Laura som voksen

Familien Ingalls faldt til ro i byen De Smet i South Dakota. Laura begyndte, i en alder af kun 16 år, at undervise i en skole 12 miles fra hjemmet. Hver weekend blev hun hentet og bragt af Almanzo ”Manly” Wilder og efter en periode på to et halvt år blev de i 1885 gift. I 1886 fødte hun datteren Rose og 1889 fødte hun en søn, som dog døde kort tid efter. Efter brylluppet drev de i fire år en gård ved De Smet, men måtte dog se den brænde ned i 1889.

20747021

Almanzo Wilder blev, efter et anfald af difteri, delvist lam og familien Wilder boede i flere år hos forskellige familiemedlemmer. I 1891 flyttede de til Florida i håbet om, at det varmere klima kunne hjælpe på Almanzos sygdom. Laura brød sig ikke om det og allerede efter et år flyttede de tilbage til De Smet.

Kort tid efter tilbagekomsten flyttede Laura for sidste gang. Den lille familie købte gården Rocky Ridge Farm i Mansfield, Missouri. Laura begyndte at få trykt forskellige artikler i lokale tidsskrifter og arbejdede på sine erindringer under titlen Pioner Girl. Dette manuskript udviklede sig til hele . Dette manuskript udviklede sig til hele Det lille hus serien..

Laura døde d. 10. februar 1957 i sit hjem i Mansfield og var det sidste overlevende medlem af Ingalls-familien.