Drømmen om at forsone sin nutid i fortiden er afsæt for Carl-Henning Wijkmarks roman ”Vi ses igen i nästa dröm” fra 2013 (”Vi ses igen i næste drøm”, 2014). Professor Frank Larson er rejst fra Amerika til Lund for at forelæse på sit gamle universitet, men lige inden han skal tale, falder han og slår hovedet. Da han går ud af hotellet, er han landet i Lund i 1924. Han accepterer hurtigt sit nye liv – dog med et iboende savn efter sin familie – og regner ud, hvordan han kan få mest ud af sit ophold i fortiden. Det bliver til en rejse til Amalfikysten, hvor en vis frøken Marika befinder sig, som han har et besættende ønske om at indgyde tillid og fortælle sin personlige historie.
Frank Larson færdes hjemmevant i akademiske miljøer, men må lære at tilpasse sig den gamle tid og f.eks. ikke fremture med, hvad Hitler fandt på efter 1924 og ikke foreslå at anvende kulstof 14-metoden til datering af den skulptur, som er rejsens mål. Skulpturen La Dame er fundet i Sydspanien, og på flere måder hans drømmes og længslers mål. Den arkæologiske suspense (hvem er hun, hvornår er hun fra, hvem har lavet hende?) følges tæt, men også med en vis overbærenhed fra den fremtidige professor.
Romanen er fortalt i 1. person datid med en selvkommenterende fortæller, der angiver at vide mere, end han fortæller. Han holder sin fortælling stramt koreograferet og er påpasselig med at fortælle den korrekt og i rigtig rækkefølge.
51207130
Med præcis indlevelse portrætteres akademisk selvforståelse og overfladiske miljøer og de tydelige forskelle på 1920’erne og en verden efter 11. september, dankort og Costa Concordia. Der berettes møjsommeligt om telegrafer, telefonbokse, postkontorer, færgeture og hestevogne, og gennem datidens tempo bliver man opmærksom på verden af i dag. Som tidsbillede er blikket dobbelt: Frank Larson ser 1920’erne med nutidige øjne og nutiden med 1920’ernes blik.
Den vestlige kulturhistorie er repræsenteret ved Oswald Spengler, der ved sit foredrag i Lund i 1924 ikke taler om hovedværket ”Vesterlandets undergang”, men om ”De store kulturers oprindelse”. Den senere svenske litteraturprofessor Olle Holmberg forelæser om den svenske forfatter Carl Jonas Love Almqvist, ganske som det skete i virkelighedens 1920’ere. På den måde er fortællingen funderet i fakta, men løfter sig derfra over i fiktionen.