Carl-Henning Wijkmark

Carl-Henning Wijkmark blev født i 1934 og voksede op i et akademikerhjem i Stockholm som søn af teologen Henning Wijkmark. Han læste en fil.kand. (tilsvarende bachelor) i Lund i 1957 og en fil.lic. (tilsvarende ph.d.) i Stockholm i 1967. Derefter arbejdede han som underviser på Stockholms Universitet og ved Statens Biblioteksskole i årene 1968-70.

Efter et par faglitterære udgivelser debuterede han som romanforfatter i 1972 med ”Jægerne på Karinhall”, som er en ætsende skildring af den tyske nazitop centreret om Hermann Göring, der skildres som en ekstravagant, magtgal og tøjlesløs festabe.

Gennem længere perioder har Wijkmark boet i Tyskland og Frankrig, og udover sit virke som skønlitterær forfatter og essayskribent har han arbejdet som oversætter af og ambassadør for tysk og fransk efterkrigslitteratur. Han har oversat værker af bl.a. Friedrich Nietzsche, Adorno og Horkheimer og Walter Benjamin. Netop denne interesse for kontinental filosofi og kultur er ifølge ham selv en af grundene til, at han altid har været lidt af en outsider i svensk litteratur. ”Vi har en mainstream, en moderne kanon i Sverige, som er meget indrettet på det provinsielle, på ikkeurbane miljøer og på, at man skal høre til et bestemt sted, en bestemt del af landet. Derfor bliver det set som lidt afvigende, at man skriver om fremmede miljøer, ideer og tankegods, som på grund af en klar angelsaksisk orientering ikke har været så gangbar i Sverige. Så småt har tysk litteratur igen fået en vis betydning, men fransk er næsten forsvundet, men jeg har med mine kontinentale ideer og tradition stået uden for hovedstrømmen,” fortæller han i et interview til Information (Peter Nielsen: Hans romaner er debatindlæg mod aktiv dødshjælp. Information, 2014-09-19).

Wijkmark debuterede som skønlitterær forfatter som knap 40-årig, og i de efterfølgende mere end 40 år er det blevet til otte romaner, oversættelser, en række essays og en samtalebog med forfatterkollegaen Ulf Peter Hallberg. I deres fælles ”Städarnes svall” (2011) rejser de to aldrende og dannede forfattere ud i Europas storbyer for at lære byernes fortid og nutid at kende.

Carl-Henning Wijkmark bor i Stockholm-forstaden Bromma og holder sig i form ved at spille tennis en gang om ugen. 

Carl-Henning Wijkmarks debutroman ”Jägarna på Karinhall” udkom i 1972 (”Jægerne på Karinhall”, 2012) og er en uomgængelig roman i svensk litteratur. Den er en skønsom blanding af fakta, historisk fiktion, spionroman og pornografi. I centrum er Hitlers næstkommanderende, ministerpræsident Hermann Göring, der her i sommeren 1936 skal holde den årlige jagtweekend for politiske og diplomatiske honorariteter. På samme tid er der olympiske lege i Berlin, og under det dække farer den norske maratonløber Roar Trøgesen vild i Görings skov under den umådeholdne jagtfest. Trøgesen er sendt af den engelske efterretningstjeneste for at lure på Göring, og han er kun en af mange, der er kommet for at spionere.

29316694

For at vinde gæsternes gunst har Göring sørget for, at lette damer bliver kørt ind i busser, og weekenden er en karnevalistisk opvisning i fyrværkeri, fåreslagtning og fri forlystelse. Fremtrædende nationalsocialister som Göring, Martin Bormann, Heydrich og den italienske leder Benito Mussolini er karakterer i denne hæmningsløse blanding af fantasi og fakta, som læseren selv må råde i. Slottet Karinhall beskrives så indgående i sin detaljerige storslåethed, at læseren bliver en voyeur til de overdådige sale og orgiets intriger. Adskillige elementer er historisk korrekte: Göring havde et overdådigt jagtslot opkaldt efter sin første hustru Karin, hvis mausoleum ligger på grunden, men holdt han i virkeligheden så balstyriske fester? Det er også kendt, at han havde en kæmpe modeljernbane, men havde han også dværge til at passe den, som det sker i romanen?

Göring fremstilles som en magtarrogant liderbuk, og racetænkningen konkretiseres hos luderne, der nøje klassificeres i racer (fra de forskellige tyske egne), brunetter, blondiner, høje, lave, unge, gamle og ud fra skedens bredde og længde. Göring iscenesætter perfekte tableauer for sine gæster og deres perversioner, som eskalerer i nedrighed gennem romanen og når et gement højdepunkt med den italienske udenrigsminister Cianos udskejelser.

Nazismen fremstår som en udløber af orgier og overflod, magt som korrumperer og fascination af den rene natur. Den besættelse af renhed, de dyrker politisk, kontrasteres af de seksuelle udskejelser, hvor de tillader sig at dyrke og begære det beskidte, perverterede og mørke.

”Jægerne på Karinhall” er en magtkritisk roman, der er nysgerrig på historien og på de personligheder, der har udført noget af den største ondskab, det 20. århundrede har set.