Laura Ingalls Wilder

bibliotekar, cand. mag. Peter Tværmose Nielsen. 2003.
Main image
Wilder, Laura Ingalls
Foto: Gyldendal

Indledning

Laura Ingalls Wilder. Amerikansk forfatter. Har skrevet børnebøger fra pionertiden i USA. Laura Wilder blev født d. 7. februar 1867 i Wisconsin i USA og er opkaldt efter sin farmor. Hun var nummer to i en børneflok på fire. Gennem hele sin barndom rejste Laura og hendes familie rundt i Amerika og primært i staterne Wisconsin, Iowa, South Dakota, Kansas og Minnesota. Hendes mor kom fra Wisconsin og faren fra staten New York, men de havde en fælles drøm om at skabe et liv for deres familie i det nyopdagede ”Vesten”. Farens rejselyst blev imidlertid noget bremset af morens krav om, at børnene skulle gå i skole, hvilket krævede en fast bopæl. Hovedparten af Laura Ingalls Wilder´s forfatterskab handler om hendes barndom på rejse rundt i det amerikanske midtvesten.

20746807

 

Blå bog

Født: 1867 i Wisconsin, USA.

Død: 1957 i Missouri, USA.

Uddannelse: Lærer, journalist, landbrug.

Hendes hovedværk er Laura-serien 1932-43.

Seneste udgivelse: West From Home: letters of Laura Ingalls Wilder to Almanzo Wilder: San Francisco 1915 1974 (99.4 Wilder, Laura Ingalls)

 

Artikel type
boern

Laura´s barndom

Laura Elizabeth Wilder blev født d. 7. februar 1867 i Pepin, Wisconsin i USA og er opkaldt efter sin farmor. Hun var barn nummer to i en børneflok på fire søskende: Mary (1865), Carrie (1870), og Grace (1877). Hendes lillebror, Freddie, døde kun ni måneder gammel i 1876. Hendes forældre, Charles Phillip Ingalls (Pa) og Caroline Lake Quiner (Ma) blev gift i 1860 i Wisconsin.

20746823

Gennem hele sin barndom rejste Laura og hendes familie rundt i Amerika og primært i staterne Wisconsin, Iowa, South Dakota, Kansas og Minnesota. Hendes mor kom fra Wisconsin og faren fra Staten New York, men de havde en fælles drøm om at skabe et liv for deres familie i det nyopdagede ”Vesten”. Farens rejselyst blev imidlertid noget bremset af morens krav om, at børnene skulle gå i skole, hvilket krævede en fast bopæl.

Hovedparten af Laura Ingalls Wilder´s forfatterskab handler om hendes barndom på rejse rundt i det amerikanske midtvesten. Det er en barndom præget af tryghed og kærlige, men bestemte forældre. Det er også en barndom præget af viljen til at overleve og af et stærkt ansvar for familien. Men først og fremmest er den præget af en voldsom nysgerrighed og rastløshed, som hun tydeligvis deler med sin far.

Laura som voksen

Familien Ingalls faldt til ro i byen De Smet i South Dakota. Laura begyndte, i en alder af kun 16 år, at undervise i en skole 12 miles fra hjemmet. Hver weekend blev hun hentet og bragt af Almanzo ”Manly” Wilder og efter en periode på to et halvt år blev de i 1885 gift. I 1886 fødte hun datteren Rose og 1889 fødte hun en søn, som dog døde kort tid efter. Efter brylluppet drev de i fire år en gård ved De Smet, men måtte dog se den brænde ned i 1889.

20747021

Almanzo Wilder blev, efter et anfald af difteri, delvist lam og familien Wilder boede i flere år hos forskellige familiemedlemmer. I 1891 flyttede de til Florida i håbet om, at det varmere klima kunne hjælpe på Almanzos sygdom. Laura brød sig ikke om det og allerede efter et år flyttede de tilbage til De Smet.

