Jægerne på Karinhall

Citat
”På samme måde som jeg har renset disse tyske skove for alt hvad der var sygt og svagt og afvigende, på samme måde har Føreren og jeg med alle gode tyskeres hjælp renset dette samfund for alle artsfremmede og degenererede elementer, den tærende cancer i dets krop, men også den misfarvning af dets hud som knap kan mærkes … Igen bruser Tysklands stemme, fra denne grønne skov og fra skoven af faner og soldater på Rigssportspladsen – ren og uden talefejl!”
”Jægerne på Karinhall”, s. 221.

Carl-Henning Wijkmarks debutroman ”Jägarna på Karinhall” udkom i 1972 (”Jægerne på Karinhall”, 2012) og er en uomgængelig roman i svensk litteratur. Den er en skønsom blanding af fakta, historisk fiktion, spionroman og pornografi. I centrum er Hitlers næstkommanderende, ministerpræsident Hermann Göring, der her i sommeren 1936 skal holde den årlige jagtweekend for politiske og diplomatiske honorariteter. På samme tid er der olympiske lege i Berlin, og under det dække farer den norske maratonløber Roar Trøgesen vild i Görings skov under den umådeholdne jagtfest. Trøgesen er sendt af den engelske efterretningstjeneste for at lure på Göring, og han er kun en af mange, der er kommet for at spionere.

29316694

For at vinde gæsternes gunst har Göring sørget for, at lette damer bliver kørt ind i busser, og weekenden er en karnevalistisk opvisning i fyrværkeri, fåreslagtning og fri forlystelse. Fremtrædende nationalsocialister som Göring, Martin Bormann, Heydrich og den italienske leder Benito Mussolini er karakterer i denne hæmningsløse blanding af fantasi og fakta, som læseren selv må råde i. Slottet Karinhall beskrives så indgående i sin detaljerige storslåethed, at læseren bliver en voyeur til de overdådige sale og orgiets intriger. Adskillige elementer er historisk korrekte: Göring havde et overdådigt jagtslot opkaldt efter sin første hustru Karin, hvis mausoleum ligger på grunden, men holdt han i virkeligheden så balstyriske fester? Det er også kendt, at han havde en kæmpe modeljernbane, men havde han også dværge til at passe den, som det sker i romanen?

Göring fremstilles som en magtarrogant liderbuk, og racetænkningen konkretiseres hos luderne, der nøje klassificeres i racer (fra de forskellige tyske egne), brunetter, blondiner, høje, lave, unge, gamle og ud fra skedens bredde og længde. Göring iscenesætter perfekte tableauer for sine gæster og deres perversioner, som eskalerer i nedrighed gennem romanen og når et gement højdepunkt med den italienske udenrigsminister Cianos udskejelser.

Nazismen fremstår som en udløber af orgier og overflod, magt som korrumperer og fascination af den rene natur. Den besættelse af renhed, de dyrker politisk, kontrasteres af de seksuelle udskejelser, hvor de tillader sig at dyrke og begære det beskidte, perverterede og mørke.

”Jægerne på Karinhall” er en magtkritisk roman, der er nysgerrig på historien og på de personligheder, der har udført noget af den største ondskab, det 20. århundrede har set.