsætning til sin fars stillestående landskabsfotografering begiver sig ud i eksperimenterende nøgenstudier af kvinder fra Helsingfors’ finere borgerskab, og på den anden side arbejderdrengen og det store fodboldtalent Allu Kajander, der som 16-årig begiver sig ud på verdenshavene for at kunne tjene penge til sin ludfattige familie og plejen af sin brystsyge lillesøster. Trods hver deres sociale klasse krydser deres livsbaner hinanden, blandt andet via et netværk af farverige skikkelser, som væver sig ind i historien om deres liv og deres by. Særligt den eksotiske upper class-kvinde Lucie Lilliehjelm funkler som et ikon på den nye tidsalder med sit frisind og kosmopolitiske udsyn.
Historien fortælles i datid af en 3. personsfortæller fra skiftende personers synsvinkel, men enkelte gange træder fortælleren helt frem i teksten og kommenterer kort i nutid et faktum, som umiddelbart synes uvæsentligt, men som samtidig peger på fortælleren som en stemme hævet over tid og sted. Sammen med mylderet af karakterer, hvis skæbner væves ind i hinanden, understøtter det romanens episke format. ”Der hvor vi gik engang” er ikke en roman om et enkelt individ, men en fortælling om en vennekreds, en by og et helt lands skæbne.