Kort tid efter tilbagekomsten flyttede Laura for sidste gang. Den lille familie købte gården Rocky Ridge Farm i Mansfield, Missouri. Laura begyndte at få trykt forskellige artikler i lokale tidsskrifter og arbejdede på sine erindringer under titlen Pioner Girl. Dette manuskript udviklede sig til hele . Dette manuskript udviklede sig til hele Det lille hus serien..

Laura døde d. 10. februar 1957 i sit hjem i Mansfield og var det sidste overlevende medlem af Ingalls-familien.

Forfatterskabet

Laura Ingalls Wilder startede på sine erindringer under titlen Pioner Girl – disse erindringer blev senere, i bearbejdet form, til serien om Det lille hus . Hun udgav Little House in the Big Woods (Det lille hus i den store skov) i 1932 på forlaget Harper and Brothers (nu HarperCollins Publishers) og frem til 1943 fulgte de andre bøger i serien. På dansk udkom serien for første gang i perioden 1956-1962, men er senere kommet i utallige oplag.

Efter hendes død udkom i 1962 On the Way Home om Laura og Almanzos rejse til Rocky Ridge Farm og i 1971 The first Four Years om tiden lige efter hendes ægteskab med Almanzo. I 1974 udkom West from Home som indeholder breve fra Laura til Almanzo, som Laura skrev mens hun besøgte Rose i San Fransisco i 1915.

Der har været rygter om, at Laura Ingalls Wilder har fået mere end almindelig hjælp til bøgerne af sin datter Rose Wilder Lane, der er kendt som forfatter. Uanset om dette er sandt eller ej indeholder forfatterskabet enestående beskrivelser af livet i en nybyggerfamilie i 1800-tallets Amerika og det giver et fantastisk indblik i, hvordan det Amerika vi kender i dag blev til. Bøgerne lånes stadigt ud til nye læsere og dette med god grund.

Bøgerne er illustreret af tegneren Garth Williams, der på baggrund af en rejse i familien Ingalls fodspor meget nøjagtigt har gengivet steder og handlinger i bøgerne. De danske oversættelser er af Ellen Kirk og versene er oversat af Otto Geldsted. En fortsættelse af serien er lavet af forfatteren Roger Lea MacBride.

Familien

Familien er det bærende element i hele Laura Ingalls Wilders forfatterskab. Det er det daglige liv med mor og far og søskende i et lille hus, der danner baggrund for historierne. Den store verden bliver nævnt i brudstykker – som en lille pige ville høre om den når mor og far taler sammen. Det væsentlige er den daglige madlavning og husholdning og farens arbejde for at skaffe mad til familien.

Det er tætte familierelationer her er tale om. Og der er tale om en meget patriarkalsk familie: Det er Charles der bestemmer og har det sidste ord, selvom Caroline har indflydelse blandt andet på børnenes skolegang. Familien Ingalls er i en vis forstand også en moderne familie. Den er præget af stor tolerance – også over for indianerne som ellers ikke er populære i USA på dette tidspunkt i historien – og den er trods alt kendetegnet ved, at der også lyttes til børnenes ønsker.

Det er en familie med eventyr i blodet – især Charles er meget rastløs og har svært ved at finde ro noget sted og denne rastløshed deles af Laura. Selvom det er traditionelle værdier der tilstræbes (et godt hus, orden i pengesagerne, forbrugsgoder), så virker det som om, at hver gang familien Ingalls har opnået disse ting, så driver eventyrlysten dem ud i prærievognen igen. Det er en ukuelig familie, der hele tiden er klar til at starte forfra. Måske er det den side af fortællingen der stadig appellerer til nutidens læsere.

Udlængsel

Udlængslen gennemsyrer Laura Ingalls Wilders forfatterskab. Hendes beskrivelser af den store, tomme prærie eller de store skove viser en personlighed, der lever for eventyret og for rejsen mod nye horisonter. Og der er ingen tvivl om, at hun har arvet denne udlængsel fra sin far. Familien får gang på gang opbygget et hjem og Caroline får gang på gang stillet den lille porcelænshyrdinde op på kaminhylden, men hver eneste gang kommer nye eventyr i vejen.

Der skal ikke nødvendigvis så meget til før familien flytter, men samtidigt kan man sige, at der heller ikke skal så meget til før den slår sig ned igen. Græshoppesværme driver familien væk, man får bosat sig i et indianerreservat, Charles får tilbudt nyt arbejde etc.; hver en chance for at bryde op benyttes. De nye hjem opstår tit ud fra tilfældigheder – for eksempel i et efterladt landmålerhus eller en hule i søbredden. Det vigtigste er, at man kan starte forfra.

Udlængsel og søgen efter det uberørte og de åbne vidder er et gennemgående træk i denne periode af Amerikas historie og Lauras forfatterskab har været med til at forme myten om den amerikanske nybyggerfamilie. I virkeligheden har familien det allerbedst i deres prærievogn eller når de er i gang med at bygge et nyt hjem. Det er børnenes skolegang der sætter en stopper for familiens nomadeliv, men det sker hverken med Laura eller hendes fars gode vilje.

Landets udvikling

Amerikas historie i 1800-tallet er først og fremmest historien om koloniseringen af ”vesten”. Efter den amerikanske borgerkrig startede folkevandringen mod vest og nye territorier blev taget fra den indfødte befolkning og udlagt til landbrug. En massiv indvandring fra Europa betød man havde brug for mere plads og den voksende industrialisering gjorde det muligt at lave jernbaner og at udvinde guld, sølv og andre grundstoffer på en hidtil uhørt effektiv måde. Lauras historie er historien om erobringen af dette nye land.

Kun i de tidlige bind af Lauras fortællinger beskrives indianerne. Man er ikke i tvivl om, at den almindelige nybyggerfamilie helst ser dem deporteret til fjerntliggende reservater, men Charles Ingalls udviser en tolerance, der er eksemplarisk og som former Lauras menneskesyn. Først og fremmest er man mennesker – og først og fremmest gælder det om at opføre sig anstændigt og holde sit ord. Dette er vigtigere end race og udseende.

Det går stærkt i Amerika i denne periode. I Det lille hus i den store skov introduceres tærskemaskiner og det er muligt at gå uforstyrret på jagt i Wisconsin. I de senere bind kommer så jernbanen til og byer opstår på få uger midt på prærien i Iowa og South Dakota – områder af Amerika, der i Lauras tidlige barndom kun var beboet af indianere og bisonokser. Laura Ingalls Wilders forfatterskab er en enestående gennemgang af menneskers udvikling og livsvilkår i en tid i stærk forandring.

Moralnormer

Det der først og fremmest springer i øjnene når man læser Laura Ingalls Wilders forfatterskab er hendes næsegruse respekt for sin far sidestillet med familiens stærke religiøsitet. Familien Ingalls holder søndag som hviledag og man læser ofte i Biblen. Man går i kirke og i søndagsskole og beder bordbøn og har en klar opfattelse af rigtigt og forkert. Hos familien Ingalls giver man hellere sine sidste fem dollars til en ny kirkeklokke end man køber nye støvler.

Laura er oprøreren i familien og kommer tit i uføre – hun reddes oftest af sit rene sind og af sin far, der inderst inde er ligesom hende. De klare opfattelser af rigtigt og forkert indebærer blandt andet, at man ikke må blive alt for glad for noget og ”rethaverisk” – man skal være klar til at give sine kæreste ejendele væk for at være en god kristen – og dette giver selvfølgelig nogle problemer, der beskrives meget ærligt i bøgerne.

Det er klart, at forholdene for en nybyggerfamilie i 1800-tallets Amerika krævede, at man kunne stole på sine børn og at de tog deres tørn i dagligdagen. Derfor kan man godt forstå den strenge opdragelse af familien Ingalls børn – og her er aldrig tale om uretfærdighed eller forfølgelse - børnene tages alvorligt som individer. Familien må ofte gå på kompromis og man aner som læser en konflikt mellem den eventyrlystne Charles Ingalls og den religiøse og ambitiøse Caroline Quiner.

Aktualitet

Hvorfor er disse ”Laura-bøger” så stadigt så populære? Måske skal man lede efter svaret i to forhold: For det første familien som det bærende element og for det andet den ukuelige livsvilje, der hele tiden får familien til at starte på en frisk når deres drømme knuses. Familien og trygheden og den klare opfattelse af rigtigt og forkert kan sagtens appellere til en læserskare, hvor disse forhold på ingen måde er givet. Der er ro at finde i Laura-bøgerne og der er hygge og varme og nærvær. Hvem har ikke lyst til at falde i søvn med sådanne billeder på nethinden?

Og hvem har ikke lyst til at stå som Charles Ingalls og kigge ud over et nyt stykke jord og bygge et liv op – ja, om ikke andet så i fantasien? Alting løser sig i Laura-bøgerne: det kan godt være det går grueligt galt, men det er en så integreret del af livsvilkårene, at det ikke opfattes som nogen katastrofe. Man må bare videre med livet. Denne morale kan man godt blive klog af – også set i lyset af menneskers livsvilkår andre steder på Jorden i dag.

Når alt dette er sagt er det simpelthen nogle rigtigt gode historier, med en passende blanding af bageopskrifter, bjørnejagte, snevejr og eventyr. Og selv voksne kan læse dem med gensynets glæde og blive i godt humør.

TV-serien

I perioden 1974-1984 kørte TV-serien Little House on the Prairie for første gang på TV-skærmene i USA. Senere er den blevet genudsendt utallige gange og man vil næsten altid kunne finde en eller anden kanal, der er i gang med serien. Serien bygger på et syndigt rod af steder og personer fra Laura Ingalls Wilders Laura-bøger.

Det meste af serien foregår i Walnut Grove i Minnesota, hvor familien i virkeligheden kun boede i en ganske kort periode. Episoder fra tiden i Kansas, Iowa og South Dakota er alle henlagt til familiens gård ved Walnut Grove. Serien er udpræget moralsk og mangler fuldstændigt den charme og det udsyn der kendetegner bøgerne. Serien er uden tvivl et stort hit i det amerikanske bibelbælte, men også her i landet har den i flere omgange gået med stor succes.

Hovedrollen som Laura spilles af Melissa Gilbert, der senere har medvirket i en række amerikanske TV-film. Rollen som Charles Ingalls indehaves af Michael Landon og det lykkedes ham fuldstændigt at fjerne den virkelige Pa´s glimt i øjet og rastløse livssyn. Familien er i TV-serien reduceret til en almindelig bondefamilie uden nogen af de kvaliteter der gør bøgerne til andet og mere end triviallitteratur. Serien er udpræget trivialfjernsyn.

Anmeldelser

Ved udgivelsen af et samlet boks-sæt på dansk af hele serien af Laura-bøger, svømmede anmelderne nærmest over i begejstring. Udgivelsen i 1977 var et resultat af TV-seriens voldsomme popularitet og indeholder også de sidste af Laura Ingalls Wilders manuskripter De første fire år og På vej mod vort hjem , der først blev udgivet efter hendes død.

”Bøgernes store fordel er, at de er fri for alle former for sentimentalitet, moralisering og selvmedlidenhed, men alligevel er særdeles levende og medrivende” , skriver JGJ i Berlingske Tidende 13. september 1977. Bøgerne sammenlignes med den sentimentale TV-serie og det falder ikke ud til seriens fordel. Henrik Moe skriver 29. oktober 1977 i Kristeligt Dagblad: ”…TV-forfattere og instruktører overdriver (tit) deres virkemidler, hvor den originale forfatter meget fint har fået personer og begivenheder til at vokse frem i læserens bevidsthed ved hjælp af antydninger, stemninger og enkle beskrivelser” .

Søren Vinterberg beskriver i Politiken d. 22. oktober 1977 den ”journalistiske realisme for børn” som han mener at finde i Laura-bøgerne. Det drejer sig om de meget nøjagtige beskrivelser af alle mulige dagligdags ting: Aftapning af ahornsirup, madlavning eller krydsning af floder. Han trækker paralleller til andre klassikere som Robinson Crusoe og Paw-bøgerne. Han rammer nok hovedet på sømmet, når han fremhæver disse beskrivelser, som meget væsentlige for forfatterskabets store succes.

Bibliografi

Bøger af Laura Ingalls Wilder

Wilder, Laura Ingalls:
Little House in the Big Woods. 1932. På dansk ved Ellen Kirk: Det lille hus i den store skov; (1) 1956.
Wilder, Laura Ingalls:
Farmer Boy. 1933. På dansk ved Ellen Kirk: Drengen og gården; (5) 1959.
Wilder, Laura Ingalls:
Little House on the Prairie. 1935. På dansk ved Ellen Kirk: Det lille hus på prærien; (2) 1956.
Wilder, Laura Ingalls:
On the Banks of Plum Creek. 1937. På dansk ved Ellen Kirk: Det lille hus ved floden; (3) 1957.
Wilder, Laura Ingalls:
By the Shores of Silver Lake. 1939. På dansk ved Ellen Kirk: Huset ved søen; (4) 1958.
Wilder, Laura Ingalls:
The Long Winter 1940. På dansk ved Ellen Kirk: Den lange vinter; (6) 1960.
Wilder, Laura Ingalls:
Little Town on the Prairie. 1941. På dansk ved Ellen Kirk: Byen på prærien; (7) 1961.
Wilder, Laura Ingalls:
These Happy Golden Years. 1943. På dansk ved Ellen Kirk: De gyldne lykkeår; (8) 1962.
Wilder, Laura Ingalls:
The First Four Years. 1971. På dansk ved Ellen Kirk: De første fire år; (9) 1972.
Wilder, Laura Ingalls:
On the Way Home 1962. På dansk ved Ellen Kirk: På vej mod vort hjem: dagbog ført på en rejse fra Syd Dakota til Mansfield, Missouri i 1894 (1968). (99.4 Wilder, Laura Ingalls).
Wilder, Laura Ingalls:
West From Home: letters of Laura Ingalls Wilder to Almanzo Wilder: San Francisco 1915 1974. (99.4 Wilder, Laura Ingalls).

Om Laura Ingalls Wilder

The Laura Ingalls Wilder songbook. 1968 (78.69). Populære sange fra Laura-bøgerne. Med noder. Illustrationer af Garth Williams.
Buttenschøn, Ellen:
Laura Ingalls Wilder - bondekonen, der blev digter. 1971 (99.4 Wilder, Laura Ingalls). Emnehæfter til "Børne- og ungdomsbøger".
Zochert, Donald:
Laura - the life of Laura Ingalls Wilder. 1977 (99.4 Wilder, Laura Ingalls).
Walker, Barbara Muhs:
The little house cookbook - frontier foods from Laura Ingalls Wilder's classic stories. 1979 (64.102) Illustrationer af Garth Williams.
Wadsworth, Ginger:
Laura Ingalls Wilder - præriens fortæller. 2000. (99.4 Wilder, Laura Ingalls).
Arzrouni, Christopher:
Ideologi på prærien. 2005. I: Weekendavisen. - 2005-01-14. - Bøger, s. 4-5.
Emnesøgning på Laura Ingalls Wilder i

Links

Indeholder videre links til museum, billeder, boghandel osv.
Indeholder en masse oplysninger om alt muligt der har noget med Wilder at gør, museum, festival osv.
Den frie encyklopædi Artikel om Laura Ingalls Wilder i leksikonet Wikipedia med en komplet bibliografi beretning om hendes liv og forfatterskab.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Laura Ingalss Wilder